Maveproblemer -bange og fortvivlet
Jeg er ny herinde, og håber I kan hjælpe mig med jeres erfaringer. Det startede i Januar, hvor jeg fik ondt i højre side af maven, kvalme, forstoppelse, ingen appetit og tabte mig 8 kilo på kort tid. Jeg fik lavet en masse prøver bla. blodprøver, ultralydsscanning af lever, bughule, bugspytkirtel, galdeblære og milt, gastroskopi, koloskopi og UL af mit underliv (er kvinde på 38 år). Der blev intet fundet og langsomt klingede mine smerter og symptomer af.
Men nu her for lidt over en måned siden er det hele vendt tilbage. Samme smerter og symptomer. Jeg har fået lavet en ny gastroskopi og skannet mit underliv igen samt taget blodprøver. Alt ser fint ud... Men jeg har det skidt - og er bange!
Mine tanker løber afsted med mig og tænker lægerne har ledt det "forkerte" sted. At mine smerter, manglende appetit, forstoppelse mm skyldes noget alvorligt, som de har "overset" og ikke fundet endnu. Jeg har svært ved at komme igennem dagen uden at være bekymret og er ked af det dagligt, både pga. jeg er bange og er ked af at have ondt.
Oveni alt det her gør det, det ikke bedre, at jeg har en angstproblematik (GAD og helbredsangst). Jeg er jo nærmest sikker på, dommedag for mig venter lige om hjørnet og har mere end svært ved at tro på, der intet er i vejen, som lægerne siger, da jeg har det skidt. Der er jo noget, der giver mig smerter og utilpashed. Jeg må hellere lige sige, at jeg ikke som sådan føler, mine symptomer er angstrelateret.
Er der nogle, der har oplevet at have det som mig? Eller hvad tænker I? Jeg ved godt, I ikke er læger, men efterlyser jeres erfaringer og meninger.
Mine smerter sidder primært i højre side et par cm. fra navlen og breder sig fra lyske til ribben nærmest. Ind imellem trækker det om i ryggen.
Jeg håber, at høre fra nogle.
Mvh Starlight
Men nu her for lidt over en måned siden er det hele vendt tilbage. Samme smerter og symptomer. Jeg har fået lavet en ny gastroskopi og skannet mit underliv igen samt taget blodprøver. Alt ser fint ud... Men jeg har det skidt - og er bange!
Mine tanker løber afsted med mig og tænker lægerne har ledt det "forkerte" sted. At mine smerter, manglende appetit, forstoppelse mm skyldes noget alvorligt, som de har "overset" og ikke fundet endnu. Jeg har svært ved at komme igennem dagen uden at være bekymret og er ked af det dagligt, både pga. jeg er bange og er ked af at have ondt.
Oveni alt det her gør det, det ikke bedre, at jeg har en angstproblematik (GAD og helbredsangst). Jeg er jo nærmest sikker på, dommedag for mig venter lige om hjørnet og har mere end svært ved at tro på, der intet er i vejen, som lægerne siger, da jeg har det skidt. Der er jo noget, der giver mig smerter og utilpashed. Jeg må hellere lige sige, at jeg ikke som sådan føler, mine symptomer er angstrelateret.
Er der nogle, der har oplevet at have det som mig? Eller hvad tænker I? Jeg ved godt, I ikke er læger, men efterlyser jeres erfaringer og meninger.
Mine smerter sidder primært i højre side et par cm. fra navlen og breder sig fra lyske til ribben nærmest. Ind imellem trækker det om i ryggen.
Jeg håber, at høre fra nogle.
Mvh Starlight
Kommentarer
Her og nu - allerede i dag - kan du begynde med at spise en god håndfuld svesker hver eneste dag, så du hurtigst muligt kan få en lind mave, der også meget gerne skulle give mere ro.
Forstoppelse er netop yderst smertefuld og kan give alle de gener, du netop døjer med, og da du oven i købet lider af angst, er maven jo det mest sarte sted, hvor man oftest kan få problemer, når man har psykiske problemer.
Der ud over kan jeg foreslå dig at google noget, der hedder Kombucha, som skulle være et helt fantastisk "vidundermiddel" til maveproblemer.
Jeg er med på, at min angst, kan give fysiske problematikker. Jeg synes bare ikke, at mine mave problemernes kommet i forbindelse med en meget angst periode. Man kan sige - jeg har fået symptomerne først, og deraf kommer min angst, hvis det giver mening?
Ift. min kost spiser jeg, hvad jeg vil betegne som helt almindelig mad. Jeg spiser forholdsvis sundt med grøntsager, frugt, fisk, kød og gryn. Jeg spiser ikke så meget rugbrød (har jeg aldrig gjort) og drikker kun mælk i sparsomme mængder, ligesom ris, pasta og kartofler heller ikke er noget, jeg får så meget af. Jeg drikker rigeligt vand. Jeg motionerer ikke så meget, men lidt får jeg da.
