Pårørende til deprimeret.
Hej.
Jeg skriver her inde, da jeg ikke rigtig har andre steder at gå hen.
Jeg og min kæreste har nu gennem snart 3 år haft et dejligt forhold hvor vi tilsammen har 4 dejlige unger.
Den sidste på nu 6 mdr. Er så født med en hjærtefejl, hvilket har resulteret i at min kæreste har fået en depression her inden for den sidste måned.
Min ulykke ligger nu i at hun har mistet følelserne fuldstændig for mig og til tider ser mig som et skadedyr der helst skulle afskaffes.
Jegver dybt ulykkelig over det er sket og det er bare kommet fra den ene dag til den anden. Jeg elsker hende over alt på jorden og kan ikke forestille mig et liv uden hende.
Vi bor stadig sammen,men det er da psykisk hårdt for os begge at skulle være under det samme tag til tider?
Er her nogen som kan hjælpe mig til at forstå hvordan man fra den ene dag til den anden, kan skubbe sine følelser til en anden person så voldsomt fra sig at man holder op med at elske vedkommende.
Jeg skriver her inde, da jeg ikke rigtig har andre steder at gå hen.
Jeg og min kæreste har nu gennem snart 3 år haft et dejligt forhold hvor vi tilsammen har 4 dejlige unger.
Den sidste på nu 6 mdr. Er så født med en hjærtefejl, hvilket har resulteret i at min kæreste har fået en depression her inden for den sidste måned.
Min ulykke ligger nu i at hun har mistet følelserne fuldstændig for mig og til tider ser mig som et skadedyr der helst skulle afskaffes.
Jegver dybt ulykkelig over det er sket og det er bare kommet fra den ene dag til den anden. Jeg elsker hende over alt på jorden og kan ikke forestille mig et liv uden hende.
Vi bor stadig sammen,men det er da psykisk hårdt for os begge at skulle være under det samme tag til tider?
Er her nogen som kan hjælpe mig til at forstå hvordan man fra den ene dag til den anden, kan skubbe sine følelser til en anden person så voldsomt fra sig at man holder op med at elske vedkommende.
Kommentarer
Det er en meget svær situation, du og din kæreste står i.
Jeg vil råde dig til at læse lidt om depression. Der findes en række kortfattede artikler her på Netdoktor, som er nemme at læse og som giver noget information.
Først og fremmest skal du vide, at en alvorlig depression kan indebære, at den ramte helt mister sine følelser. Det er umådelig ubehageligt, fordi man nemt kommer til at føle sig falsk og forkert. I den situation foretrækker den depressive ofte at isolere sig, fordi kontakten med andre – selv de allernærmeste – forekommer alt for byrdefuld.
Psykiateren Poul Videbech skriver bl.a.:
”Netop denne følelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld. Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falsk menneske.”
Citatet er hentet fra denne artikel:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ptomer.htm
Nu skriver du ganske vist, at din kæreste i sin adfærd ikke anklager sig selv, men derimod betragter dig som et skadedyr. Men det er samme fænomen. Det er så uudholdeligt for hende at mærke denne tomhed og lammelse af følelserne, at hun åbenbart ser dig som problemet.
Der findes ligeledes her på Netdoktor en liste med 14 gode råd til pårørende til depressive:
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise ... jaelpe.htm
Jeg vil meget gerne gøre opmærksom på råd nr. 11, som lyder således:
”Undlad at tage større beslutninger, der involverer den syge, mens hun er syg. Det kan for eksempel være beslutninger angående parforholdet eller arbejde. Dette er meget vigtigt. Når hun er blevet rask, kan det meget vel være, at hun ser anderledes på det. Af samme grund bør du også prøve at undgå, at hun selv tager store beslutninger, før hun er blevet rask.”
Jeg kan godt se, at det kan være vanskeligt at være under samme tag, når hun har det sådan. Måske kan I finde en midlertidig løsning. Men som det fremgår af ovenstående råd, er det bedst at vente med store beslutninger angående parforholdet, til hun er helt rask.
Ud af de 14 gode råd synes jeg i øvrigt også godt om råd nr. 2 og råd nr. 14.
Jeg sender jer masser af gode tanker og opbakning
Kameliadamen
Jeg er selv kommet gennem en depression for godt et halvt år siden. På daværende tidspunkt boede jeg i Aalborg og var igangværende med et studie som bragte mig i en situation af først stress og senere depression. Så jeg ved hvad det er hun gennemgår.
Det er absolut ikke nogen rar følelse.
Det med at tage store beslutninger i parforholdet, holder jeg på et minimum.
Hun har på et tidspunkt sagt til mig direkte at hun helst så jeg forsvandt, og jeg skulle finde et andet sted at være.
At høre disse ord komme ud af munden på den man elsker så inderligt gør virkelig ondt.
Hun siger hun ikke har overskud til at være i et forhold, men jeg kan ikke forstå hvordan hun så skulle kunne klare at stå med tre børn alene så.
Det er muligvis lykkedes mig at få hende til at ændre mening, men det er jo meget op og ned hvordan dagene og humøret er.
Hun har stadig nogle gode dage, og igen er der også dårlige.
Jeg har læst de 14 råd igen og igen og igen.
Det er lige så meget fordi ikke at komme til at behandle hende som jeg blev behandlet, da jeg var syg.