Problemer efter nyt knæ
Hej med jer
Jeg er en kvinde på 46 år og efter alvorlig bruskskade i mit knæ og 3 år i smertehelved, sagde jeg ja tak til nyt knæ d. 23/5-16, altså for 6 uger siden.
De første 10 dage var total smertehelved og de havde svært ved at smertedække mig og jeg endte på Ketogan. Efter 10 dage trappede jeg selv ud og det gik fint uden problemer. Smerter oplever jeg faktisk ikke så meget af, det er kun i forbindelse med træning og gåture.
Problemet lige nu er, at jeg ikke kan løfte mit ben. Musklen eller knæstrækker virker ikke, som om der mangler en forbindelse eller hvad ved jeg. Jeg kæmper og kæmper, men det løfter sig ikke en mm. Det besværliggør jo genoptræningen, da jeg hele tiden skal bruge det andet ben eller mine hænder til at bevæge det rundt. Mit ben bliver tyndere og tyndere og har fået en let blåfarvning, samt der danner sig hvide plamager.
Min fys. giver mig strøm på låret og vi laver de øvelser vi kan. Strækket er 10 grader og bukket 75, så der er lang vej endnu.
Jeg fik taget røntgen i går og protesen sidder som den skal. Lægen var simpelthen så arrogant og lyttede slet ikke til hvad jeg sagde: "du skal bare træne mere". Jeg bestiller ikke andet, arbejder til daglig i fitness center og ved en hel del om træning og genoptræning. Fyssen havde endda skrevet et fint bekymringsbrev, men det gad han ikke en gang at læse!
Nu er jeg i gang med at finde et andet sygehus, da jeg ikke vil acceptere, at sådan er det bare. Det er dælme mit ben og min fremtid.
Er der andre der har erfaring med ikke at kunne bruge benet, altså i forhold til at løfte det? Når jeg går, med begge krykker, er det hoften der laver arbejdet. Kan gå en smule med en krykke, men det hele er meget ustabilt og dingler lidt.
Hvad er der mon galt? Eller er det bare mig og manglende tålmodighed? Jeg er den eneste på genoptræningsholdet, der stadig går med krykker og intet kan, man kan jo ikke lade være med at sammenligne, selvom jeg godt ved vi er forskellige.
Mvh Bettina
Jeg er en kvinde på 46 år og efter alvorlig bruskskade i mit knæ og 3 år i smertehelved, sagde jeg ja tak til nyt knæ d. 23/5-16, altså for 6 uger siden.
De første 10 dage var total smertehelved og de havde svært ved at smertedække mig og jeg endte på Ketogan. Efter 10 dage trappede jeg selv ud og det gik fint uden problemer. Smerter oplever jeg faktisk ikke så meget af, det er kun i forbindelse med træning og gåture.
Problemet lige nu er, at jeg ikke kan løfte mit ben. Musklen eller knæstrækker virker ikke, som om der mangler en forbindelse eller hvad ved jeg. Jeg kæmper og kæmper, men det løfter sig ikke en mm. Det besværliggør jo genoptræningen, da jeg hele tiden skal bruge det andet ben eller mine hænder til at bevæge det rundt. Mit ben bliver tyndere og tyndere og har fået en let blåfarvning, samt der danner sig hvide plamager.
Min fys. giver mig strøm på låret og vi laver de øvelser vi kan. Strækket er 10 grader og bukket 75, så der er lang vej endnu.
Jeg fik taget røntgen i går og protesen sidder som den skal. Lægen var simpelthen så arrogant og lyttede slet ikke til hvad jeg sagde: "du skal bare træne mere". Jeg bestiller ikke andet, arbejder til daglig i fitness center og ved en hel del om træning og genoptræning. Fyssen havde endda skrevet et fint bekymringsbrev, men det gad han ikke en gang at læse!
Nu er jeg i gang med at finde et andet sygehus, da jeg ikke vil acceptere, at sådan er det bare. Det er dælme mit ben og min fremtid.
Er der andre der har erfaring med ikke at kunne bruge benet, altså i forhold til at løfte det? Når jeg går, med begge krykker, er det hoften der laver arbejdet. Kan gå en smule med en krykke, men det hele er meget ustabilt og dingler lidt.
Hvad er der mon galt? Eller er det bare mig og manglende tålmodighed? Jeg er den eneste på genoptræningsholdet, der stadig går med krykker og intet kan, man kan jo ikke lade være med at sammenligne, selvom jeg godt ved vi er forskellige.
Mvh Bettina
Kommentarer
Jeg kender en anden, som blev opereret, en helt andens slags operation, men det er jo ligegyldigt, hovedsagen er at denne læge heller ikke ville høre på hvad der blev fortalt.
Der gik mange måneder og endelig var der en læge, som lyttede. Personen blev igen opereret og der blev rettet op på skaden, der var sket. Nu går det meget bedre.
Men denne person måtte igen og igen rette henvendelse til læger, hvor der til sidst var en. som hjalp vedkommende. Jeg forstår ikke den slags.