Jeg undrer mig bare over alle de her maveproblemer, da jeg aldrig har haft problemer på den front før. Og det giver selvfølgelig næring til min angst, da det er noget nyt fra min krop. Og der ingen bedring er i det. Jeg ved godt, de ting de har undersøgt ikke har givet anledning til bekymring fra lægernes side eftersom de ikke har fundet noget. Men hvad er jeg så ude i, tænker jeg? Er så bekymret for de har overset og ikke fundet alvorlig sygdom!
Men jeg har fulgt dit råd om at købe svesker. Har lige spist en lille håndfuld. Så må jeg se, om det har effekt.
Mht. kost, så er det faktisk forskelligt fra person til person, hvad der lige netop er det bedste. Gryn (havregryn) er ofte en rigtig god ting at spise, men du bør være opmærksom på, at det altså sagtens kan være noget barskt for din lidt sarte mave og i lighed med mælk kan være meget forstoppende.
Havregrød i stedet vil din mave givet elske.
Jeg ved ikke nok om kost til at kunne rådgive dig – vi kan da håbe, at en anden bruger kan rådgive dig bedre på det område, ellers er det måske nok en god ide at du evt kan kontakte en diætist.
Nu skrev jeg ikke en lille håndfuld svesker, men en god håndfuld, og der mener jeg sådan 15-20 stykker, og når din afføring er blevet lind og let at komme af med – i løbet af ganske få dage – så kan du måske selv regulere op eller ned, som det vil passe bedst for dig. Du skal sørge for at komme på WC hver eneste dag, og du skal aldrig have hård afføring, men netop en lind portion, der bare glider ud af sig selv. Allervigtigst selvfølgelig: Du skal naturligvis sørge for at have tid nok til at blive helt færdig.
Jeg nævnte slet ikke motion, men det gør du heldigvis, for jeg må beklage – smil – men motion vil være rigtigt supergodt for dig, både mht din mave, men bestemt også mht dine psykiske problemer.
I Sverige er man faktisk begyndt at lægeordinere motion til psykiske sygdomme. Det læste jeg for nogle år siden, og jeg tror, det stadig gøres.
Og – det vil give din mave mulighed for at kunne arbejde langt bedre.
Som en begyndelse bør du prøve at gå en god, frisk tur på ca. ½ time dagligt, og helst komme så meget op i fart, at du bliver forpustet. Det vil være det bedste, du kan byde dig selv, din psyke og din mave.
Måske du kan få det med i forbindelse med transport til og fra arbejde, så det ikke bliver en for voldsom ekstra opgave? Hvis du f.eks. gør det et kvarter om morgenen og et kvarter om eftermiddagen.
Der er et indisk ordsprog som lyder “Selv hvis du ingen mor har så bekymr dig ikke så længe du tager triphala.”
Gennem regelmæssig anvendelse af triphala sker der en nænsom, langsom afgiftning af fordøjelseskanalen og efterhånden af mere dybtliggende væv
Søg i google på "Triphala Ayurvedisk universalmiddel"
Man kan købe triphala tabletter og kapsler i helsekostforretninger og hos Matas. Kendes i Danmark også som Trifalla.
Jeg har meget interesseret kigget på den hjemmeside, du henviser til og har lige lidt spørgsmål:
Du fortæller, at du tager en teskefuld Triphale hver morgen. Er det så en teske pulver? Når jeg læser er det primært tabletterne, der ser ud til at kunne købes flere steder, f.eks. Matas, men pulveret foreslås at blive rørt op i vand – i hvert fald primært, fordi det skulle smage ganske frygteligt. Du henviser jo også til køb af kapslerne – så jeg forvirres lidt over den teskefuld.
Hvordan får du så det pulver ned?
Kan det pulver fås andre steder end i helsekostbutikker? For mit vedkommende, vil det nemlig være en ret besværlig rejse, at skulle tage til en sådan butik, men jeg kan godt se, at kapslerne vil være en ret så dyr løsning, hvis man skal tage nogle stykker hver dag.
Og nej – jeg har ikke lige været i Matas, så måske jeg er heldig, at de bare har det der, for det lyder da bestemt som en helt fantastisk god ide for alle os med sart mave.
Altså bortset fra, at svesker fungerer rigtigt fint for mig. Smil.
Jeg plejer at købe pulveret i økonomipakke her da det er billigst i det lange løb. En stor bøtte rækker til 5 måneder og koster derfor kun en brøkdel af triphala i tabletform.
http://dk.iherb.com/Planetary-Herbals-T ... ode=yaw234
Jeg skyller en teskefuld ned med vand og er ligeglad med at det smager bittert.
De har 3 forskellige slags triphala/trifalla i Matas, men ikke i pulver
https://www.matas.dk/trifalla-120-tabl
En af fordelene ved Triphala fremfor svesker er at Triphala har en meget mere dybtgående afgiftende og normalisende effekt på tarmene.
Triphala består af 3 frugter bla. Amla (indisk stilkelsbær) Amla er den frugt der indeholder mest c vitamin af alle urter. Endnu en fordel ved at tage Triphala blandingen
Ved en test viste det sig at 20% af Triphala blandinger indeholdt tungmetaller. Jeg har tillid til Planetary Herbal (det første link) som har en kendt ernæringsekspert til at fremstille produkterne og til Morten Krabbe som importerer Trifalla (link nr 2) som sælges i Matas.