Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tisser i sengen

Redigeret 14 oktober, 2016, 12:45 i Inkontinens
Jeg er 38, kvinde og tisser nogen gange i sengen om natten. Det er blevet værre med årene gennem de ca. 5-10 år, det har stået på, og nu er det nok i gennemsnit en gang om ugen. Jeg drikker og tisser normalt ellers.
Min læge lader til at mene, at der ikke skal gøres noget ved det. Har været der tre gange nu omkring det, og har en tid om to uger, hvor vi skal se på nye målinger. Men sende mig til en specialist, det vil hun åbenbart ikke... Hvorom alt er, er det altså ikke normalt det her, og det går ud over min livskvalitet.
Det jeg gerne hører fra andre brugere om er om nogen har samme problem, og hvad man i givet fald kan gøre. Jeg bruger pt. Tena Maxi hver nat og drikker ikke meget efter spisetid.
Jeg er der hvor jeg overvejer lægeskift, selvom jeg ellers er glad for min læge.
Gode råd modtages med kyshånd.

Kh. En, der er både flov og frustreret....

Kommentarer

  • Jeg håber virkelig, der kan komme nogen med nogle brugbare råd til dig.

    Jeg reagerer mere på, at din læge totalt afviser at sende dig til en specialist. Det mener jeg ikke, din læge skal bestemme - det skal du ganske enkelt forlange.
  • Jeg prøvede flere gange, men fik at vide, at jeg skulle slappe af.
    Må vel skifte læge... Det er bare ikke sikkert jeg får en, der er bedre :(
  • KWhansen1KWhansen1
    Redigeret 20 august, 2018, 13:03
    Det lyder bestemt ikke rart, og selvfølgeligt skal der gøres noget ved det. Det største problem ved inkontinens er at almindelige læger faktisk ved meget lidt om det. En af grundene er at det ofte er ældre der lider af inkontinens, og hos dem er det mere eller mindre umuligt at gøre noget ved det/at behandle det.

    Hvad er det for nogle målinger du nævner? Har lægen bedt dig føre "regnskab" med dit væskeindtag og hvor meget du tisser på normal vis i dagens løb?

    Når du tisser i sengen - opdager du det så selv ved at vågne mens det sker, eller er det noget du først ser dagen efter? Jeg spørger fordi der blandt andet er ret stor forskel på om det "siver langsomt" eller om det kommer ud over kort tid som hvis du var på toilettet på almindelig vis.

    Der er to sider jeg vil anbefale dig at kigge på:

    Inkontinens-foreningen har en artikel omkring dit krav på udredning:
    http://www.kontinens.dk/om-udredning/

    Som supplement til Tena Maxi kan du overveje at gøre brug af Tena stiklagner: (Link fjernet, redaktionen).

    Lagnerne løser selvfølgeligt ikke problemet, men indtil en løsning findes er det trods alt et spørgsmål om at begrænse skaderne.
  • Tak for svar.
    Det er målinger, hvor jeg skal måle alt, jeg drikker og alt, jeg tisser ud igen, ja.
    Når uheldet er ude, vågner jeg først bagefter, fordi sengen er våd, eller fordi bindet er det.
    Jeg har købt vådliggerlagener et andet sted, og det var penge ud ad vinduet, for de er totalt utætte. Må vel købe en anden slags, og så håbe på, min læge er i bedre humør næste gang jeg kommer, for det virkede ærligt talt som om hun havde en dårlig dag... Det kan jo ikke være rigtigt, at det her ikke skal tages alvorligt?
Log in eller Registrér for at kommentere.