Selvmordstanker/forsøg
Hej.. Jeg er en dreng på 19 år som har haft angst/panikangst og andre psykiske diagnoser. Det har nu stået på i længere tid 4-5 måneder hvor jeg har overvejet selvmord det skal siges jeg har forsøgt cirka 1 måned tilbage med piller tog omkring 16 Pamol og blev indlagt efter 2 timer da et familiemedlem fandt ud af der var noget helt galt og så fik det ud af mig. Jeg har det nu bare så skidt at jeg ik orker mere og har ekstreme selvskadende tanker med håbet om at et selvmord kunne lykkes.
Men som sagt startet det cirka 4-5 måneders siden da mig og min kæreste flyttede til Kolding sammen fordi min kæreste havde fået noget læreplads. Det var hårdt og sige farvel til den nuværende Psykiatrisk afdeling/Kommune/Kontaktperson. Jeg kom lige så stille igang med den nye Kommune og fik sat nogle ting igang så jeg kunne få hjælp med økonomi og psykisk hjælp, det hele virkede godt indtil min kæreste sagde hun vil flytte hjem da hun ik kunne klare transport tiden og det med at bo ude. Jeg forstod hende godt og hun flyttede hjem og jeg sagde jeg vil prøve at bo selv som jeg troede jeg kunne. De første på uger havde jeg det skidt jeg savnede en at være sammen med, tit græd jeg om aften og fik meget tit selvmords tanker. Efter lidt tid kom jeg igang med noget skole som kommunen presset mig lidt til følte mig ik klar men det var de ligeglade med. Men jeg prøvede første dag i skole tog jeg min knallert og kom ned på skolen det gik faktisk okay indtil der var en some sagde "der er ik mere plads i køleskabet til juicen" da hun sagde dette gik jeg helt ned fik det som jeg bare kalder "anfald" hvor jeg tænker selvmord/flygt jeg fik listet mig ud og kørte hjem, synes ikke denne person er dum overhovedet er bare ik klar til skole endnu selvom det er for unge med særlige behov. Der gik nogle dage hvor jeg ik mødte op i skole og havde det bare så dårligt spiste ik noget sov ik lavede ik andet end at sidde derhjemme og spille computer, jeg besluttede mig og fik mod til at tage de piller og var indstillet på jeg ik gad mere. Det lykkes jo så ik og min dag forsatte jo med dårlige tanker og fysiske smerter. Det var den 1 december hvor jeg havde taget mod til at køre i skole, da jeg var på vej derhen var der en bilist som kørte ud foran mig fra sin ubetinget vigepligt og jeg hamrede ind i siden på bilen, efter dette gik alt fra hinanden. Nu skulle jeg på gå ben rundt og har nu ik den frihed som det giver mig at køre knallert har det ekstremt behageligt når jeg køre. Jeg har det nu så dårligt at jeg bare ik kan oversku noget som helst jeg spiser ik noget jeg handler ik jeg kommer ik ud overhovedet jeg sover heller ik holder mig vågen så meget jeg kan jeg har mange smerter i mave/hoved og generelt min krop gør bare ondt, jeg her på det sidste oplevet mange mærkelige ting som tanker/fysiske ting. Mine selvmords tanker er meget mere brutale det kan være ofte hoppe ned fra et højt sted, skære i hals/strube og mange andre ubehagelige tanker. Mine fysiske problemer er meget det med mine smerter har ekstremt ondt i højre side af maven, da jeg fik målt lever tal da jeg tog pillerne sagde at de var rimelig høje og da jeg blev udskrevet var de stadig høje, de udskrev mig kun fordi de ik faldt selvom de gav mig mere modgift. jeg har også blod i afføring normalt og kan være meget svimmel og have problemer med balancen.
Det var min historie kort fortalt havde været meget længere hvis jeg skulle fortælle om min folkeskole periode.
Men jeg skriver det her fordi jeg ik ved hvad jeg skal gøre jeg tager ik kontakt til nogen og jeg laver altid en facade så folk ik ser jeg har det dårligt. Jeg overvejer stadig kraftig at begå selvmord på en eller anden måde. Jeg ved ik hvad der skal til for at jeg kan få det bedre. Jeg er totalt buret inde bag min pc og alene i min lejlighed 24 timer i døgnet bliver sindsyg og frygter jeg kan se skikkelser og høre stemmer, har jeg set/hørt men det længere tid tilbage.
Nogle som kan rådgive mig? og hjælpe mig med at få hjælp måske?
