Angst, uvirkelighedsfølelse, hovedpine og søvnbesvær...
Hej, hvad fejler jeg og hvilken medicin vil hjælpe mig.
D. 7 august i år blev jeg mor til min dejlige datter, desværre har tiden efter fødslen været ganske forfærdelig.
Først skal det lige siges at jeg en halvanden måned før fødslen fik medicinen methyldopa for forhøjet blodtryk, samt karpeltunnelsyndrom. Måske der er en sammenhæng med alt det andet.
Nå men fødte en søndag aften, og selvom at det var en helt perfekt fødsel på papiret, så var den utrolig traumatiserende for mig. Var på det tidspunkt bare ikke klar over hvor slemt det faktisk var for mig. For siden den fødsel har jeg ikke følt mig 100 procent "til stede". Den første nat ligger jeg vågen hele natten og holder øje med min datter, var så bange for at hun ville stoppe med at trække vejret eller gylpe og få det galt i halsen. Dette var starten på flere søvnløse nætter grundet den frygt. Selvom jeg ville kunne jeg ikke falde i søvn. Men jeg kom hjem onsdagen efter fødslen og der gik ikke mange timer derhjemme før jeg fik et meget voldsomt angstanfald. Troede vitterligt at jeg var døden nær grundet konstante smerter omkring mit bryst og i mine lunger (havde haft dem siden fødslen, men de blev værre og værre) Så jeg frygtede selvfølgelig en blodprop i lungerne. Jeg ringede 112 og kom på hospitalet, alt var fint med mig, havde dog stadig et for højt blodtryk. Men det var ikke problemet. Kom hjem igen samme dag, dog stadig med angsten for at dø og for at min datter skulle miste sin mor. De efterfølgende dage plagede angsten mig stadig og når jeg forsøgte at sove fik jeg voldsom hjertebanken og kulderystelser/krampe i hele min krop. Så om fredagen ordinerende min læge indslumrings medicinen Zolpidem. Var så bange for at tage dem, bange for at jeg ikke ville vågne op igen. Men min kæreste pressede mig til at tage dem, da jeg ikke havde sovet mere end et par timer sammenlagt siden fødslen. Jeg tog pillen og sagde "farvel" til min datter, troede som sagt at det ville tage livet af mig og lagde mig i sengen. Jeg faldt i søvn, men vågnede allerede en time efter, dog glad for stadig at være i live. Den uge sov jeg kun 5 timer sammenlagt. Men efterhånden fik jeg dog sovet 1 til 2 timer om natten og min angst blev også en smule bedre.
Desværre 3 uger efter fødslen går jeg hen og får hovedpine, jeg bliver ikke angst eller noget. Men med hovedpinen kommer min uvirkelighedsfølelse/osteklokke/derealisation også, og både hovedpinen og uvirkelighedsfølelsen bliver værre og værre for hver dag der går, samt at jeg stadig kun sover 1-2 timer i døgnet og får de dumme rystelser i kroppen samt hjertebanken. Min datter er 6 uger og 3 dage gammel i dag og jeg har stadig alle de ting at kæmpe med, angsten, uvirkelighedsfølelsen, hovedpinen og søvnbesværet. Er jeg ved at blive sindssyg eller fejler jeg noget alvorligt? Kan det være MS? Vil gerne starte på noget medicin for min angst og uvirkelighedsfølelsen, da det er det som ødelægger mig allermest. Vil så gerne blive rask og være normal igen så jeg kan nyde min datter som jeg elsker over alt på jorden. Kender i til noget medicin der kan afhjælpe angsten og den skide uvirkelighedsfølelse, som er ganske forfærdelig at have.
Håber virkelig at nogen vil svare mig.
Er ved at blive godt deprimeret af det her
Mvh Den nybagte mor.
D. 7 august i år blev jeg mor til min dejlige datter, desværre har tiden efter fødslen været ganske forfærdelig.
Først skal det lige siges at jeg en halvanden måned før fødslen fik medicinen methyldopa for forhøjet blodtryk, samt karpeltunnelsyndrom. Måske der er en sammenhæng med alt det andet.
Nå men fødte en søndag aften, og selvom at det var en helt perfekt fødsel på papiret, så var den utrolig traumatiserende for mig. Var på det tidspunkt bare ikke klar over hvor slemt det faktisk var for mig. For siden den fødsel har jeg ikke følt mig 100 procent "til stede". Den første nat ligger jeg vågen hele natten og holder øje med min datter, var så bange for at hun ville stoppe med at trække vejret eller gylpe og få det galt i halsen. Dette var starten på flere søvnløse nætter grundet den frygt. Selvom jeg ville kunne jeg ikke falde i søvn. Men jeg kom hjem onsdagen efter fødslen og der gik ikke mange timer derhjemme før jeg fik et meget voldsomt angstanfald. Troede vitterligt at jeg var døden nær grundet konstante smerter omkring mit bryst og i mine lunger (havde haft dem siden fødslen, men de blev værre og værre) Så jeg frygtede selvfølgelig en blodprop i lungerne. Jeg ringede 112 og kom på hospitalet, alt var fint med mig, havde dog stadig et for højt blodtryk. Men det var ikke problemet. Kom hjem igen samme dag, dog stadig med angsten for at dø og for at min datter skulle miste sin mor. De efterfølgende dage plagede angsten mig stadig og når jeg forsøgte at sove fik jeg voldsom hjertebanken og kulderystelser/krampe i hele min krop. Så om fredagen ordinerende min læge indslumrings medicinen Zolpidem. Var så bange for at tage dem, bange for at jeg ikke ville vågne op igen. Men min kæreste pressede mig til at tage dem, da jeg ikke havde sovet mere end et par timer sammenlagt siden fødslen. Jeg tog pillen og sagde "farvel" til min datter, troede som sagt at det ville tage livet af mig og lagde mig i sengen. Jeg faldt i søvn, men vågnede allerede en time efter, dog glad for stadig at være i live. Den uge sov jeg kun 5 timer sammenlagt. Men efterhånden fik jeg dog sovet 1 til 2 timer om natten og min angst blev også en smule bedre.
