I 1997 spiste jeg en pizza fra et pizzeria og blev ramt af salmonella. Jeg var temmelig hårdt ramt, og da mit immunforsvar allerede var i bund, skulle der ikke så meget til, og jeg fik oveni en gang campylobacter (efter at have spist noget tvivlsomt kylling min kæreste havde lavet).
Jeg var syg i lang tid og først efter 2-2½ år var jeg næsten helt rask.
Efterfølgende havde jeg mange eftervirkninger. Til sommer er det 20 år siden, men det er altså først indenfor de sidste 5 år ca, at jeg synes min krop er blevet "normal" igen.
Jeg har døjet rigtig meget med min mave, og har fået diagnosen; irriteret tyktarm. Jeg har haft store problemer med, at få dårlig mave efter at have spist (især aftensmad). Det har især påvirket mit energi niveau. Jeg har været meget træt.
Jeg har ikke oplevet intolerance overfor medicin eller fødevarer - bare en masse ubehag.
Hvis det er relativ kort tid siden, du havde infektionen, synes jeg ikke det virker underligt, hvis du er lidt ekstra "sart". Det er altså en virkelig hård omgang for kroppen.
Måske skulle du kontakte din læge. De må skulle registrere hvis der opstår intolerancer eller andre ting i forbindelse med disse infektioner.
Det har også været en hård omgang for dig, kan jeg forstå. Vi har været drønuheldige. Det er rart at læse om andres erfaringer, så det var dejligt, at du meldte tilbage. Men det er selvfølgelig ikke så dejligt, at du stadig har mén. Det har jeg desværre også.
Jeg kan sagtens nikke genkendende til dine gener. Det er halvandet år siden, at jeg købte kylling i en take-away, hvor vi har købt kylling før uden problemer. Men denne gang skulle det være anderledes og efter et par dage begyndte kvalmen, diarré osv. Jeg fik Imoden, men det hjalp selvfølgelig ikke og gik i fire uger før lægen bad om en prøve, hvor Campylobacteren blev påvist. Det var en sultekur uden lige. Jeg kunne ikke tåle den antibiotika, som lægen udskrev og måtte på hospitalet.
Herefter fulgte ristet toast, havregrød og revne æbler og vand. Jeg forsøgte med almindelig kost stille og roligt, men kroppen afviste flere og flere fødevarer og til sidst levede jeg af næsten ingenting i flere måneder før der var lidt bedring. Jeg tabte 20 kg. Dertil kom, at jeg ikke kunne gå udenfor en dør i fire måneder, da det svar så slemt blandt andet med kramper og lammelser. Der er aldrig fulgt op på dette. Jeg var en tur forbi Hamlet, og de mente, at de generne skyldtes Campylobacter-infektionen samt det meget lave D-vitamin på 13.
Min kliniske diætist er chokeret over den manglende hjælp fra lægernes side, men sådan er det åbenbart, i mit tilfælde. Forhåbentlig har andre haft gode oplevelser med læger. Hun har forklaret, hvordan en infektion som denne kan ramme tarmsystemet, som er så vigtigt for immunforsvaret m.m.
På et tidspunkt kunne jeg begynde at introducere flere fødevarer og begyndte at genoptræne og i en periode så det ud til at gå bedre. På et tidspunkt begyndte jeg så at reagere på hvedebrød, rugbrød, mejeriprodukter, bananer, tomatsovs, ærter og meget andet. Det var ikke til at holde rede på og finde en rød tråd. Først spiste jeg bare løs for at få mad. Jeg var bare så sulten, men det er jo ikke sjovt at blive kvalt og få hævede kinder, rødt ansigt og kløe hver gang man spiser.
Jeg fik fat i en klinisk diætist og begyndte at føre dagbog. Det så ud til at have trigget en krydsallergi i forb. med græspollenallergien. Det har desværre udviklet sig voldsomt, at det nu også er histaminrige fødevarer og fordi fødevareudvalget har været begrænset, så gælder det nu også intolerance over for de fødevarer, man spiser meget af.
Jeg har læst på udenlandske sites skrevet af læger og mennesker, der har oplevet det samme, at kroppen kan reagere på infektioner og medicin med intolerancer.
Jeg kender selv flere, der er blevet ramt af Campylobacter-infektion med lange genoptræningsforløb til følge, men heldigvis er der også milde forløb.
Uanset hvad er det et mareridt at få en infektion. Det kan være langt mere alvorligt end lægerne anerkender og få alvorlige konsekvenser for den ramte.
Jeg håber, at du får bugt med den sidste rest af infektionen. Det betyder så meget for livskvaliteten.