Men som sagt startet det cirka 4-5 måneders siden da mig og min kæreste flyttede til Kolding sammen fordi min kæreste havde fået noget læreplads. Det var hårdt og sige farvel til den nuværende Psykiatrisk afdeling/Kommune/Kontaktperson. Jeg kom lige så stille igang med den nye Kommune og fik sat nogle ting igang så jeg kunne få hjælp med økonomi og psykisk hjælp, det hele virkede godt indtil min kæreste sagde hun vil flytte hjem da hun ik kunne klare transport tiden og det med at bo ude. Jeg forstod hende godt og hun flyttede hjem og jeg sagde jeg vil prøve at bo selv som jeg troede jeg kunne. De første på uger havde jeg det skidt jeg savnede en at være sammen med, tit græd jeg om aften og fik meget tit selvmords tanker. Efter lidt tid kom jeg igang med noget skole som kommunen presset mig lidt til følte mig ik klar men det var de ligeglade med. Men jeg prøvede første dag i skole tog jeg min knallert og kom ned på skolen det gik faktisk okay indtil der var en some sagde "der er ik mere plads i køleskabet til juicen" da hun sagde dette gik jeg helt ned fik det som jeg bare kalder "anfald" hvor jeg tænker selvmord/flygt jeg fik listet mig ud og kørte hjem, synes ikke denne person er dum overhovedet er bare ik klar til skole endnu selvom det er for unge med særlige behov. Der gik nogle dage hvor jeg ik mødte op i skole og havde det bare så dårligt spiste ik noget sov ik lavede ik andet end at sidde derhjemme og spille computer, jeg besluttede mig og fik mod til at tage de piller og var indstillet på jeg ik gad mere. Det lykkes jo så ik og min dag forsatte jo med dårlige tanker og fysiske smerter. Det var den 1 december hvor jeg havde taget mod til at køre i skole, da jeg var på vej derhen var der en bilist som kørte ud foran mig fra sin ubetinget vigepligt og jeg hamrede ind i siden på bilen, efter dette gik alt fra hinanden. Nu skulle jeg på gå ben rundt og har nu ik den frihed som det giver mig at køre knallert har det ekstremt behageligt når jeg køre. Jeg har det nu så dårligt at jeg bare ik kan oversku noget som helst jeg spiser ik noget jeg handler ik jeg kommer ik ud overhovedet jeg sover heller ik holder mig vågen så meget jeg kan jeg har mange smerter i mave/hoved og generelt min krop gør bare ondt, jeg her på det sidste oplevet mange mærkelige ting som tanker/fysiske ting. Mine selvmords tanker er meget mere brutale det kan være ofte hoppe ned fra et højt sted, skære i hals/strube og mange andre ubehagelige tanker. Mine fysiske problemer er meget det med mine smerter har ekstremt ondt i højre side af maven, da jeg fik målt lever tal da jeg tog pillerne sagde at de var rimelig høje og da jeg blev udskrevet var de stadig høje, de udskrev mig kun fordi de ik faldt selvom de gav mig mere modgift. jeg har også blod i afføring normalt og kan være meget svimmel og have problemer med balancen.
Det var min historie kort fortalt havde været meget længere hvis jeg skulle fortælle om min folkeskole periode.
Men jeg skriver det her fordi jeg ik ved hvad jeg skal gøre jeg tager ik kontakt til nogen og jeg laver altid en facade så folk ik ser jeg har det dårligt. Jeg overvejer stadig kraftig at begå selvmord på en eller anden måde. Jeg ved ik hvad der skal til for at jeg kan få det bedre. Jeg er totalt buret inde bag min pc og alene i min lejlighed 24 timer i døgnet bliver sindsyg og frygter jeg kan se skikkelser og høre stemmer, har jeg set/hørt men det længere tid tilbage.
Nogle som kan rådgive mig? og hjælpe mig med at få hjælp måske?
Kommentarer
Netdoktor kommenterer normalt ikke på indlæg i debatten, men vi kan se, at du har det så skidt, at vi bliver nødt til at reagere på dit indlæg.
Det er rigtig flot af dig, at du nu rækker ud efter hjælp via debatten. Vi kan desværre ikke gøre andet end at prøve at hjælpe dig videre ved at fortælle dig, hvor du kan henvende dig.
Du nævner i dit indlæg, at det var svært for dig at sige farvel til din gamle psykiatriske afdeling/kommune/kontaktperson. Måske har du nået at få en ny kontaktperson i den kommune, du er flyttet til, som du kan tage kontakt til?
Du kan også henvende dig til Livslinjen eller Psykiatrifonden, som kan give dig råd og vejledning:
Livslinjen
Chat (åben mandag 17-21, torsdag 17-21 og lørdag 13-17): http://www.livslinien.dk/chatraadgivning
Tlf. 70 201 201 (åben alle dage 11-04)
Livslinjen har desuden et projekt om internetbaseret hjælp til personer med selvmordstanker, som du måske kunne være interesseret i.
Du kan læse mere om projektet her: http://www.livslinien.dk/sos
Psykiatrifonden
Chat (mandag og onsdag 18-22): http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/chat.aspx
Brevkasse: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjael ... estion/new
Tlf: 39 25 25 25 (mandag til torsdag 10-22 og fredag til søndag 10-18)
Det lyder desuden som om det kunne være en god idé, at opsøge en læge. Lægen kan hjælpe dig i forhold til blod i afføringen og forhåbentlig give svar på svimmelheden. Fortæller du lægen om selvmordstankerne, kan lægen også hjælpe dig til videre behandling.
Vi håber, at du kan bruge rådene og ønsker dig alt det bedste.
Mange hilsener
Netdoktors redaktion