Du er nr. 7 i køen
Rosa50
✭
Inspireret af en anden debat, hvor der var problemer med at få en tid hos lægen.
Men hvordan står det til, hos lægen og ældreplejen?
Min læge har for lang tid siden også indført dette uvæsen. Man kan sagtens bruge 1/2 time på bare at komme igennem.
Er der ikke optaget, pyha, jeg kom igennem.
Så lyder det: Tast cpr, for den patient det drejer sig om. Det gør jeg.
Du har i dag følgende valgmuligheder. Tast 1, for læge? 2 for læge? osv.
Jeg bruger helst samme læge, så taster tallet for hende.
Der er optaget på alle linjer, du har nu følgende valgmuligheder.
Prøver en anden læge, og taster tallet.
Hvis jeg er heldig: Du er nr. 7 i køen, vent venligst eller prøv senere.
Det var hos lægen. Mange gange når man slet ikke igennem, før telefontiden er forbi. Det var så det.
Hos ældreplejen har man også indført sådan noget, men her hedder det :
Du har ringet til ??? kommunes callcenter.
Tast 1 for ? tast 2 for? eller tast ? for personlig betjening. Du er nr. 5 i køen. Vent venligst.
Endelig er der en i den anden ende af røret.
Det her er så ikke noget nyt, men det er aldrig det rigtige sted, og alligevel er det. For det er der, man skal ringe, hvis der opstår et eller andet uden for den normale telefontid på 1/2 time.
Som borger er man forpligtet, til at meddele, at man ønsker f.eks. at bruge et privat firma, i stedet for den kommunale hjælp. Så er det der, man skal ringe.
Så langt, så godt.
Hjemmehjælperne kommer dog stadigvæk, de er ikke kontaktet fra callcenteret om, at de ikke skal komme her mere.
Så må jeg forfra igen.
Jeg trykker de rigtige tal, for at finde den rigtige person på callcenteret. Desværre er vedkommende ikke at træffe i dag.
Kan jeg hjælpe, spørges der.
Jeg forklarer mit ærinde, og bliver hurtigt afbrudt. Du har ringet her d.?. Nej det har jeg ikke, kan jeg svare. Nå, men du er gået over til privat firma? Ja, svarer jeg. Men hjemmehjælperne kommer her stadigvæk, hvor jeg må sige til dem, at de ikke skal gøre rent her.
De har ikke fået besked.
Telefonnumre til hjemmepleje og visitation skifter hele tiden, og man orienterer ikke borgerne. Men vi har ansvaret for, at meddele ændringer.
Ved indlæggelser får de automatisk besked, det gør de også ved udskrivelsen. Men borgeren skal selv ringe og meddele, at de er kommet hjem, ellers kommer der ingen hjemmepleje.
Bruger man de telefonnumre og tider, der står i borgerbogen, ja, så er det ikke eksisterende mere.
Så kan man ringe til callcenteret.
Callcenter er den nye trend, også indenfor forretningsverdenen. Samme procedure som alle andre steder.
Dog blev jeg overrasket over, at har man købt nye møbler, så bliver der ringet fra forretningens callcenter, når leveringen er nært forestående.
Nært forestående er i næste uge. Jeg købte møblerne i december.
Det kan godt være, at unge mennesker kan vænne sig til alt det her, men det er ikke så nemt, når man kommer op i årene.
Nogen tror måske man har masser af tid, men sådan er det ikke. Alting tager længere tid, og mange aftaler i sundhedsvæsenet skal også passes.
Jeg er inde i en periode, hvor genoptræning, kontrol på sygehusene o.s.v. også skal passes. Det tager tid, meget tid.
Heldigvis kan jeg selv køre endnu, ellers bliver det meget nemt heldagsture for en konsultation på sygehusene. De sygehuse jeg i øjeblikket er i behandling hos, ligger 55 km og 70 km. fra min bopæl.
De der telefonsvarere eller callcentre det er da noget F..... har skabt.
Jeg tror ikke på det er tidsbesparende for nogen parter.
Men hvordan står det til, hos lægen og ældreplejen?
Min læge har for lang tid siden også indført dette uvæsen. Man kan sagtens bruge 1/2 time på bare at komme igennem.
Er der ikke optaget, pyha, jeg kom igennem.
Så lyder det: Tast cpr, for den patient det drejer sig om. Det gør jeg.
Du har i dag følgende valgmuligheder. Tast 1, for læge? 2 for læge? osv.
Jeg bruger helst samme læge, så taster tallet for hende.
Der er optaget på alle linjer, du har nu følgende valgmuligheder.
Prøver en anden læge, og taster tallet.
