9 uger henne... føler mig alene og tvunget
Jeg er 19 år og 9 uger henne
jeg var utrolig bange for at fortælle min kæreste jeg var gravid da jeg ikke var sikker på hans reaktion... jeg har været sammen med ham i 4 år og vi har det rigtig godt sammen, men føler mig tvunget til abort eftersom hans reaktion var noget så negativ... jeg kan mærke forandringen i min krop og jeg har det rent ud sagt af helveds til for jeg vil rigtig gerne beholde barnet da jeg i forvejen er bevidst om at min muligheder for at blive gravid igen er meget lille og rigtig usikker grundet noget fra min fortid.... Han derimod er 100 % indforstået med at det skal være abort og sådan er det og der er ingen vej udenom... Jeg har det rigtig skidt med det og har prøvet at snakke med ham om det og forklaret ham hvorfor jeg så gerne vil beholde det, hvorefter svaret er at der ikke er mere at tale om det skal bare fjernes.... Jeg har ikke sovet sammen med ham lige siden jeg fik svaret... Min mor støtter mig uanset mit valg og hun var med den dag jeg fik svaret at jeg var gravid. Jeg kan ikke tåle p piller eller kondomer og det ved min kæreste og vi har derfor gjordt det uden og virkelig tænkt os om i de 4 år vi har været sammen, men den ene gang i juni for 2 måneder siden skete der noget som vi ikke var klar over der min mens kom ikke som planlagt, og det har resulteret i graviditet... jeg føler mig ikke hørt på nogen måde eller forstået og jeg er så ked af at han bliver så sur og hård når jeg vil snakke med ham.
han ved i forvejen at chancen for at jeg bliver gravid nok igen nok aldrig finder sted. Og føler pt at det hele er min skyld for han smider det lidt over på mine skuldre
min kæreste fylder 20 til januar og er i gang som mekaniker, jeg selv er igang som berider.
vi har været 2 om det og har hele tiden kendt risikoen og har sagt at hvis det skulle ske så skete det... Men han har ændret mening fuldstændig, han siger det er for dyrt og at han ikke vil og at der skal være styr på alt, man skal have hus og alt det der høre med før man kan.... Jeg derimod er lidt troende omkring at det er bestemt at det skulle være nu og har altid fået af vide at jeg har været alt for moden i forhold til min alder... Jeg har fint styr på min økonomi og mangler intet det samme har han...
Jeg føler min fuldstændig hjælpeløs og sorgmodig
jeg var utrolig bange for at fortælle min kæreste jeg var gravid da jeg ikke var sikker på hans reaktion... jeg har været sammen med ham i 4 år og vi har det rigtig godt sammen, men føler mig tvunget til abort eftersom hans reaktion var noget så negativ... jeg kan mærke forandringen i min krop og jeg har det rent ud sagt af helveds til for jeg vil rigtig gerne beholde barnet da jeg i forvejen er bevidst om at min muligheder for at blive gravid igen er meget lille og rigtig usikker grundet noget fra min fortid.... Han derimod er 100 % indforstået med at det skal være abort og sådan er det og der er ingen vej udenom... Jeg har det rigtig skidt med det og har prøvet at snakke med ham om det og forklaret ham hvorfor jeg så gerne vil beholde det, hvorefter svaret er at der ikke er mere at tale om det skal bare fjernes.... Jeg har ikke sovet sammen med ham lige siden jeg fik svaret... Min mor støtter mig uanset mit valg og hun var med den dag jeg fik svaret at jeg var gravid. Jeg kan ikke tåle p piller eller kondomer og det ved min kæreste og vi har derfor gjordt det uden og virkelig tænkt os om i de 4 år vi har været sammen, men den ene gang i juni for 2 måneder siden skete der noget som vi ikke var klar over der min mens kom ikke som planlagt, og det har resulteret i graviditet... jeg føler mig ikke hørt på nogen måde eller forstået og jeg er så ked af at han bliver så sur og hård når jeg vil snakke med ham.
han ved i forvejen at chancen for at jeg bliver gravid nok igen nok aldrig finder sted. Og føler pt at det hele er min skyld for han smider det lidt over på mine skuldre
min kæreste fylder 20 til januar og er i gang som mekaniker, jeg selv er igang som berider.vi har været 2 om det og har hele tiden kendt risikoen og har sagt at hvis det skulle ske så skete det... Men han har ændret mening fuldstændig, han siger det er for dyrt og at han ikke vil og at der skal være styr på alt, man skal have hus og alt det der høre med før man kan.... Jeg derimod er lidt troende omkring at det er bestemt at det skulle være nu og har altid fået af vide at jeg har været alt for moden i forhold til min alder... Jeg har fint styr på min økonomi og mangler intet det samme har han...
Jeg føler min fuldstændig hjælpeløs og sorgmodig
Kommentarer
Sikken en træls situation du er kommet i. Tænker på at du skal igang med at finde ud af hvilken form for prævention du kan tåle i fremtiden. Og hvis du ikke kan tåle noget så må sex livet desværre begrænses for dig. For du skal jo helst ikke havne i samme situation en anden gang.
Men du vil gerne have barnet så følg dit hjerte. Det er det vigtigste lige nu. Lad ikke din kæreste presse dig til abort. For dem der bliver presset til abort af kæresten risikerer at få det meget svært psykisk bagefter. Din kæreste skal nok acceptere at du vil beholde barnet. Han skal bare lige over ckokket. Og de fleste mænd ender med at glæde sig når de har vænnet sig til tanken.
Og din kæreste har da været klar over at der kunne komme et barn ud af ikke at bruge prævention. Så han kan kun være sur på sig selv.
Tillykke med din graviditet. Ønsker dig alt det bedste.
Lisbeth