Desværre 3 uger efter fødslen går jeg hen og får hovedpine, jeg bliver ikke angst eller noget. Men med hovedpinen kommer min uvirkelighedsfølelse/osteklokke/derealisation også, og både hovedpinen og uvirkelighedsfølelsen bliver værre og værre for hver dag der går, samt at jeg stadig kun sover 1-2 timer i døgnet og får de dumme rystelser i kroppen samt hjertebanken. Min datter er 6 uger og 3 dage gammel i dag og jeg har stadig alle de ting at kæmpe med, angsten, uvirkelighedsfølelsen, hovedpinen og søvnbesværet. Er jeg ved at blive sindssyg eller fejler jeg noget alvorligt? Kan det være MS? Vil gerne starte på noget medicin for min angst og uvirkelighedsfølelsen, da det er det som ødelægger mig allermest. Vil så gerne blive rask og være normal igen så jeg kan nyde min datter som jeg elsker over alt på jorden. Kender i til noget medicin der kan afhjælpe angsten og den skide uvirkelighedsfølelse, som er ganske forfærdelig at have.
Håber virkelig at nogen vil svare mig.
Er ved at blive godt deprimeret af det her
Mvh Den nybagte mor.
Kommentarer
Sikke en svær situation, jeg føler med dig.
Du beskriver meget tydeligt din angst for at dø, og dine andre symptomer tyder på at din krop også reagerer som om det er virkelighed.
Jeg er psykoterapeut og sammen med mange andre psykoterapeuter og psykologer ser jeg angst som et symptom som ikke skal behandles, men i stedet er det vigtigt at se på det underliggende problem som "trigger" angsten.
Når problemet, eller kilden til angsten er tydelig og klar, så kan du vælge hvad du vil gøre ved problemet, og når du tager hånd og kilden/problemet, så forsvinder angsten også.
Du kan overveje om ikke psykoterapi var en bedre mulighed for dig end piller som har bivirkninger, og kun gør noget ved symptomet?
Så bliver du også støttet til at komme videre, og der bliver kigget på dit problem. Så der også er en læring i det for dig, så du er bedre rustet til nye problemer engang ude i fremtiden.
De rysteture du beskriver kan være kroppens narturlige måde at "nulstille" dit autonome nervesystem. Du kender sikkert udtrykket " at ryste noget ubehageligt af sig" Så prøv hvis du har mod på det at "gå med" rystelserne, og lade det være til de selv stopper, det tager ofte kun ganske kort tid. og så mærk efter hvordan du har det lige efter. Måske føler du afslappethed og forløsning.
Du er meget velkommen til at besøge min hjemmeside hvor du kan læse lidt om hvad terapi er, og lidt om den første samtale hos en terapeut, og du kan også finde info om ulemperne af psykofarmaka, det hører vi sjældent så meget om.
http://www.udviklingsterapi.dk/den-foerste-samtale/
Håber du snart får det bedre.
Mvh Kim
Du skal tale med din læge først. Hvis du ikke er tryg ved din læge skal du have en ny læge. I dag eller i morgen.
Evt. som supplement tag en test her for angst eller akut krise så du og din læge får lidt bedre overblik over din situation.
https://itcangetbetter.org/index.php?op ... 55&lang=da
Brug evt. også det trivsels registreringsværktøj der er på detkanblivebedre.dk til at følge din situation og behandling fremadrettet.
Skal du til en psykolog så skal du vælge en faguddannet autoriseret psykolog der er specialist på dit område. Vær opmærksom på at du evt. kan få tilskud til det. Det skal du tale med din læge om.
VH
Søren Kramer
Ejer af Psykologhuset ved Åen
Tillykke med datteren
Jeg ville nok så vidt muligt helt undgå medicin, da bivirkningerne i sig selv kan være traumatiserende, og en værste tilfælde kun gøre din situation værre.
Jeg tilslutter mig koret, og anbefaler psykolog/-terapeut, og det er der få, simple årsager til:
Ved psykolog/-terapeut får du nogle værktøjer til at håndtere hverdagen, det giver medicin ikke.
Bivirkningerne ved medicin kan være vanvittige og de kan faktisk forværre din tilstand på sigt.
Tilværelsen på medicin kan være svær, da man slet ikke får åbnet op for problemets kerne, og derved løser man ikke problemet, men bliver ved med at have behov for medicin.
Medicin kan, og bør kun, bruges som hjælpemiddel (ligesom krykker når man har brækket et ben), men bør bestemt ikke benyttes i en længere periode.
Jeg håber du får det bedre, og får den rette hjælp så du rigtigt kan nyde tiden med din datter, de vokser alt for hurtigt op.