Illoyal???

Thinkerbell1

For at gøre en meget lang historie kort, er jeg vokset op i en familie præget af psykisk sygdom, vold, druk, incest, omsorgssvigt mm. Til trods herfor mener jeg, at jeg har kæmpet mig til, at blive et nogenlunde velfungerende individ.

Efter i flere år at have følt mig utilpas i min udvidede familie også, har jeg nu brudt med størstedelen af min familie, for at passe på mig selv og skåne mig selv for den ene psykiske nedtur efter den anden.

Det store problem heri er, at min kæreste igennem 12 år stadig omgås min familie bla. I en lukket familiegruppe på Facebook, som jeg af gode grunde har meldt mig ud af.
Sidste weekende fortalte han mig pludselig glad under en indkøbstur, om en dialog han havde med min familie på Facebook. Jeg gik fuldstændig i sort, jeg kunne ikke få vejret og jeg troede at jeg skulle besvime, og måtte "gemme" mig på toilettet i en halv time, til jeg havde fået samlet mig nogenlunde igen.

Jeg føler at han er dybt illoyal overfor mig og han synes at jeg er fuldstændig urimelig.

Er der mon nogen som kan forstå mine følelser og måske ville føle som mig, hvis de var i min situation?

lotte123

Det er lidt svært, det her.

Du har en kæreste, som du har haft gennem 12 år – og som jeg læser det, så er det forholdsvist for nyligt, du har afbrudt forbindelsen til din familie?

Altså din kæreste har kendt dem gennem en del år?

Ja, det er voldsomt, det du har været ude for, og jeg går da ud fra, at din kæreste støtter og hjælper dig i de svære følgevirkninger, du vel sagtens har/har haft i den forbindelse?

Men – når det er sagt, så har han jo ikke noget i klemme over for disse mennesker? Han har mødt dem, han synes måske de er meget flinke, rare, sjove, eller.... Du skriver ”uvidende familie”? Altså er det den del af familien, som altså ikke aner – ikke har deltaget – i de omsorgssvigt, du har været udsat for? At du ikke magter dem, behøver ikke betyde, at han heller ikke skal kunne det. Jeg tænker lidt på, at det ofte forventes i f.eks. en vennegruppe, at der absolut SKAL vælges side, hvis et vennepar bliver skilt – og hvorfor SKAL alle det? At du ikke magter dem, er forståeligt, men hvis han godt kan, og i øvrigt stadig naturligvis er helt loyal overfor dig, altid omtaler dig med respekt, aldrig (nogen sinde overhovedet) på nogen måde taler dårligt om dig, så har jeg lidt svært ved at se, at han også skal vende dem ryggen.

Jo, måske er det nogen i den del af familien, der har haft anelser, men som ikke har handlet den gang, de kunne? Og den slags kan man kun beklage, men det er altså stadig – desværre – mere reglen end undtagelsen, at folk generelt ikke er så stærke, at de aktivt går ind i en dysfunktionel familie og ”blander sig”.

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke magter disse mennesker, og har valgt at melde dig ud, men et eller andet sted må din kæreste vel finde ud af med sig selv, om han synes det er hyggeligt at have kontakt med nogle mennesker, som du ikke ønsker i din nærhed. Ret beset kan det også være, at han fortsætter kontakten for at ”holde øje” med, hvad der foregår – ganske enkelt for at kunne hjælpe og støtte dig endnu bedre. At der så er kommet en dialog, som han har fundet underholdende, er vel ikke forkert at delagtiggøre dig i?

Du fortæller, at du gik helt i sort, var ved at besvime, da han glad fortæller om denne dialog på facebook med din familie.

For det første, betyder det, at du simpelt hen ikke har anet, at han stadig havde kontakt?
For det er da underligt, at han ikke har fortalt dig det – og det vil jeg mene, du godt dels kan konfrontere ham med, dels beder om en forklaring på, hvorfor han har holdt det hemmeligt for dig.

Eller for det andet: Handlede det om, at denne dialog omhandlede dig – eller noget, der direkte har/havde konsekvens for dig?
For så kan jeg slet ikke forstå, at han fortæller dig noget sådant med glæde. Og så vil jeg give dig ret – det er da dybt illoyalt.

Umiddelbart vil jeg tro, der er en tredje årsag, men den fremgår ikke her, hvorfor det kan være meget svært at give dig ret eller uret i din reaktion.

Thinkerbell1

Hej Lotte og tak for dit svar.

Du har nok fat i 2 vigtige pointer.

1. Min kæreste er og har aldrig været specielt støttende omkring mine traumer. Dels er han selv vokset op i en kernefamilie og har nok generelt svært ved at forstå og tro på, at sådanne ting kan ske. Dels er han som oftes ret distræt og fraværende og en type der mest viser omsorg igennem økonomi.

2. Hvis fortiden bare var fortid og ikke et stort åbent sår af stadig eksisterende hændelser, var det måske nemmere at kapere og slå en streg over. Det er det desværre ikke.

Noget helt andet er, at jeg selv personligt ALDRIG ville fratanisere med nogen der havde gjort min(e) kære fortræd. Så ja, det sårer mig enormt at han ikke føler på samme måde.

PS desuden sender han jo på den måde et signal til familien, at deres opførsel er acceptabel og at det er mig der opfører mig skørt.

lotte123

Det er ret svært helt at forstå dit indlæg.

Men – du har altså været sammen med en mand i 12 år, som ingen forståelse har for din situation og det, du har været igennem?

Jeg er derfor fuld af beundring for, at du alligevel har formået at blive et nogenlunde helt menneske efter en sådan opvækst. Han må virkelig kunne noget helt specielt, siden du har formået at vedblive at være sammen med ham.

Jeg har dog ualmindelig svært ved at forstå, hvordan du har magtet at være sammen med en mand, som øjensynligt uden tanker for noget som helst, har trampet på dine følelser og derved på den, du nu er.

Jeg forstod dit første indlæg sådan, at det var en gren af familien, som har været mere eller mindre uvidende omkring din opvækst, men det er så ikke tilfældet, og der giver jeg dig helt ret; at din kæreste fastholder en kontakt med mennesker, som har gjort hans kæreste fortræd, er ikke bare illoyalt – det er direkte uforståeligt og dybt nedgørende overfor dig, der i den grad har brug for omsorg og loyalitet.

Det eneste jeg eventuelt kan forstå, skulle være, at han fastholder kontakten ene og alene for at holde øje med, om der foregår ting, der skulle være nedgørende overfor dig, så han derfor har mulighed for at holde fingeren på pulsen, og øjeblikkeligt kan gå ind og bremse eventuelle ytringer, for at give dig maksimal beskyttelse, men det er vist ikke derfor – så vidt som jeg læser din beskrivelse af din kæreste.