Hvis jeg er heldig: Du er nr. 7 i køen, vent venligst eller prøv senere.
Det var hos lægen. Mange gange når man slet ikke igennem, før telefontiden er forbi. Det var så det.
Hos ældreplejen har man også indført sådan noget, men her hedder det :
Du har ringet til ??? kommunes callcenter.
Tast 1 for ? tast 2 for? eller tast ? for personlig betjening. Du er nr. 5 i køen. Vent venligst.
Endelig er der en i den anden ende af røret.
Det her er så ikke noget nyt, men det er aldrig det rigtige sted, og alligevel er det. For det er der, man skal ringe, hvis der opstår et eller andet uden for den normale telefontid på 1/2 time.
Som borger er man forpligtet, til at meddele, at man ønsker f.eks. at bruge et privat firma, i stedet for den kommunale hjælp. Så er det der, man skal ringe.
Så langt, så godt.
Hjemmehjælperne kommer dog stadigvæk, de er ikke kontaktet fra callcenteret om, at de ikke skal komme her mere.
Så må jeg forfra igen.
Jeg trykker de rigtige tal, for at finde den rigtige person på callcenteret. Desværre er vedkommende ikke at træffe i dag.
Kan jeg hjælpe, spørges der.
Jeg forklarer mit ærinde, og bliver hurtigt afbrudt. Du har ringet her d.?. Nej det har jeg ikke, kan jeg svare. Nå, men du er gået over til privat firma? Ja, svarer jeg. Men hjemmehjælperne kommer her stadigvæk, hvor jeg må sige til dem, at de ikke skal gøre rent her.
De har ikke fået besked.
Telefonnumre til hjemmepleje og visitation skifter hele tiden, og man orienterer ikke borgerne. Men vi har ansvaret for, at meddele ændringer.
Ved indlæggelser får de automatisk besked, det gør de også ved udskrivelsen. Men borgeren skal selv ringe og meddele, at de er kommet hjem, ellers kommer der ingen hjemmepleje.
Bruger man de telefonnumre og tider, der står i borgerbogen, ja, så er det ikke eksisterende mere.
Så kan man ringe til callcenteret.
Callcenter er den nye trend, også indenfor forretningsverdenen. Samme procedure som alle andre steder.
Dog blev jeg overrasket over, at har man købt nye møbler, så bliver der ringet fra forretningens callcenter, når leveringen er nært forestående.
Nært forestående er i næste uge. Jeg købte møblerne i december.
Det kan godt være, at unge mennesker kan vænne sig til alt det her, men det er ikke så nemt, når man kommer op i årene.
Nogen tror måske man har masser af tid, men sådan er det ikke. Alting tager længere tid, og mange aftaler i sundhedsvæsenet skal også passes.
Jeg er inde i en periode, hvor genoptræning, kontrol på sygehusene o.s.v. også skal passes. Det tager tid, meget tid.
Heldigvis kan jeg selv køre endnu, ellers bliver det meget nemt heldagsture for en konsultation på sygehusene. De sygehuse jeg i øjeblikket er i behandling hos, ligger 55 km og 70 km. fra min bopæl.
De der telefonsvarere eller callcentre det er da noget F..... har skabt.
Jeg tror ikke på det er tidsbesparende for nogen parter.
Kommentarer
Jeg ville ønske man kunne lave et oprør, men det er sikkert umuligt. Så er der alle dem, der ringer fra skjult nummer. Jeg tager aldrig telefonen mere. Sidst vi gjorde det og gav et svar blev der lavet en fejl, som vi havde besvær med at rette. For man kunne ikke komme i forbindelse med firmaet. Tast dit tast dat. jeg ventede og ventede, jeg kom aldrig igennem.
Men jeg har det heldigvis ikke sådan hos min læge. Lægen, det er mellem 8 og 9. Og derefter kan man ringe hele formiddagen til sekretæren.
Men et sygehusbesøg. der kan man roligt regne med at bruge en dag. Der bliver længere og længere til sygehuse, vagtlæger o.s.v. Jeg har da prøvet at være så syg, at jeg opgav og trak dynen op "over hovedet."
Hvad er er det de skriver. Kontrol, kontrol om alt hvad de foretager sig og hvad den de burde hjælpe foretager sig. Sådan føles og opfattes det. Der bruges lige så tid på kontrol, som på at hjælpe.
Derfor er vedkommende meget betænkelig ved at bede om hjælp. Ingen af os bryder os om at blive kontrolleret og få nedskrevet hvad der er foretages af hjælp. Hvor havner de oplysninger og hvad skal det til for.
Hvem kontrollerer kontrollens kontrol.
