Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Utroskab og løgne

Redigeret 22 januar, 2017, 12:33 i Seksuel debut
Hej
Jeg har været gift med min mand i 23 år . Vi har tre voksne børn . Vi har selvfølgelig haft op og nedture i vores ægteskab . For ca 1 1/2 år siden ændrer min mand adfærd . Han er 56 år, vil lige pludselig have langt hår,køber en læderjakke , bliver nedladende overfor vores venner , siger de er kedelige,gamle,tykke ,borgerlige,snoppet og meget mere . Han taber sig i vægt og er konstant fokuseret på om han er for tyk . Kigger på maven 100 gange i løbet af en dag . Han bliver provokerende overfor mig og udviser jalousi,som han aldrig har gjort før.
I februar 2016 vælger han at flytte i 14 dage, kommer grædende tilbage og siger til mig og børnene at han er ked af det og aldrig udsætter os for lignende igen . Han flyttede for at have sin frihed og fordi han vil mange nye projekter .
Men det fortrød han . Vi har haft et dejligt forår med mange weekenture . En dejlig sommerferie med masser af knus,sex og hygge . Vi har planlagt fremtid og alt så positivt ud . 4 dage efter vi kom hjem fra sommerferien siger han at han flytter,siger at vi er vokset fra hinanden .
Nu kom det frem at han har været utro . Han har indtil for et par dage siden påstået at han ikke er sammen med den nye,men venner fortæller at det er ha.
Børnene ønsker ingen kontakt til ham,da han lyver konstant. Han er ikke i kontakt med os,slukker telefonen,bevarer ingeen sms,og ingen mail.
Han lyver og fortrænger at vi eksisterer.
Han sagde i August til mig og vores børn at der ikke er plads til os i hans liv .
Vi flytter i februar fra vores fælles hus fra at komme vider, selvom min mand gerne så at vores voksne børn blev boende,så de kunne passe huset .
Jeg har det meget svært,hvordan kommer jeg over og videre
Og hvorfor lyver han , holder han stadig af os?
Karina

Kommentarer

  • Jeg synes at du også skal have en reaktion – havde håbet, der kom nogle bud til dig, for jeg har heller ikke ”de vises sten” til dig.

    Du spørger til sidst om hvorfor han lyver og om han holder af jer. Det kan ingen vel svare på; jeg tror dog han holder af jer – eller at det på et tidspunkt vil gå op for ham, men så må han jo selv i gang med oprydningen – det er hans problem/ansvar.

    Jeg gætter på, at han i den grad er kommet i panikalderen, og pludselig mener, at han er gået glip af en hel masse her i livet, og nu styrter han givet rundt for at genfinde sin tabte ungdom.

    Nu har han været gået, er kommet tilbage – og er gået igen. Du skal i den grad mærke efter hos dig selv, om du ikke har stået nok på mål her, og overbevise dig selv om, at du ikke længere skal være parat, hvis han igen kommer tilbage. Hvis du bliver ved med at stå parat, når/hvis han fortryder igen, vil du ende som en ”dørmåtte”, som han bare vil sparke til og miste respekt totalt for.

    Det fremgår ikke helt, om jeres skilsmisse er i gang via advokat, men en sådan bør du kontakte, og jeg vil også tro, at det vil hjælpe dig, hvis du simpelt hen starter den helt praktiske del og indgiver skilsmissebegæring. Forlang evt en hurtig skilsmisse grundet utroskab.

    Det er super fornuftigt at fraflytte jeres hus og på den måde komme videre, men også dette indebærer nogle økonomiske aspekter, og det er godt for dig at få helt og aldeles klarhed over den side af sagen. Det vil også give dig noget ro i sjælen.

    Hvis din mand stadig er uafklaret, vil han givet reagere hvis det ”officielle program” bliver iværksat.

    Det er meget vigtigt, at du prøver at tilsidesætte dine følelser i det praktiske arbejde – du vil erfare, at det vil hjælpe dig, selv om det lige nu synes helt umuligt.

    Og – det er ligeledes meget vigtigt, at du ikke får brugt jeres børn for meget i denne proces. De må selv vælge, hvordan deres forhold til deres far skal være, og skal ikke ”farves” af din bitterhed. Lige nu vælger de dig, og det er da fint nok, men det både bør og skal være deres egen beslutning – det er ret væsentligt – også for jeres (alles) fremtidige liv, at de ikke skal føle sig tvunget til at vælge side. De har brug for både dig og deres far fremover, så det er vigtigt, at de ikke brænder alle broer.

    Din mand ønsker ingen kontakt pt, og det må han selv rode sig ud af på et tidspunkt, men det må under ingen omstændigheder være på bekostning af, at de tror, de SKAL være på din side af hensyn til, at du er den, der er blevet forladt.

    Skal du og din mand ud i et større ”slagsmål” omkring skilsmisse, må du afreagere overfor dine venner – aldrig dine børn, heller ikke selv om de nu er voksne.

    Håber du kunne bruge disse tanker til noget.
  • Hej Lotte
    Tak for dit svar .
    Lige nu er det gået i hårknude ,da min mand med vold og magt prøver på at få fokus væk fra det egentlige problem,nemlig utroskaben og løgnene. I stedet for fortæller han venner og familie hvor synd det er for ham ,at hans voksne børn ikke vil have kontakt . Børnene er træt af at forsvare deres handling og vil have ro omkring situationen . Mine børn er 20 og 24 år og føler sig svigtet af deres far . Da han rejste fra den ene dag til den anden, havde han ikke kontakt til nogen af os i 21/5 måned . Vi vidste ikke hvor han boede om han havde det godt o.s.v
    Første gang han så dem efter denne tid,, var han ærgelig over en af mine drenge græd og sagde han savnede ham . Hans svar var " se at komme videre " " der er ikke plads til jer 4 i mit liv .
    Jeg undrer mig ikke at børnene ikke vil have kontakt . Min datter har skrevet et langt brev til ham omkring hendes følelser og hvor ked af det hun er . Han har stadig i dag ikke kommenteret brevet . Han har heller ikke direkte sagt at han har en ny kæreste . Han undgår at svare,når vi spørger . Vi har hørt det af en fælles ven,som ved det fra min mand. Han benægter. Tror han er flov og skammer sig og har ikke forventet disse konsekvenser af hans adfærd
    Efter første flytning lovede han grædende at vi har for meget at kæmpe for og at han elsker os . Til min søn sagde han " jeg lover dig aldrig at rejse igen og gøre jer så ked af det " De ord sidder mine voksne børn med , så jeg kan godt forstå at de har brug for ikke at have kontakt,for at komme sig .
    Karina
  • Det, din mand gør og siger kommer jo tilbage til ham selv som en boomerang - og det lige midt i panden på et eller andet tidspunkt.

    Når venner og familie spørger jer, hvorfor I er så onde mod den stakkels mand, kan I jo fortælle jeres version af sandheden, og den rigtige sandhed er jo oftest den, der holder.

    Det, jeg mente var, at selvfølgelig skal du og dine børn forholde jer til tingene, som de er, og børnene må finde ud af, om de vil være en del af deres fars liv, eller om de ikke vil. Men - de er voksne, så de bør og skal selv tage beslutningen - det er faktisk ret vigtigt, at selv om du er bitter, såret og uforstående over for din mands opførsel, bør du være ret så opmærksom på, at det ikke er dig, der kommer til at bære ved til bålet. Og jo, hævnen er bare så skøn, men den holder altså ikke i længden.

    Du kan sagtens sige, at du simpelt hen ikke fatter denne opførsel, men han må vel have en grund til det, og at selv om han har sagt og gjort som han har, så du nægter at tro på, at han ikke (et eller andet sted) stadig elsker dem, og at han forhåbentligt på et tidspunkt vågner igen. Og - så må det være op til dem selv at vælge om de til den tid vil tage mod en fremstrakt hånd, som vel alle ønsker og håber kommer - en gang.

    Det skal bare ikke være dig, der i din bitterhed, får smidt så meget grus i maskineriet, at dine børn vil føle sig tvunget til at vælge ham fra for altid. Selv om børnene er voksne, vil det være helt forfærdeligt for dem, hvis de en dag kommer til at sidde og føle, at de blev presset ud i en sådan beslutning - og den vil så ramme dig.

    Men - i forhold til dig selv, håber jeg meget, du har sat turbo på den skilsmisse, så DU kan komme videre som et helt menneske.
  • Hej igen
    Tak fordi du tager dig tid til at svare . Ja vi må håbe han kommer til at fortryde den måde han behandler os på . Han har altid været familiemenneske og meget sentimental . Så vi kan slet ikke kende den hårde,onde mand han er nu. Lige nu hænger vi os i at mange siger at han kommer til at fortryde,når han først tænker over de konsekvenser det har for ham . Dem mærker han jo først når vi er flyttet. Indtil videre bor han hos den nye , og skal nu tage sig af sit tomme hus og hverdagen,der kommer
    Vi håber at karma skal komme over ham .
    Karina
Log in eller Registrér for at kommentere.