Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Spørgsmål vedr. atypisk lavt stofskifte

Hej alle! Jeg er en 27 årig mand der siden foråret har udviklet et lavt stofskifte og har nu idag fået mange trælse symptomer. Jeg har dog fået at vide, at jeg ikke skal have medicin, da lægen mener, at det formentlig er forbigående uden, at det dog kan siges med sikkerhed endnu.

Forstyrelsen i mit stofskifte blev opdaget ved et tilfælde i marts. På dette tidspunkt fik jeg taget nogle blodprøver der viste supprimeret tsh, normal frit t4 og forhøjet frit t3 og jeg blev derfor sat i udredning for forhøjet stofskifte. Siden da har jeg løbende fået taget blodprøver og disse har frem til idag vist et kontinuerlig fald i hhv. frit t4 og frit t3, mens tsh har været uændret og dermed supprimeret gennem hele perioden. Mine blodprøver har således gennem perioden vist følgende stofskiftetal:

TSH: 0,01
FT4: 19,5
FT3: 8,9

TSH: 0,01
FT4:12,5
FT3: 5,3

TSH: 0,01
FT4: 11,1
FT3: 3

TSH: 0,01
FT4: 6,8
FT3: 2,1

OBS. herudover påvist normale antistofværdier.

Som det fremgår af min sidste blodprøve, er mine nuværende t4 og t3 værdier for lave, hvilket pt giver mig mange invaliderende og typiske symptomer på lavt stofskifte. Min læge har dog vurderet, at jeg endnu ikke skal have noget medicin der kan afhjælpe disse, da der formentlig er tale om et forbigåede lavt stofskifte. Den lægefaglige hypotese er således, at jeg formentlig har haft en eller anden inflammation i skjoldbruskirtlen som har medført et midlertidig højt stofskifte og at mit stofskifte efter en overgangsperiode med lavt stofskifte formentlig snart vil stabilisere sig igen, i takt med at min tsh begynder at stige, hvilket den imidlertid endnu ikke har på trods af de lave t4 og t3 værdier.

Da jeg ikke ved så meget om alt det her stofskiftehalløj og kun har været til en kortvarig konsultation med en endokrinolog, vil jeg meget gerne bede om evt. råd og vejledning og svar på følgende spørgsmål fra de af jer, der måtte være kyndige på dette emne:

- Hvor lave er mine nuværende t4 og t3 værdier i forhold til typiske tilfælde af lavt stofskifte?
- Er det normalt at tsh kan være fortsat supprimeret, når t4 og t3 værdierne er så lave som de nu er i mit tilfælde?
- Og hvis ja, hvor lang tid er det så forventeligt, at det tager før tsh begynder at stige?
- Kan det i mit tilfælde udelukkes, at der er tale om en dysfunktion i hypofysen (som ud fra det jeg har kunne læse er ansvarlig for produktionen af tsh) og at årsagen derfor ikke nødvendigvis er en - ikke påvist men kun antaget - tidligere forbigående inflammationstilstand i skjoldbruskritelen?

På forhånd tak for jeres tid!
Log in eller Registrér for at kommentere.