Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Springe menstruationen over (p-piller)

Redigeret 15 marts, 2016, 07:32 i PMS og menstruation
Jeg er 17 år og jeg har været på p-piller i et par år nu. Jeg hader at have menstruation, så derfor er det blevet en vane for mig at springe den over hele tiden og det er ved at være meget lang tid siden jeg sidst har haft den. Jeg har undgået den i et halvt år og jeg ville bare høre, om nogen ved om dette er farligt eller noget? Jeg har endnu ikke oplevet noget som har gjort mig nervøs, men jeg sidder alligevel og tænker, om dette kan være farligt i fremtiden?

Kommentarer

  • Nu er det her jo et debatforum, hvor helt almindelige lægfolk udveksler holdninger.

    Dette skriver jeg, fordi hvis du spørger din læge til råds om det her, vil du med stor sandsynlighed få svaret, at det da er fuldstændigt ligegyldigt.

    Men et sådant svar vil du ikke få fra mig, og du vælger naturligvis selv, men jeg vil da bede dig tænke ret så grundigt over følgende:

    P-piller – p-midler i det hele taget – altså disse hormoner er jo fuldstændig unødvendig medicin for din krop, og unødvendig medicin kan da aldrig nogen sinde være sund. Oven i købet er du begyndt på at indtage disse hormoner før du overhovedet var færdigudviklet.

    Det kan da aldrig nogen sinde være godt og sundt for en krop at medicinere den fra en naturlig tilstand til en helt unaturlig.

    Der er altså en grund til at vi kvinder er indrettet, som vi er, og der er en grund til at vi menstruerer.

    Flere og flere får problemer med barnløshed, flere og flere unge får psykiske problemer, såsom depressioner f.eks., senere igen får flere og flere alvorlige problemer i overgangsalderen, men der bliver der naturligvis bare stoppet efter med nogle andre hormoner. Og så er der lige det problem, at jo længere tid, man menstruerer, jo bedre er man rustet mod knogleskørhed som ældre.

    Af en eller anden grund frikender lægerne totalt disse hormoner – og gør det hver eneste gang, men på den anden side kan de ikke forklare, hvorfor så mange så senere får disse (eller andre) alvorlige problemer.

    Du ”hader” at få menstruation. Dvs du hader at være kvinde?

    Jeg kan da sagtens forstå, at når den medicin nu findes, så er den snydenem. Man behøver slet, slet ikke tænke sig om, men kan bare ”køre der ud ad”.
    Men når du derudover vælger at tage disse p-piller ud i en køre og slet ikke holde den månedlige pause, så gør du hvad du kan for at lave noget rigtigt møg med din krop.

    Tænk lige over, at en p-pille til mænd faktisk er udviklet, men den kan simpelt hen ikke sælges, og hvorfor? Fordi der findes da ikke mænd, der er så dumme, at de vil tage en medicin, der går lige ned og blokerer for deres fertilitet, men det vil kvinder altså gerne.

    Du er naturligvis velkommen til at tænke, hvad du vil om det her – beklageligvis vil lægen vare totalt ligeglad, men det er jo heller ikke ham/hende, det går ud over, hvis tingene går helt galt en dag – og så findes der ”nok” en ny medicin, du kan stoppe efter med.

    Du kan jo også bare fortsætte, og så håbe på, at du hører til den – bevares – stadig store gruppe, der ikke får nævneværdige problemer med dette medicinmisbrug.

    Og ja – du spurgte, hvilket fortæller, at du et eller andet sted nok er klar over, at du ikke er helt god ved din krop.
  • Tak for respons.

    Jeg er ikke klar over om jeg ødelægger min krop, det er derfor at jeg spørg om der er nogen som ved noget om dette. Min læge er ikke ligeglad, han anbefaler da at jeg holder pausen, men jeg har endnu ikke hørt noget om, at det skulle være direkte farligt at springe menstruationen over og derfor ville jeg hører, om der er nogen som har hørt evt. Fra deres egne læger om det er det eller om der kan ske noget specielt ved at gøre det. At jeg hader at have menstruation har intet at gøre med, at jeg ikke ønsker at være kvinde, hvilket jeg synes er en smule diskriminerende at skrive, da jeg ikke er transekusel..

    jeg får voldsom PMS når jeg får min menstruation og mine humørsvingninger er mildest talt grusomme. Jeg kan ikke være i mig selv når jeg har menstruation og derfor føler jeg angst for at få den hver måned.

    Desuden er graviditet ikke en del af mine planer, hvilket jeg altid har vidst og min holdning har endnu ikke ændret sig, så dette bekymrer mig ikke.
  • Jeg kan jo kun forholde mig til det, du skriver – og det er først nu, det kommer frem hvorfor du ”hader” menstruation, og at det ikke bare er noget ”tøse-ad-bad-noget”.

    Jeg går derfor ud fra, at du netop har fået p-piller p.gr af dine voldsomme problemer omkring menstruation? Men – har du alligevel de samme problemer nu du tager p-piller? P-piller skulle jo netop sløre disse ubehag.

    Selv om det bestemt lyder til, at du har en fornuftig læge, så må jeg tilstå, at jeg altså ikke er tilhænger af, at man bare giver medicin i stedet for at finde ud af/kurere disse voldsomme menstruationsproblemer.

    Jeg foreslår derfor, at du opsøger nogle dygtige, virkeligt faguddannede personer i den alternative verden.

    Jeg kan foreslå akupunktur eller zoneterapi. Ved begge disse behandlingsformer burde der faktisk være gode muligheder for at kurere dine problemer – og det uden medicin.

    Ligeledes kan jeg foreslå en dygtig biopat, der kan gå ind og måle, om det hele handler om, at du ganske enkelt mangler nogle bestemte vitaminer/mineraler.

    Til sidst foreslår jeg, at du gennem din læge får en henvisning til en fysioterapeut, der kan lære dig nogle gode afspændingsøvelser, der også kan afhjælpe disse menstruationssmerter – stadig uden medicin.

    Du spørger direkte om det, du nu laver er skadeligt for din krop. Min holdning er, at der ikke findes medicin, der ikke – i en eller anden form – er skadelig. Den hjælper på noget, men er noget skidt for andet. Dog – der findes da masser af kvinder, der tager p-midler gennem rigtigt mange år, og aldrig mærker nogen form for problemer. På den anden side, der der også rigtigt mange, der får større eller mindre problemer. Hvilken gruppe du lige præcis hører til (eller kommer til at høre til) er der ingen, der ved.

    At du allerede som 17-årig er ret klar på, at børn nok ikke skal være en del af dit liv, er jeg faktisk ret imponeret over, men det bør ikke være på den baggrund, at du lige nu er ret ligeglad med, om du får ødelagt din fertilitet.
Log in eller Registrér for at kommentere.