Ærlig talt er det ikke blevet lidt for meget. Der er ingen tillid til mennesker mere. Det er da nogle forfærdelige arbejdsforhold.
Jeg gruer for at skulle få brug for hjælp en dag. Hvad vedkommer det kontrollens kontrol, hvad jeg eventuelt skulle have hjælp til. Jeg ville ikke bryde mig om at være kontrolleret og nedskrevet.
Der er absolut ingen grund til den slags. SOSU kan tænke selv og det kan den, der har brug for hjælp også i de fleste tilfælde.
Der er på forhånd aftalt hvad der må gøres eller ikke gøres. Så skidt med der en dag er et problem, som SKAL løses, det er der ikke tid til. Så er det godt at have naboer, der kan og vil hjælpe.
Jeg mener alt den kontrol skal nedlægges, tiden bruges på at hjælpe så folk kan få arbejdsglæden tilbage. De har et ansvar i stedet for at være robotter, som udfører hvad der er dem pålagt. Selv om der måske var andre ting, der burde ordnes.
Jeg fatter ikke politikerne, som så gerne vil kontrollere alt, det næste bliver vel folks tanker. De tør ikke overlade et ansvar til andre og derfor går tingene ofte galt.
I guder hvor jeg hader det system og det gør mange andre også.
Hvilket nr. har du i køen. ??
Brug dog tiden på noget fornuftigt. !!
Gevinsten er at personalet efterhånden ophører med enhver form for selvstændig tænkning eller at bruge intuitionen til at tage spontane beslutninger i forbindelse med patientens tilstand - af frygt for ikke at følge forskrifterne.
Ofte er det omsorg som patienten trænger aller mest til.
En sidegevinst er at sundhedspersonalet bliver stresset og derved på sigt selv leverer til SYSTEMET.
En anden sidegevinst ved systemet er at minimere sundhedspersonalets kontakt med patienten . MINDRE OMSORG = FLERE PILLER = STØRE INDTJENING
Om 10 år vil hjemmeplejen bestå af en robot som kommer på besøg i sin førerløse bil og instruerer patienten i hvilke knapper hun skal trykke på for at blive kørt på toilettet, (og spulet bagi), hvilken knap der automatisk doserer hendes medicin etc.
Jeg klagede over det, og fik svaret: Hjemmehjælperen havde nok skønnet, at der ikke var behov for det.
De skriver side op og side ned om hvad den ældre foretager sig, men de gør ikke noget ved det.
Min svigermor havde det skidt. Det beskrev de som om hun var dement. Hun var imidlertid dehydreret og jeg fik hende indlagt. Det kostede tre mdr på sygehuset. Så medtaget var hun. Hun var ikke dement på det tidspunkt.
Det er ikke kun ældre det går ud over. Alle syge eller døende, ung eller gammel, er udsat for det samme.
Når man så tænker på, at en sygeplejerske må ikke stille diagnoser, eller ordinere medicin. hvorfor i alverden får en SOSU så lov til det de gør.
Mange SOSU er startet deres karriere som "ung i arbejde", kontanthjælpsmodtager eller andet på samme niveu. De bliver mere eller mindre tvunget ind i denne uddannelse, hvis man kan kaldet for en uddannelse. Det er skammeligt overfor dem der har brug for hjælpen.
Retfærdigvis kan man ikke skære alle over en kam. Men det er en meget lille del af disse SOSU der kender sin plads og de begrænsninger deres uddannelse har.
Jeg har selv opsagt hjælpen fra kommunen og er gået over til et privat rengøringsselskab. Hjælpen fra kommunen er ikke nogen hjælp. 30 min rengøring hver 14. dag. Det er den store pakke, sagde de. Det er også den jeg var/er visiteret til, men den er altså på en time. Det får jeg så nu, og jeg betaler så selv for en ekstra time. Nu begynder mit hjem, at være rimeligt fri for støv.
Ønsk aldrig at få brug for hjælpen fra det offentlige.
"Jeg klagede over det, og fik svaret: Hjemmehjælperen havde nok skønnet, at der ikke var behov for det."
citat slut
Det lyder meget underligt, så har lederen bestemt ikke været sin plads voksen.
Hjemmehjælpen har intet at gøre med medicin. Mon ikke det er fordi ingen har vidst noget om medicinen, de har travlt med at skrive til kontrollen og ingen har fået besked om den medicin.
En gammel mand jeg kom hos. Jeg opdagede lægen eller apoteket havde sendt forkert medicin, men det var der ingen der havde opdaget. Jeg fik stoppet det. Lægen var faktisk taknemmelig og glad, fordi jeg ringede til ham.
