Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerter omkring anus ved toiletbesøg

Jeg har de sidste 3 måneder haft smerter omkring anus under toiletbesøg og flere timer efter. Det gør ondt når jeg sidder ned. Det er som om den sidste del af analkanalen er meget snæver, så det er svært at få afføringen ud. Det gør ondt når jeg trykker mod anus. Jeg har opdaget en lille rødlig knop på omkring 2-3 mm ved analåbningen. Det gør meget ondt når jeg rører ved den. Der bløder ikke fra den og det klør ikke.

Jeg er kun 29 år, så tænker ikke umiddelbart på kræft. Jeg tænker heller ikke på hæmorrider, da der ikke er blod.

Er der andre der har prøvet noget lignende, eller måske kan komme i tanke om hvad det kan være? Og hvad man måske kan gøre ved det?

Kommentarer

  • Du kan sagtens have en hæmoride uden der er blod. Min eks. havde en, der var aldrig blod, men den generede ham meget.

    Du kunne jo prøve at købe noget creme på apoteket og se om det har nogen virkning. Det er jo ikke lige den slags man har stor lyst til at gå til læge med selv om det kan blive nødvendigt.
    Men i første omgang kan du bruge creme og sørge for gode toiletvaner. ingen forstoppelse o.s.v.
  • Ja, for mig lyder det også som typisk tegn på hæmorider.

    Din "analkanal" er med stor sandsynlighed ikke for snæver, men din afføring er for hård.

    Du bør derfor straks sørge for at afhjælpe det problem ved at spise masser af fibre, groft brød, frugt og meget gerne svesker og f.eks tørrede abrikoser, rosiner.

    Tag meget gerne også HUSK, og husk rigeligt med vand - 2-3 liter dagligt, altså postevand.

    Og - som Persille skriver, så kan du få noget salve på apoteket - men hvis du kontakter din læge, kan du få en recept på noget, der er endnu mere virkningsfuldt.

    Hæmorider er "bare" ubehageligt, men det er langt værre, hvis du går og døjer med forstoppelse, som kan udvikle sig til noget ret så smertefuldt, så mit forslag er, at du går i gang med at afhjælpe det problem lige med det samme.
Log in eller Registrér for at kommentere.