Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lyrica - bivirkninger EFTER endt udtrapning?

Redigeret 21 september, 2016, 05:16 i Angst
Hej.

Jeg har i mange år fået div. forskellige slags medicin pga. psykiske problemer. Antidepressiv, antipsykotisk og angstdæmpende.
For min angst har jeg i ca. 7-8 år fået Lyrica. Højeste dosis jeg var oppe på, var 2 x 300 mg pr. dag.
Jeg valgte at trappe ud af ALT psykofarmaka over en knap 3-årig periode, da jeg rigtig gerne ville prøve livet uden medicin.

Mit spørgsmål til alle jer andre derude er, om I har oplevet "følgevirkninger" EFTER endt udtrapning af Lyrica??
Jeg tænker ikke på de "almindelige" og træls eftervirkninger (kvalme, uro, angst osv), som kommer ret hurtigt, men på mere langsigtede eftervirkninger.

Jeg har nemlig selv nogle ret slemme nervesmerter i hovedet (til trods for at det er 6 måneder siden jeg stoppede helt med at tage Lyrica), og jeg mistænker Lyrica for at have en del af skylden.
Jeg mistænker Lyrica, fordi jeg under udtrapningen fik nervesmerter i ansigtet (trigeminusneuralgi), men de "forsvandt som dug for solen" da jeg stoppede helt med at tage Lyrica.
Desuden ved jeg at Lyrica, ud over at blive brugt mod angst, også bliver anvendt mod nervesmerter... Og hvis man blandt andet kan få hovedpine af at tage hovedpinepiller (det står faktisk som bivirkning på panodiler), kan man så måske også få nervesmerter, af at tage Lyrica i så mange år??

Jeg håber at der er andre derude, som kan fortælle mig om deres erfaringer, for jeg har svært ved at finde information om emnet...
Mit ønske er, at denne debat IKKE kommer til at handle om egne personlige holdninger til Lyrica, men om de langsigtede følgevirkninger/eftervirkninger... På forhånd tak :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.