Da jeg en dag besøgte min mor sad hun og rokkede frem og tilbage på grund af smerter. Sygeplejersken havde taget hendes smertestillende medicin fra hende. Jeg ringede til lægen, som undrede sig, ja faktisk blev han vred på sygeplejersken. Min mor fik sin medicin igen og fik det bedre.
Men det viste sig senere min mor ikke kunne tåle medicinen og fik blødende mavesår og døde få dage efter.
Jeg mener både sygeplejersken og lægen svigtede. Sygeplejersken havde set rigtigt, men lod min mor sidde med smerter i stedet for at tale med lægen om noget andet medicin. Lægen udskrev bare medicinen uden at kontrollere om hun kunne tåle den.
Jeg ved også i dag er der kontrol, kontrol. Men hvad hjælper det, tiden burde bruges til virkelig hjælp. Der er ikke tid til en lille snak, som i mange tilfælde ville være godt. For det skal skrives, hvad hjemmehjælperen har udført o.s.v.
Hvem læser kontrollens kontrol. Det tror jeg ikke der er nogen der gør. Jo, måske den næste SOSU, som overlader ansvaret til den næste og næste igen.
Min fornemmelse er i dag har ingen ansvar for noget, det gælder alle steder. Det går videre til den næste og næste........
I den sidste ende er det jo politikerne, der har ansvaret, men de har ikke kendskab til deres ideer i virkeligheden slet ikke fungerer. På den måde er det skruen uden ende.
Er der tale om fast medicin, gør man som hos min svigermor. Medicinen pakkes på et apotek og leveres i ruller. Ekstra udgift, dengang 80 kr. pr. måned plus udbringning. Man sparer sygeplejerskens besøg på denne måde.
Jeg har været hjemmehjælper, vikar om sommeren. Det sidste år jeg kørte, var jeg målløs. Til det såkaldte morgenmøde vurderer man hvam der evt. kan undvære besøg/hjælp. Man diskuterer og beskriver den enkelte borgers psykiske tilstand, og sætter diagnoser på. Jeg var rystet og sagde til dem, at det har I da ingen kompetencer til. Ingen virkelige fagfolk sætter en diagnose på folk, før det er ordenligt undersøgt.
Hvad ingen tænker på, det er de store udgifter der kommer ud af det til indlæggelser og genoptræning. Det er så ringe, så ringe.
Den uddannelse til SOSU er ikke god nok. Det er derfor de tror de ved så meget.
Det er dog ikke alt der kan henvises til SOSU. Selve visitationen m.m er alt for firkantet. Jeg ved det fra min søn.
Han var dødssyg og kom hjem. Han kunne intet. Hospitalet handler i god tro, at alt er i orden. De havde haft møde med hjemmeplejen.
Han fik en akuttid i visitationen. Den var fra fredag til torsdag to uger efter.
Min søn blev udskrevet til døgnpleje. Han kunne intet. Kommunen havde ikke tid.
Han blev visiteret den torsdag, altså 13 dage efter. Hjælpen skulle starte om mandagen,ialt 17 dage. Han døde dagen efter visitationen.
Så sådan fungerer det. Det her er kun et år siden.
Jeg forstår den person, som tøver med at bede om hjælp selv om det er tiltrængt.
Nej, du har ret, de er ikke uddannede til at sætte diagnoser på folk, så det kan kun blive deres private mening.
Nej, det er sande ord. Og – det er grunden til, at min mand og jeg for to år siden valgte at sælge vores dejlige hus på Sydfyn, for at flytte nærmere til familien igen – ikke fordi de skal knokle løs med hjælpen til os, hvis/når det bliver nødvendigt, men udelukkende for, at de skal kunne holde øje med, hvad der foregår.
Jeg har rystende historier både om min mor og min bror.
Man kan ikke få fat i lægen, og hjemmeplejen kommer måske, hvis ikke der er sygdom, ferie – eller man lige bliver glemt i farten. Håber aldrig vi får brug for hjemmepleje – har da også en konto, hvor vi sparer op, så vi selv kan hyre og betale til den tid.
Jeg har for kort tid siden skiftet læge; i dag ringede jeg for at bestille en tid, da jeg har noget mavevrøvl, som jeg i øvrigt udtrykkeligt har fået at vide, at jeg ikke bare skal gå med, men netop kontakte, hvis der er forværring.
Jeg startede med at være i kø – ikke hos lægen, men ved sekretæren her i formiddag. Fik at vide, at jeg var i kø som nr. fire; endelig var jeg nr. et og jeg kunne høre ringetonen – den ringede i samfulde fem minutter uden den blev taget. Jeg opgav og ringede op igen – i kø som nr fem – og efter en tid kom jeg endelig igennem.
Jeg har fået en tid d. 28. april! