Socialfobi / praktiske opgaver for at slippe af med det
Jeg er temmelig sikker på at jeg lider af socialfobi, når jeg læser svar til andre og beskrivelsen på sundhed.dk m.v.
Jeg er efterhånden nået til erkendelsen at jeg nærmest bare er en tom skal uden indhold. Hele mit liv har jeg været genert, og status i dag er at jeg er 33, har et godt job, sund økonomi men ikke rigtig andet. Mine kolleger ved at jeg har styr på tingene, så de tager hensyn til mine manglende sociale komptencer, så der fungerer det egentlig rimeligt for mig, men
Jeg har ingen deciderede venner, har aldrig rigtigt haft en kæreste(eller jeg er startet i det små, men jeg kan ikke åbne mig og så er det hurtigt slut!), og med naboer, familie og øvrige bekendte føler jeg ikke at jeg kan komme ud af "rollen" som genert.
Det er slet ikke sådan at jeg ikke tør tage offentlig transport eller får åndenød sammen med andre mennesker, så der er selvfølgelig andre der har det langt værre...
Jeg var i psykoterapi da min mor døde for 12 år siden, men det var mest for at afværge evt depression/selvmordstanker/?, men hun tog ikke fat om nældens rod (socialfobien). For 10 år siden fik jeg så igen en henvisning til psykolog via sundhedsforsikringen, denne gang med opgaven at arbejde med socialfobien, men han benyttede en metode som jeg ikke rigtig kunne med (provokation, ex militærmand...). Derefter resignerede jeg og indrettede mit liv så jeg ikke behøvede se frygten i øjnene, dvs. isolerede mig socialt og tabte de få gamle venskaber, jeg havde, på gulvet osv.
Indtil videre har jeg læst en selvhjælpsbog som også har givet noget indsigt og selvfølgelig hjulpet til erkendelsen af problemet, og jeg er begyndt at bruge dating-app'en "tinder" som i princippet er et mirakel til en som mig, men igen-igen løber jeg hovedet mod en mur, når jeg skal til at åbne mig eller ligefrem møde kvinderne i virkeligheden.
Jeg vil tage fat i min læge når han er tilbage fra sommerferie i næste uge og forsøge at få endnu en henvisning til psykolog, men det jeg egentlig mangler er en rimelig operationel guide til at komme i gang med at være "social", når man starter nærmest "fra scratch", eller evt en psykolog på Sjælland som har erfaring med den slags.
Så vidt jeg kan læse er det jeg fejler ikke noget man behandler med medicin?
Håber der er nogle gode råd.
Jeg er efterhånden nået til erkendelsen at jeg nærmest bare er en tom skal uden indhold. Hele mit liv har jeg været genert, og status i dag er at jeg er 33, har et godt job, sund økonomi men ikke rigtig andet. Mine kolleger ved at jeg har styr på tingene, så de tager hensyn til mine manglende sociale komptencer, så der fungerer det egentlig rimeligt for mig, men
Jeg har ingen deciderede venner, har aldrig rigtigt haft en kæreste(eller jeg er startet i det små, men jeg kan ikke åbne mig og så er det hurtigt slut!), og med naboer, familie og øvrige bekendte føler jeg ikke at jeg kan komme ud af "rollen" som genert.
Det er slet ikke sådan at jeg ikke tør tage offentlig transport eller får åndenød sammen med andre mennesker, så der er selvfølgelig andre der har det langt værre...
Jeg var i psykoterapi da min mor døde for 12 år siden, men det var mest for at afværge evt depression/selvmordstanker/?, men hun tog ikke fat om nældens rod (socialfobien). For 10 år siden fik jeg så igen en henvisning til psykolog via sundhedsforsikringen, denne gang med opgaven at arbejde med socialfobien, men han benyttede en metode som jeg ikke rigtig kunne med (provokation, ex militærmand...). Derefter resignerede jeg og indrettede mit liv så jeg ikke behøvede se frygten i øjnene, dvs. isolerede mig socialt og tabte de få gamle venskaber, jeg havde, på gulvet osv.
Indtil videre har jeg læst en selvhjælpsbog som også har givet noget indsigt og selvfølgelig hjulpet til erkendelsen af problemet, og jeg er begyndt at bruge dating-app'en "tinder" som i princippet er et mirakel til en som mig, men igen-igen løber jeg hovedet mod en mur, når jeg skal til at åbne mig eller ligefrem møde kvinderne i virkeligheden.
Jeg vil tage fat i min læge når han er tilbage fra sommerferie i næste uge og forsøge at få endnu en henvisning til psykolog, men det jeg egentlig mangler er en rimelig operationel guide til at komme i gang med at være "social", når man starter nærmest "fra scratch", eller evt en psykolog på Sjælland som har erfaring med den slags.
Så vidt jeg kan læse er det jeg fejler ikke noget man behandler med medicin?
Håber der er nogle gode råd.
Kommentarer
Der er mange der skriver, at man næsten kan få det godt af at få sat en diagnose på ens problemer, men den har jeg ikke meget fidus til.
Er det ikke korrekt opfattet, at hvis man gerne vil forsøge at gøre noget konkret for at prøve at løse udfordringerne, er socialfobi et bedre bud, idet den er mere anerkendt i sundhedssystemet osv. ?
Det kan jo godt være svært at starte et sted, især når man har social angst...
Mvh. G.