udslæt på låret
Jeg har i løbet af den sidste måned, fået et lille udslæt på indersiden af mit lår, oppe ved penis. Er der nogle, der har en ide om, hvad det kunne være, eller hvad man kan gøre ved det? Det startede ud som et par små røde pletter på 1 cm i diameter ca. Hvor huden er røget af. Det klør en lille smule engang imellem, men ikke noget man ikke kan ignorere. Det har gået fra små røde pletter til større arealer nu, men stadig det samme med kløe
Kommentarer
Det kan være noget kontakteksem, f.eks. et hund eller kat, det kan være noget vaskemiddel, du slår ud overfor, det kan være noget svamp, det kan være noget allergisk, det kan være.....
Men – jeg tror ikke, det er noget livsfarligt, så jeg foreslår dig, at du stille og roligt sender denne beskrivelse til din læge via e-mail-konsultation, og der kan der godt gå nogle dage – måske en hel uge – før du får svar, men det sker der nok ikke det helt store ved.
På den anden side – det bliver gradvist værre, hvorfor du da helt klart bør handle på det.
Måske din læge vil se det først, eller måske bliver du henvist direkte til en hudlæge, og hudlæger har desværre meget ofte lang, lang ventetid, så hellere handle i dag end i morgen.