17 år og nu med atypisk anoreksi

michellehweber1

Hej.
Jeg er en pige på 17 år som bor på behandlngshjen og som har kæmpet med svær anoreksi siden 10års alderen. Nu er diagnosen så lavet om til atypisk, da jeg er normalvægtig nu..
Jeg kan slet ikke se nogen mening med livet og spiseforstyrrelsen er rigtig voldsom for tiden: Jeg har nu i rigtig mange måneder taget store doser afføringspiller, og jeg kaster op når jeg har spist. Savner min gamle tynde krop mere end noget andet. Er 176 cm høj nu og vejer det jeg skal (men føler mig totalt overvægtig!), og da jeg blev indlagt på anoreksiafsnittet på Bispebjerg, var jeg 14 år, 167 cm høj og vejede 35kg... Ved godt at det ikke var sundt, men er så vred og frustreret og har sådan et vanvittigt stort had til min flæskefede krop!
Ved ikke hvem jeg skal snakke med.. For ingen forstår mig.. Jeg er bundulykkelig indeni, og min hjerne skriger på selvmord! (Det skal lige siges at jeg har prøvet at begå selvmord mange gange, og har været ved at dø flere gange) Men udenpå er jeg smilende og glad, og jeg arbejder tre timer om dagen på en hundepension, og selve det er skønt, så kan jeg snart ikke holde sammen på mig selv mere.. Jeg savner at ligge svag og tynd.. Selvfølgelig savner jeg ikke tvang og sondefodring, og at være sengeliggende, men det virker bare mere overskueligt lige nu.
Er faktisk gået i spise- og drikkestop nu (før er der gået tre dage før jeg besvimer og en uge før jeg bliver indlagt på somatisk) og venter bare på at mit hjerte stopper..
Hvad skal jeg gøre? Jeg aner ikke om jeg kan komme ud af dette helvede og har faktisk ikke lyst til at blive rask..

Rosa50

Jeg har ikke forstand på spiseforstyrrelse, det er jeg nød til at fortælle dig.
Du skriver, at ingen forstår dig, og ingen at snakke med, hader den fede krop, ønsker at ligge svag og tynd.
Du bor på et behandlingshjem.
Så spørger jeg, af uvidenhed: Er der ingen på behandlingshjemmet, du kan snakke med, så du kan fortælle hvordan du har det?
Jeg tror, at det er problemstillinger de kender til og de forstår dem da, det er jeg sikker på.
Nu vejer du hvad du skal, men du synes du er fed.
Det kender jeg godt. Jeg tror det er en "pigeting" at synes man er fed, selvom man faktisk er radmager. Sådan kan man godt have det, selvom man ikke har spiseforstyrrelse.
Du ønsker at ligge svag og tynd?
Har du i virkeligheden et ønske om at blive plejet og passet? At andre skal tage ansvaret for dit liv fra dig?
Hvad får dig til at savne den tynde krop? Jeg forstår ikke, hvis du selv synes, at det er flot. Jeg fatter ikke denne del af den sygdom.
Er det noget du gør med vilje, eller er det bare sådan, at du ikke kan spise?

Johanne1982

Hej dig,

Anoreksi er ikke noget jeg ved så meget om. Tilgengæld ved jeg noget om skizofreni og generaliseret angst - for det er mig!

Jeg tror det handler om kontrol. Når du føler dig fed og klam, er det fordi du ikke føler dig i kontrol.

Når du er tynd og svag, er det en slags sejr, fordi du netop har kontrol.

Du bestemmer om du vil spise. Når du har spist lidt, er det dig der bestemmer, om maden skal op igen. Du bestemmer ved at tage afføringsmiddel.

At slippe kontrollen er utrolig svært. Hvis man føler man mister den, føler man sig uduelig, grim, fed, bange osv.

Når du ønsker, at du er tynd og svag, tror jeg også, at det er fordi du ønsker at blive "passet". Nogen skal tage sig af dig, tage ansvaret.

Alligevel er det enormt svært for dig, fordi din selvkontrol er så livsvigtig!!

Uanset hvem du taler med på behandlingscentret, så vil de aldrig kunne forstå dig. Psyken er så kompleks, at ikke 2 føler det samme.

Når det er sagt, så er du nød til at tro på, at de kun vil dig det bedste. De KAN være din vej ud af anoreksien - hvis det er det du vil.

Du skal lære at kunne lide den krop du har. Du skal lære at tænke positivt. Jeg ved godt, at det er helt vildt svært. Den her sygdom har styret dig i 7 år!! Hvordan kommer du til at styre anoreksien?

Lige nu vejer du nogenlunde det du skal. Du synes din krop er klam og ulækker, fordi den er fed. Det er udelukkende tanker og følelser du har, fordi anoreksien styrer dig.

Dit arbejde i hundepensionen kan være en hjælp. Her gør du noget du kan lide og noget du er god til. Brug det til at få lidt selvtillid.

Det er selvtillid der skal hjælpe dig. Din egen tro på, at du kan dit shit!!

Skriv gerne igen, hvis du har brug for det. Nogen gange kan det hjælpe lidt

Jeg tror på dig.

KH
Johanne

Anonym55

Hej, når jeg læser det du har skrevet bliver jeg virkelig ked af det. Livet kan virkelig være noget lort, men jeg tror bare du skal op på hesten igen. Kan godt være du hader det hele og alt så noget. Men vi lever altså kun en gang, så hvorfor spilde det? Snak nu for Guds skyld med en veninde eller noget andet! Det hjælper ikke at løbe væk fra det hele! Prøv at få noget godt ud af det hele selvom du ikke gider! Jeg er en 13 årig pige som hader min krop osv, jeg har cuttet og røget og er nu på vej til spiseforstyrrelse, jeg tog mig sammen og kom op igen, jeg har det fin nok nu og jeg havde fortrudt hvis jeg ikke havde taget mig sammen! Altså, lev livet mens du kan? Livet skal være lort før man kan leve et godt liv? Så prøv nu at få noget godt ud af livet, spis selvom det er svært! Heller være lidt tyk end for tynd ikke sandt? Vi ligger i noget svært, man må ikke være for tynd fordi det er farligt, man må ikke være tyk fordi det ogs er farligt! Men vi allesammen har været igennem noget pis, og det gør vi igen, men livet skal have nogle konsekvenser! Jeg krydser fingre for at du får det godt!!❤️
KH: Anonym.