Social og venskaber
Hej jeg har været gift i 40 år ,med den samme mand ,
Mit spørgsmål er ,kan man godt have hver sin venne kreds ,min mand er meget lidt social ,og vil helst bare være hjemme ,eller sammen med mig .
Vi har meget få venner tilfældes ,da han jo ikke er meget social ,kommer de sjælden ,men jeg har en stor vennekreds ,da jeg er meget udadvendt ,jeg har nogle meget nære vender,både mandlige og kvindelige ,min bedste ven er en mand ,som er singel ,men det har han selv valgt .tager på ferie med ham ,da min mand ikke kan lide at flyve osv ,og det er ok for min mand,men kan nu mærke at min mand ,pludselig har fundet ud af at han jo er gået glip af mange ting ,og bliver holdt udenfor ,da han jo aldrig gad at være social .og så har de ikke lyst til at være sammen med ham .
Mit spørgsmål er : er det helt ok at jeg bare tager på weekend og ferie stadigvæk med min ven eller venner og lader ham blive hjemme ,det er jo lidt sent efter så mange år ,at finde ud af at han pludselig føler sig udenfor ,eller skal jeg begynde at forlange at han skal med ,og det vil være synd for ham ,da de ikke kender ham ,og han jo selv har fravalgt det sociale samvær med dem eller skal jeg droppe mine venner ,for at jeg kan sidde hjemme hos ham ,og være lige så asocial som ham.
Jeg syntes ikke at jeg skal smide mine venne væk ,efter så mange år ,fordi han har ikke har ville være en del af det.hvad gør jeg ??.
PS jeg har ikke tænk at vi skal skilles ,kun at det ikke kan være rigtigt at jeg skal droppe mine aktiviteter og venner efter så mange år .MVH Annette62
Mit spørgsmål er ,kan man godt have hver sin venne kreds ,min mand er meget lidt social ,og vil helst bare være hjemme ,eller sammen med mig .
Vi har meget få venner tilfældes ,da han jo ikke er meget social ,kommer de sjælden ,men jeg har en stor vennekreds ,da jeg er meget udadvendt ,jeg har nogle meget nære vender,både mandlige og kvindelige ,min bedste ven er en mand ,som er singel ,men det har han selv valgt .tager på ferie med ham ,da min mand ikke kan lide at flyve osv ,og det er ok for min mand,men kan nu mærke at min mand ,pludselig har fundet ud af at han jo er gået glip af mange ting ,og bliver holdt udenfor ,da han jo aldrig gad at være social .og så har de ikke lyst til at være sammen med ham .
Mit spørgsmål er : er det helt ok at jeg bare tager på weekend og ferie stadigvæk med min ven eller venner og lader ham blive hjemme ,det er jo lidt sent efter så mange år ,at finde ud af at han pludselig føler sig udenfor ,eller skal jeg begynde at forlange at han skal med ,og det vil være synd for ham ,da de ikke kender ham ,og han jo selv har fravalgt det sociale samvær med dem eller skal jeg droppe mine venner ,for at jeg kan sidde hjemme hos ham ,og være lige så asocial som ham.
Jeg syntes ikke at jeg skal smide mine venne væk ,efter så mange år ,fordi han har ikke har ville være en del af det.hvad gør jeg ??.
PS jeg har ikke tænk at vi skal skilles ,kun at det ikke kan være rigtigt at jeg skal droppe mine aktiviteter og venner efter så mange år .MVH Annette62
Kommentarer
Jeg synes da klart, du skal tale med ham om det og fortælle ham, at hvis han virkelig har lyst, så er han da velkommen til at deltage i dine aktiviteter, men han må jo forholde sig til, at det er venner, du har haft gennem mange år, og det derfor må være ham, der vil have det store arbejde med at "blive en del af gruppen".
Selvfølgelig skal du fortsætte dit liv med dine venner. At han pludselig finder ud af, at han nu gerne vil være mere social, er da fint - men en vennekreds må man jo selv passe og pleje, så hvis han vil være med, så kan heller ikke han forvente, at få det hele serveret. Så - byd ham da at tage med, hvis han har lyst.
Jeg synes da også, du kan foreslå ham, at han måske også gør noget for finde interesse han kan gå op i - uden dig. Han kan f.eks. melde sig ind i en forening, der beskæftiger med emner, der interesserer ham.
Som jeg læser det, så har din mand i hele jeres ægteskab haft trukket sig i forhold til et socialt liv? Han har på den anden side så ikke haft spor imod at du har/har haft det på en anden måde, og at du har brug for et socialt liv, venner, ferier osv? I har været gift i 40 år, så noget er der vel ved ham, siden du har holdt fast.
Jeg går da ud fra, at I det mindste har talt sammen gennem årene – at du naturligvis har fortalt ham om dine oplevelser, når du kom hjem, måske endda også – måske kun i de første år – også har udtrykt ønske om, at han havde lyst til at deltage.
Jeg går også ud fra, at I begge har haft klare aftaler om både hans og dine behov, som også er blevet respekteret?
Men – nu er det gået op for ham, hvad han er gået glip af, og nu vil han forresten gerne deltage i et socialt liv. Eller måske kun i dit sociale liv?
Selvfølgelig har dine venner vel tidligere gjort et forsøg, men hvis de hidtil er blevet afvist, er der jo ikke noget at sige til det, at de ikke gider mere.
Det må du naturligvis fortælle din mand; at han pludseligt er vågnet, er da fint nok, men så er det da ham, der skal bevise, at han mener det.
I må da tale sammen om det, og om at hvis han gerne vil med, så er han velkommen, men han må da ikke forvente, at du ændrer adfærd og vil trække dig fra dine venner for at stille ham tilpas. Det er venner, du har kendt i mange år, og det er da dejligt, hvis han vil lære dem at kende, men at det naturligvis så er ham selv, der skal gøre ”fodarbejdet”. Sådan er det for alle, der vil ind i en etableret gruppe – og sådan vil det også være, hvis han melder sig ind i en forening og er den nye. Det tager da tid, og det har det altid gjort.
Jeg synes måske ikke, han skal starte med at tage med på ferie, men du møder vel også dine venner på anden vis – enten privat, på en cafe, et museumsbesøg eller hvad I nu foretager jer? Ja men så byd ham at tage med, og så må du arbejde med din samvittighed, for det hverken kan eller skal være dit problem, at han efter at have afvist et sådant samvær i mange år, så oven i købet forlanger at du så skal tilsidesætte det, du plejer – og har opdyrket i årevis – for at holde ham i hånden og kun være sammen med ham? Stil ham det spørgsmål direkte.
Jo, naturligvis skal du byde ham ind i kredsen, naturligvis kan du ind i mellem vælge at sætte dig ved siden af ham, men ellers må han selv gøre noget for at få en god kontakt til de andre.
Du lyder lidt som om, du egentligt helst er fri for at han nu har fået lyst til at være sammen med dig og dine venner? Det skal du naturligvis tænke over – og hvis det er sådan, så må du jo melde det ud til ham og fortælle, at du ikke ser ham som en naturlig del af de venner, som han tidligere har afvist at være sammen med, og som derfor heller ikke har interesse i lære ham at kende – mere. Så – dejligt, at han gerne vil noget socialt nu – men så må han finde sig nogle venner selv.
Jeg tillader mig også at gå ud fra, at der ikke foregår noget, som han under ingen omstændigheder må vide – utroskab eller lign. Sådan har jeg på ingen måde opfattet dit debatoplæg.