Min kæreste er nærig og afhængig af sin mor.
Jeg har et distanceforhold til min kæreste på 58 km, og vi ses hver weekend og ind imellem kommer han en dag i midtugen. Vi er hos mig, når min datter og hans søn er hos deres anden forælder. Da jeg ikke har kørekort, er vi mest hos mig. Jeg har fleksjob og der er derfor grænser for, hvor meget jeg kan tjene. De fleste dage er vi her, og jeg sørger for mad og hygge. Max. 2 gange om måneden tager jeg med til hans lille hus og overnatter, hvor vi så kører til mig om søndagen.
I tidens løb har vi været ofte hos hans mor, som han er meget tæt med. Jeg kom hurtigt til at holde af hende, men efterhånden har jeg lagt mærke til, at de begge er meget nærige. Jeg har skullet sige til ham, at jeg synes, det er mest rimeligt, at han giver et besyv med til kost, når han spiser her så meget. Det hjælper kort tid, og så er vi tilbage til det samme. Han siger, han gerne vil hjælpe, men at jeg ikke siger til. Jeg er træt af at sige det hele tiden! Hos ham er der kun lige købt det mest skrabede ind, mens vi her får både god mad, hygge til aften, og der er whisky og Baileys.
Vi har ofte været forbi hans mor - næsten hver gang jeg har været hos ham. Og så aftalte vi, at vi lige så godt kunne holde nytår sammen, nu da vi sad hver for sig alligevel. Kæresten sagde til mig, at han og hans mor ville handle ind til nytår, da jeg skulle arbejde, så jeg ikke skulle tænke på det.
Jeg lavede citronfromage, købte en æske chokolade og lavede konfekt til om aftenen. Men da vi så havde spist aftensmad, sagde kæresten, at der ikke var købt kransekage, da de ikke spiste det, og moren sagde, at der heller ikke var købt boblevand, da der jo ikke blev drukket meget, og så kunne hun hælde resten ud. Så blev der skåret et par skiver konfekt og ellers intet resten af aftenen.
Jeg kedede mig ved at høre om deres snak om nogle, de kendte. Ventede bare på at komme i seng. Da kl. var 1.30, var det tid til at sove, og svigermor meddelte, at kl. 9 var der morgenmad! Ikke for sjov, nej, for kl. 8.30 skramlede og larmede hun i køkkenet, og så var det op. Hun tog chokoladeæsken og puttede den i sit skab, for "den stod jo der og smeltede". Den var slet ikke åbnet, og jeg havde sagt, det var til os til kaffen. Hun havde fået en værtindegave til jul, og jeg havde taget hensyn til hende juleaften, da hun var her og overnatte. Jeg tog sofaen og hun fik sengen sammen med sin søn.
Bagefter blev jeg bare så gal. Følte mig til grin. Hvorfor pokker er min kæreste så betaget af sin mor. Han er ligeglad med, hvad jeg siger. Når han vil til fest i en krøllet skjorte, siger han bare, at hans mor siger, at hvis man skal være så fin, kan man jo bare sende tøjet afsted.
Nu står vi også skal til min veninde og hans mand på Fyn på lørdag, og jeg er så ked af det, og min kæreste kan virkelig ikke se det. Han siger bare, at nu var det ikke noget for mig med nytårsaften med hans mor, og så gør vi ikke det igen. Hun hænger bare på ham konstant og skal have ham til dit og dat. Jeg overvejer, om jeg skal stoppe det her forhold, men jeg elsker ham jo. Spørgsmålet er bare, hvor længe jeg kan holde det ud. For jeg tror ikke, han vil sætte grænser over for hende,- hun er med i alt.
Mange hilsner fra en fortvivlet Jyden66
I tidens løb har vi været ofte hos hans mor, som han er meget tæt med. Jeg kom hurtigt til at holde af hende, men efterhånden har jeg lagt mærke til, at de begge er meget nærige. Jeg har skullet sige til ham, at jeg synes, det er mest rimeligt, at han giver et besyv med til kost, når han spiser her så meget. Det hjælper kort tid, og så er vi tilbage til det samme. Han siger, han gerne vil hjælpe, men at jeg ikke siger til. Jeg er træt af at sige det hele tiden! Hos ham er der kun lige købt det mest skrabede ind, mens vi her får både god mad, hygge til aften, og der er whisky og Baileys.
Vi har ofte været forbi hans mor - næsten hver gang jeg har været hos ham. Og så aftalte vi, at vi lige så godt kunne holde nytår sammen, nu da vi sad hver for sig alligevel. Kæresten sagde til mig, at han og hans mor ville handle ind til nytår, da jeg skulle arbejde, så jeg ikke skulle tænke på det.
Jeg lavede citronfromage, købte en æske chokolade og lavede konfekt til om aftenen. Men da vi så havde spist aftensmad, sagde kæresten, at der ikke var købt kransekage, da de ikke spiste det, og moren sagde, at der heller ikke var købt boblevand, da der jo ikke blev drukket meget, og så kunne hun hælde resten ud. Så blev der skåret et par skiver konfekt og ellers intet resten af aftenen.
Jeg kedede mig ved at høre om deres snak om nogle, de kendte. Ventede bare på at komme i seng. Da kl. var 1.30, var det tid til at sove, og svigermor meddelte, at kl. 9 var der morgenmad! Ikke for sjov, nej, for kl. 8.30 skramlede og larmede hun i køkkenet, og så var det op. Hun tog chokoladeæsken og puttede den i sit skab, for "den stod jo der og smeltede". Den var slet ikke åbnet, og jeg havde sagt, det var til os til kaffen. Hun havde fået en værtindegave til jul, og jeg havde taget hensyn til hende juleaften, da hun var her og overnatte. Jeg tog sofaen og hun fik sengen sammen med sin søn.
Bagefter blev jeg bare så gal. Følte mig til grin. Hvorfor pokker er min kæreste så betaget af sin mor. Han er ligeglad med, hvad jeg siger. Når han vil til fest i en krøllet skjorte, siger han bare, at hans mor siger, at hvis man skal være så fin, kan man jo bare sende tøjet afsted.
Nu står vi også skal til min veninde og hans mand på Fyn på lørdag, og jeg er så ked af det, og min kæreste kan virkelig ikke se det. Han siger bare, at nu var det ikke noget for mig med nytårsaften med hans mor, og så gør vi ikke det igen. Hun hænger bare på ham konstant og skal have ham til dit og dat. Jeg overvejer, om jeg skal stoppe det her forhold, men jeg elsker ham jo. Spørgsmålet er bare, hvor længe jeg kan holde det ud. For jeg tror ikke, han vil sætte grænser over for hende,- hun er med i alt.
Mange hilsner fra en fortvivlet Jyden66
Kommentarer
På den anden side, så er det faktisk rigtigt fornuftigt, at I har jeres samvær i de uger, hvor I ikke har børn – især til I har lært hinanden rigtigt at kende og derfor ønsker at involvere børnene.
Jeg synes, det hele ser ud til, at I slet ikke formår at forventningsafstemme, hvad I gerne vil med hinanden og hvad I forventer af hinanden.
Du har en stram økonomi og vil gerne have, at han bidrager, når I er hos dig, og det er da rimeligt nok. Men – han er åbenbart sådan indrettet, at han skal have besked hver gang, og da han øjensynligt ligger under for sin mor, så er det nok det, han har været vant til.
Det må du da tale med ham om. Det fremgår ikke, om hans (og hans mors) økonomi er lige så stram som din? Og – det skal vel også med i beregningerne, at det er ham, der tager rejsen frem og tilbage hver gang.
Hos dig er der whisky og bailey, men hos ham er det det mest skrabede. Spørg ham om hvordan det kan være. Fortæl hvordan du har det med det. Hvis I ellers hygger jer sammen med drinks hos dig, kan du jo spørge ham, hvorfor han ikke har det i huset, når du er der.
Nu blev du også vildt skuffet over Nytårsaften. Men – hvis de aldrig har spist kransekage og drukket brus kl. 12. - så er det givet noget, de slet ikke har tænkt over – igen burde du måske have forventningsafstemt lidt med din kæreste. Selv om det ”hører sig til”, er det altså ikke alle, der bryder sig om disse ting.
Du ved jo, at de er nærige – eller måske ikke tænker længere end egne behov – hvorfor det i det hele taget vil være super godt, hvis du melder ud, hvad du forventer.
Den med chokoladen forstår jeg ikke – hvis du savnede den, hvorfor i alverden bad du så ikke om, at den kom frem? Det kunne du sagtens have gjort på en sød og venlig måde – eller du kunne ganske enkelt bare have taget den frem og åbnet den.
Og du keder dig, når de lige taler om nogen, du ikke kender. Sådan er det nogle gange, når man ikke kender hinanden så godt, men også her kunne du måske have forsøgt en deltagelse – spurgt ind til, hvad det var for nogle, de talte om, hvad deres relationer var osv. I det hele taget have gjort et forsøg på at deltage.
Det var da egentligt pænt nok af din kærestes mor at stå op og lave morgenmad til jer. Du kunne måske have sagt, at du da syntes at kl. 9.00 var lige tidligt nok, når I nu kom så sent i seng, men hvis ikke der kom protester, kan hun da kun tro, at det så er passende.
Jeg tror, at hele din skuffelse over både din kæreste og hans mor i bund og grund handler om, at du ikke har fået udtrykt – og det i helt klart sprog – hvad DU forventer, for jeg tror faktisk ikke, at noget af det her er gjort for at genere dig. De gør bare som de plejer og tænker måske slet, slet ikke over at du gerne vil noget andet.
Og – hvor skal de vide det fra, hvis ikke du har fortalt dem det?
Det er da dejligt, at du elsker ham og at han er glad for dig, men hvis det skal blive et godt forhold, må I altså øve jer på at tale ordentligt om tingene. Ingen kan gætte sig frem til, hvad du forventer.
Jeg forstår overhovedet ikke problemet mht jeres tur til Fyn på lørdag.
Ja, undskyld, det var nok ikke dette bud, du forventede, men jeg synes faktisk, du skal prøve at vende den lidt mod dig selv og se på, hvad du selv kan gøre for at ændre på tingene, for jeg er ret overbevist om, at de ikke har gjort disse ting for at såre dig. Men – måske de ikke tænker sig specielt godt om.
Du kan kun få afklaring ved at få talt tingene ordentligt igennem med din kæreste; hverken du eller han skal gå og gætte sig frem, for det du tænker, tænker han garanteret slet ikke.
Ingen mennesker kan gætte, hvad den anden tænker – og det er lige præcis der, det går galt i de fleste parforhold.
God aften :-)
Jeg har igen nærlæst dit indlæg, og nu tror jeg, at jeg forstår hvad du mener med turen til Fyn:
Du frygter lidt at din kæreste vil møde op i ”hvad der lige ligger øverst i skuffen” af tilfældigt, ligegyldigt, krøllet tøj?
Også der synes jeg klart, du kan fortælle ham, at det godt kan være, at hans mor siger, at det da er lige meget, men at du mener, at man godt kan vise sine værter bare en smule respekt, da de jo har ulejliget sig med at invitere, lave god mad, givet også dækket et pænt bord osv.
Og denne respekt viser man ved at ulejlige sig med at se pæn og ordentlig ud, også for hans egen skyld.
Her til nytår skulle vi være sammen med nogle gode venner – så gode at vi kender hinanden ud og ind, og vi har været sammen i mange situationer – så vi kender også hinanden i arbejdstøj.
Vi bor et stykke væk, så vi skulle også overnatte, og vi havde pakket luftmadrasser, dyner osv – så det var lidt af en oppakning. Da vi havde kørt ca 1/4 af vejen, opdagede jeg, at jeg havde glemt den bøjle hvor mit festtøj var hængt op.
Og – til trods for at det netop er så gode venner, valgte vi alligevel at vende om og hente mit tøj, for jeg ved da, at jeg da ikke ville føle mig godt tilpas ved at sidde i joggingbukser og sweater, når alle de andre netop havde pyntet sig i dagens anledning.
Så – på denne baggrund tror jeg da heller ikke, at din kæreste ville føle sig specielt godt tilpas, hvis han skal sidde i et selskab i krøllet hverdagstøj, hvis de andre netop har gjort noget ud sig selv.
Jeg mente både det med tøjet og så, at det ville være en træls tur i den situation, vi står i nu. Jeg har været meget ked af det, fordi det ofte sker, at kæresten tager beslutninger alene - eller med sin mor - uden jeg bliver spurgt først. Det kan jeg jo godt forlange, når jeg deltager i de ting, de beslutter.
Men vi er ved at få en dialog i gang, ham og mig. Netop om at forventningsafstemme med hinanden og vise, vi ikke bare tager hinanden for givet.
Mange tak for dine råd. De er meget brugbare.
Kh. Lisa
Hvordan går det nu?