Kommentarer
I 1997 spiste jeg en pizza fra et pizzeria og blev ramt af salmonella. Jeg var temmelig hårdt ramt, og da mit immunforsvar allerede var i bund, skulle der ikke så meget til, og jeg fik oveni en gang campylobacter (efter at have spist noget tvivlsomt kylling min kæreste havde lavet).
Jeg var syg i lang tid og først efter 2-2½ år var jeg næsten helt rask.
Efterfølgende havde jeg mange eftervirkninger. Til sommer er det 20 år siden, men det er altså først indenfor de sidste 5 år ca, at jeg synes min krop er blevet "normal" igen.
Jeg har døjet rigtig meget med min mave, og har fået diagnosen; irriteret tyktarm. Jeg har haft store problemer med, at få dårlig mave efter at have spist (især aftensmad). Det har især påvirket mit energi niveau. Jeg har været meget træt.
Jeg har ikke oplevet intolerance overfor medicin eller fødevarer - bare en masse ubehag.
Hvis det er relativ kort tid siden, du havde infektionen, synes jeg ikke det virker underligt, hvis du er lidt ekstra "sart". Det er altså en virkelig hård omgang for kroppen.
Måske skulle du kontakte din læge. De må skulle registrere hvis der opstår intolerancer eller andre ting i forbindelse med disse infektioner.
Johanne
Det har også været en hård omgang for dig, kan jeg forstå. Vi har været drønuheldige. Det er rart at læse om andres erfaringer, så det var dejligt, at du meldte tilbage. Men det er selvfølgelig ikke så dejligt, at du stadig har mén. Det har jeg desværre også.
Jeg kan sagtens nikke genkendende til dine gener. Det er halvandet år siden, at jeg købte kylling i en take-away, hvor vi har købt kylling før uden problemer. Men denne gang skulle det være anderledes og efter et par dage begyndte kvalmen, diarré osv. Jeg fik Imoden, men det hjalp selvfølgelig ikke og gik i fire uger før lægen bad om en prøve, hvor Campylobacteren blev påvist. Det var en sultekur uden lige. Jeg kunne ikke tåle den antibiotika, som lægen udskrev og måtte på hospitalet.
Herefter fulgte ristet toast, havregrød og revne æbler og vand. Jeg forsøgte med almindelig kost stille og roligt, men kroppen afviste flere og flere fødevarer og til sidst levede jeg af næsten ingenting i flere måneder før der var lidt bedring. Jeg tabte 20 kg. Dertil kom, at jeg ikke kunne gå udenfor en dør i fire måneder, da det svar så slemt blandt andet med kramper og lammelser. Der er aldrig fulgt op på dette. Jeg var en tur forbi Hamlet, og de mente, at de generne skyldtes Campylobacter-infektionen samt det meget lave D-vitamin på 13.
Min kliniske diætist er chokeret over den manglende hjælp fra lægernes side, men sådan er det åbenbart, i mit tilfælde. Forhåbentlig har andre haft gode oplevelser med læger. Hun har forklaret, hvordan en infektion som denne kan ramme tarmsystemet, som er så vigtigt for immunforsvaret m.m.
På et tidspunkt kunne jeg begynde at introducere flere fødevarer og begyndte at genoptræne og i en periode så det ud til at gå bedre. På et tidspunkt begyndte jeg så at reagere på hvedebrød, rugbrød, mejeriprodukter, bananer, tomatsovs, ærter og meget andet. Det var ikke til at holde rede på og finde en rød tråd. Først spiste jeg bare løs for at få mad. Jeg var bare så sulten, men det er jo ikke sjovt at blive kvalt og få hævede kinder, rødt ansigt og kløe hver gang man spiser.
Jeg fik fat i en klinisk diætist og begyndte at føre dagbog. Det så ud til at have trigget en krydsallergi i forb. med græspollenallergien. Det har desværre udviklet sig voldsomt, at det nu også er histaminrige fødevarer og fordi fødevareudvalget har været begrænset, så gælder det nu også intolerance over for de fødevarer, man spiser meget af.
Jeg har læst på udenlandske sites skrevet af læger og mennesker, der har oplevet det samme, at kroppen kan reagere på infektioner og medicin med intolerancer.
Jeg kender selv flere, der er blevet ramt af Campylobacter-infektion med lange genoptræningsforløb til følge, men heldigvis er der også milde forløb.
Uanset hvad er det et mareridt at få en infektion. Det kan være langt mere alvorligt end lægerne anerkender og få alvorlige konsekvenser for den ramte.
Jeg håber, at du får bugt med den sidste rest af infektionen. Det betyder så meget for livskvaliteten.
Kærlig hilsen
Tanja