Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mave og brystsmerter

Hej derude.

Jeg er en dreng på 23 år der det seneste halve år har døjet med mavesmerter. Mit håb med indlægget er at der er nogle der kan hjælpe mig til at forstå hvorfor at smerterne har stået på så længe og om det er noget jeg bør gøre mere ved.

Først skal det nævnes at jeg aldrig før har haft problemer med længerevarende mavesmerter og der er intet i min sygehistorik eller noget arveligt der skulle gøre at jeg er særligt udsat.
Mine smerter startede tilbage i Juni hvor jeg efter en længere periode var underlagt stor arbejdsbelastning. Dette resulterede i de typiske stress-symptomer med løs afføring, ualmindeligt stort kaffeforbrug og i sidste ende brystsmerter. Sidstnævnte brystsmerter gjorde at jeg opsøgte læge hvor jeg fik foretaget en række blodprøver. Disse viste ingen grund til alarm. I stedet blev jeg sendt på en kur med præparatet Lanzoprazol (mod overproduktion af mavesyre). Dette præparat gav ingen forbedringer med brystsmerterne, men gav mig i stedet dårlig mave hvilket også står som en relativt almindelig bivirkning for Lanzoprazol. Efter kuren fik jeg igen foretaget blodprøver og tilmed en pusteprøve for at udelukke mavesår - igen sagde lægen at der ikke var anledning til videre bekymring. Lægen ønskede dog at jeg fortsatte kuren yderligere nogle uger.
Imod lægens ønske valgte jeg at trappe ud af præparatet og brystsmerterne forsvandt.
Desværre havde jeg fået en del mavesmerter i forbindelse med anvendelse af Lanzoprazol'en og jeg havde/har igennem hele perioden haft løs afføring. For at få udelukket tarmlidelser har jeg været ved speciallæge og fået foretaget en koloskopi og ligeledes har jeg fået foretaget en gastroskopi for at kigge mavesækken efter. Ingen af disse undersøgelser har været unormale. Jeg er nu sat i en ny kur med et nyt præparat af mavesyrenedsættende medicin, denne gang Omeprazol. Igen har jeg brystsmerter som bivirkning fra medicinen og præparatet virker meget lidt mod mine mavesmerter.
Jeg har erfaret at alkohol forværre mavesmerterne betragteligt så byturene er for længst lagt på hylden. Min appetit er faldende, men ikke unormal såvel som min vægt.
Både mavesmerterne og brystsmerterne er varierende i styrke og ret diffuse, men er værst om aftenen og tidligt om morgenen.

Er der nogle der har oplevet noget lignende eller kan nikke genkendende til symptomerne?

mvh en bekymret ung dreng

Kommentarer

  • Kommer dine mavesmerter nogen tid efter at du har indtaget et måltid?

    Var der store ændringer i dine madvaner på det tidspunkt hvor smerterne oprindeligt startede ?

    Fordøjer du maden ordentligt ?

    Hvis afføringen flyder ovenpå er det i reglen et tegn på at maden bliver ordentligt fordøjet, men hvis den synker til buns som en sten kan det indekere at der er ufordøjede rester i afføringen.
  • Undskyld det sene svar og siden sidst er der sket lidt som jeg vil vende tilbage til.

    Ja mavesmerterne kommer og går, men er mere markante efter lidt tid når jeg har spist.

    Mine madvaner har ikke ændret sig betragteligt hverken før eller efter symptomerne opstod.

    Min fordøjelse virker fin, ud fra den regel du fremsætter der og også generelt.

    Tilbage til hvad der er sket siden mit indlæg.

    Selve julen forløb rigtig godt og jeg havde et par uger hvor jeg slet ikke oplevede nogle problemer udover at jeg konstaterede at have blod i afføringen én gang. Min læge ville herefter have mig til undersøgelse i januar.
    Jeg har igen fået foretaget en undersøgelse, denne gang en sigmoideoskopi. Heller ikke her ikke lykkedes det lægen at finde noget unormalt. Herefter var smerterne on/off i nogle uger før jeg besluttede mig for at komme igang med noget konditionstræning, der måske kunne hjælpe maven lidt.
    Men efter 4x intensiv træning på en uge fik jeg den stik modsatte reaktion. En meget urolig og sviende mave. Så det er her jeg er nu, lidt tilbage til et sted hvor jeg føler jeg har været før.
    Diffuse smerter i hele maveregionen der kommer i form af svie eller stik og varierer i længde og som stråler op til brystet.
Log in eller Registrér for at kommentere.