Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kædereaktion til depression

Redigeret 22 november, 2016, 11:42 i Studerende og unge
Hej,
Jeg er på sidste år i 3g, jeg er lige begyndt på SRP og har derfor desperat brug for hjælp. Jeg har i de sidste to år haft mange problemer med min tilværelse. Jeg græder rigtig rigtig ofte, over meget små ting, som muligvis skyldes ekstra hormontilskud. I det sidste stykke tid føler jeg at jeg har været udsat for rigtig mange dårlige ting, som muligvis har sat mig af, hvor jeg er nu, ved en depression. Sidste år mistede jeg rigtig mange af mine venner, jeg har prøvet at snakke med dem om at holde kontakt og arbejde på det, men de har ikke givet interesse for det. Her før sommeren fik jeg en kæreste, som jeg kunne snakke om alt det her med, det hjalp mig meget igennem skolen. Han slog op med mig i går, fordi jeg var for negativ og vi altid kom op og skændes over små ting. Jeg har i omkring 2 veninder, som jeg kan snakke nogenlunde med, men ikke om det her; jeg skar i mig selv efter han slog op. Det var som et skub ud fra en bro. Nogengange hører jeg lyde, som ikke rigtig er der. Kan ikke sove en hel nat igennem uden at vågne grædende op. Jeg har konstant mareridt, når jeg så endelig sover. Det tager lang tid for mig at falde i søvn; kan enten vælge at lægge mig til at sove og begynde at græde indtil jeg sover eller jeg kan se noget på min computer indtil jeg går død. Tager rigtig meget smertestillende i håb om at det hjælper på kvalmen og hovedpinen. Har ikke rigtig spist så meget på det seneste. Jeg har haft kastet op pga tanker der opstår i mit hoved. Jeg har haft form for selvmordstanker. Ikke at jeg kunne finde på det, men forestiller mig tit at tage en masse piller eller andre scenarier. Jeg har læst på depressioner og føler at jeg har mange af symptomerne. Mange af mine problemer skyldes de personer i skolen, som er ret ligeglade med min tilværelse og aldrig snakker særlig pænt til mig. Mit fravær er blevet meget højt det her år, eftersom jeg ikke har lysten til at gå i skole og hellere vil sove. Min energi er helt nede, det er oftest jeg ikke orker noget og kommer med undskyldninger, så jeg ikke behøver. Har brug for hjælp, og jeg har ikke rigtig nogle til at hjælpe mig.

Kommentarer

  • Du har i den grad brug for noget professionel hjælp.
    Kan du ikke i første omgang prøve at tale med din mor eller far, og fortælle hvordan du har det?
    Og så synes jeg, du skal kontakte din læge - er det svært kan du f.eks skrive det her indlæg ud og tage med. Især skal du ikke fylde dig med smertestillende medicin i "tide og utide".

    Det kan måske hjælpe på smerter, hvis du lærer nogle gode afspændingsøvelser, som i øvrigt også er godt for psyken.

    Du nævner noget om hormoner. Hvis du f.eks tager p-piller, kan de godt være en medvirkende årsag til din dårlige psyke, så dem foreslår jeg, du stopper med, også selv om din læge givet vil fastholde, at det intet har ned sagen at gøre - men det finder du kun ud af, om er rigtigt ved at stoppe et års tid.

    I gymnasiet er der vel også en studievejleder, du evt. kan kontakte. Det er vigtigt, at din skole er informeret om, hvordan du har det, for også der kan der være hjælp at hente.

    Men - i første omgang en forælder og lægen.
Log in eller Registrér for at kommentere.