8 årig bonussøn taler ikke rent - gode råd modtages

Cille12

Jeg har en søn på 13 og et par dejlige bonusbørn på 11 og 8 år. Dreng på 8 - på vej til 9 år kan slet ikke kan tale rent. Faktisk forstår jeg til tider, slet ikke hvad der bliver sagt. Jeg har prøvet at få ham til at gentage efter mig, ord og selve/hele sætninger/sammensætning af disse. ...samt dét at bøje de mest gense ord, som slet ikke burde være besværligt for hans årgang. (efter min bedste overbevisning) Dernæst har jeg leget "nutella-legen" med ham, foran spejlet, hvor mundmotorikken bliver stimuleret. Vi (jeg) har prøvet flere ting for at muntre ham til at tale/udtale ordene rigtig.
Men....drengen bliver sur/tvær over at blive "irettesat"/fortalt hvorledes sprog-verdenen hænger sammen, således han også kan forstås af sine kammerater....Så tvær at moderen til barnet har sendt besked tilbage om at vi -faderen og jeg - ikke skal irettesætte/belære barnet når han taler..samt at det er synd for knægten at jeg er "efter ham"
Faderen følger moderens ordre mens jeg føler, at stå tilbage med en frustration over ikke at kunne forstå - ej heller at hjælpe drengen til sprogforståelse og udtale ... Alt er gjort i min bedste mening og efterfølgende ekstrem forundring over et sæt forældre der ikke er interesseret i deres barn udvikling..i hvert fald på dette punkt.
Er jeg nødt til bare at trække på skuldrene, hæve hænderne og være fuldstændig uforstående for drengens næste vilde/fede historier - når jeg ikke forstår hvad der bliver sagt ?
Jeg er klar over at man på ingen måde skal sammenligne børns udvikling og på forskellige stadier...men jeg har rent faktisk har haft et drengebarn - med nogenlunde alt det underfundige, det kan indeholde, når man er 8 år. Der blev grinet af mig, da jeg fortalte min nye familie at min søn, kunne tegnsprog før det talte sprog (mente at dét i hvert fald ikke gjorde skade) - jeg ved ikke om det har været med til at udvikle talen - i hans tilfælde - til rent i 3-4 års alderen. - Jeg har flere gange haft lyst til at lære dreng på 8 år, de mest simple tegn til tale-tegn - for at se om det kunne friste ham til at bruge munden samtidig med lidt finger leg, men nu føler jeg virkelig, jeg bare skal trække mig tilbage og lade stå til, for ikke at fremstå som den væmmelige papmor der "vil bestemme" om man eksempelvis har; drikket,drakket...nå nej drukket vandet....

Hilsner fra en frustreret bonusmor.

persille1

Undskyld, men efter min mening gør du det nok værre, når du belærer drengen. Det mener jeg virkelig. Du kender jo ikke grunden til drengen har svært ved at tale.
Der kan være flere årsager og der skal en fagperson til. Noget forældrene burde sørge for.
Du ved ikke om det måske skyldes døvhed eller noget helt andet.

Ja, jeg kender et barn, som har svært ved at tale og der har været en talepædagog ind over. Det er ikke noget man selv skal gøre. Resultatet kan blive til skade for barnet.
Kan du ikke få forældrene til at hjælpe med det.

Rosa50

Jeg er enig i Persilles svar.
Jeg mener ikke du skal gøre noget her. Hvorfor forsøger du tegnsprog? Har du høreproblemer?
Jeg havde selv et mindre problem med talen, da jeg begyndte i skolen. Jeg var ikke alene om det. Det drejede sig om ord med "kn" og gn" lyde.
Til alt held for os, var vores klasselærer talepædagog. Så vi fik ord for hjemme, som vi skulle øve os i at sige på en lidt anden måde, indtil det blev en vane, så var ordene lige pludselig udtalt rigtigt.
Det ligger tilbage i 1950.
Jeg tror ikke indsatsen er blevet mindre.

Cille12

Tak for jeres indlæg/svar.
Har nok været lidt uklar i min skrivelse:
Vil lige tilføje at drengens hørelse intet fejler Der var en talepædagog ind over da han var 5-6 år - hun mente ikke han havde udtaleproblemer, eftersom at når han var hos hende kunne han godt udtale og sige ordene rigtig... snarer at det skyldtes dovenskab/uhensigtsmæssig gammel rutine.
Det hænger egentlig fint sammen med at han 'ikke gider' som er ynglings sætningen.
Jeg er heller ikke døv - har bare arbejdet med mennesker med nedsat hørelse og der igennem fået kendskab til redskaber og teknikker omkring motorik/tungens brug/udtale.
Frustrationen går egentlig nok mest på at forældrene ikke synes der er et problem - jeg har prøvet at snakke med dem omkring professionel hjælp og ja det er jo helt og holdent deres eget valg..
Vil da for alt i verden ikke gøre ondt værre

Rosa50

Jeg vil da mene, at det er ok, at du siger til ham, at du ikke kan forstå hvad han siger. Du er jo ikke involveret i hans udvikling. Forældre hører det måske ikke, de ved hvad han siger. Så er det jo ikke vigtigt at gøre sig umage. Men det er dumt overfor drengen, at forældrene ikke er vedholdende, når de ved, at han kan tale rigtigt.
Måske taler han rigtigt i skolen.

fuerzzz

Uha, jeg kender en lign problematik. Min ekskærestes lillesøster have dog nedsæt hørelse. Det betyder at hun ikke engang nu som voksen kan tale rent/sammensætte sætning rigtigt.

Det værste er dog at når vi andre fører en helt alm samtale, så RÅBER hun. Ikke fordi hun er sur eller vred eller noget, Dette er bare hendes "normale lydniveau" Og hun er 34 år nu.

Omvendt Oplever jeg nu også selv lign problemer, men af en helt anden årsag. For ca 5 år siden fik jeg konstateret mundhulekræft, og skulle derfor have strålebehandling i munden/halsen.

Ud over det i sig selv var væmmeligt, så har det også delvist lammet min tunge. Der oplever jeg tit at jeg skal gentage mig selv flere gange, hvis jeg fx skal købe noget i en butik, eller hvis jeg fx taler i telefon - folk tror ofte at jeg er påvirket af alkohol eller stoffer pga min dårlige udtale.

Derfor er jeg faktisk i høj grad gået meget over til at kommunikere skriftligt i stedet for, da det meget ofte medfører pinlige situationer, især med mennesker der ikke ved hvorfor jeg taler som jeg gør - fx butikspersonale, eller en taxachauffør.

Desværre kan man ikke sådan lige få transplanteret en ny tunge. I al fald ikke med bedre resultat end nu.

Trold1

Hvis han går i skole vil jeg mene, at de reagerer hvis der er et problem.
Hvis han taler ordentligt i skolen, og det kun er et problem derhjemme (hos dig?), så beviser det jo, at han godt kan.Og i så fald synes jeg, at hvis han siger noget du ikke forstår, så sig stille og roligt til ham, at du er sikker på, at det er noget spændende han fortæller, men du forstår det simpelthen ikke. Som papmor tror jeg du skal overveje dine tiltag meget grundigt. Hvis det er udtaleproblemer, så er det min opfattelse, og erfaring, at det kan hjælpe at synge med barnet, og når det er så stort et barn, så ville jeg spille noget musik barnet kan lide, og så begynde at skråle med, og prøve at få ham med.