Hjælp - Opgivet
Hej,
Min mor har ligget 1 mdr. på hospitalet, hvor hun både er blevet MR-scannet og PET-scannet og har fået taget 2 rygmavs-væskeprøver.
Alligevel kan de kun sige, at der er en forandring i hjernen, helt inde ved hjernestammen, men de kan ikke finde ud af hvad det er ?????
De kan ikke tage en biopsi p.g.a. placeringen.
Så efter 1 mdr. på hospitalet blev min mor sendt hjem, men den besked at de ville "se tiden an" . . . . . min mor er 85 år og har lige til nu været sund, rask og rørig, aldrig ligget på hospitalet og har heller ikke haft nogen sygdomme som krævede medicin i hverdagen. På det tidspunkt hvor de så sendte min mor hjem, havde min mor fået et binyrepræperat i 5 dage på hospitalet, som havde hjulpet, så hun både kunne se, gå og tale. Det holdt i ca. 1 mdr.
Men nu kan min mor ikke selv få øjnene op, kan næsten ikke gå, og sover hele tiden. Og så blev hun indlagt igen i fredags.
Talte med den mest arrogante overlæge i lørdags, som spurgte os om, hvad vi havde tænk os, at de skulle gøre ???????????? øh, hallo det er dem der er læger ikke os.
Lægen sad hele tiden og fortalte os, at min mor burde komme på et aflasningsplads. Men så er det jo også ude af deres hænder, og så behøver de jo ikke tænke på det mere.
Blev bare så gal, der må da være en eller anden form for behandling (som de kan prøve), og ikke bare sidde og gøre absolut intet.
Er der nogle der har været udsat for den samme opgivende attitude fra læger, og hvad gjorde I så efterfølgende.
Eller bare har en god idé til hvad jeg kan gøre.
Jeg mener bare, at der må da forsøges et eller andet for at hjælpe min mor.
Mange hilsner fra
Gypige
Min mor har ligget 1 mdr. på hospitalet, hvor hun både er blevet MR-scannet og PET-scannet og har fået taget 2 rygmavs-væskeprøver.
Alligevel kan de kun sige, at der er en forandring i hjernen, helt inde ved hjernestammen, men de kan ikke finde ud af hvad det er ?????
De kan ikke tage en biopsi p.g.a. placeringen.
Så efter 1 mdr. på hospitalet blev min mor sendt hjem, men den besked at de ville "se tiden an" . . . . . min mor er 85 år og har lige til nu været sund, rask og rørig, aldrig ligget på hospitalet og har heller ikke haft nogen sygdomme som krævede medicin i hverdagen. På det tidspunkt hvor de så sendte min mor hjem, havde min mor fået et binyrepræperat i 5 dage på hospitalet, som havde hjulpet, så hun både kunne se, gå og tale. Det holdt i ca. 1 mdr.
Men nu kan min mor ikke selv få øjnene op, kan næsten ikke gå, og sover hele tiden. Og så blev hun indlagt igen i fredags.
Talte med den mest arrogante overlæge i lørdags, som spurgte os om, hvad vi havde tænk os, at de skulle gøre ???????????? øh, hallo det er dem der er læger ikke os.
Lægen sad hele tiden og fortalte os, at min mor burde komme på et aflasningsplads. Men så er det jo også ude af deres hænder, og så behøver de jo ikke tænke på det mere.
Blev bare så gal, der må da være en eller anden form for behandling (som de kan prøve), og ikke bare sidde og gøre absolut intet.
Er der nogle der har været udsat for den samme opgivende attitude fra læger, og hvad gjorde I så efterfølgende.
Eller bare har en god idé til hvad jeg kan gøre.
Jeg mener bare, at der må da forsøges et eller andet for at hjælpe min mor.
Mange hilsner fra
Gypige
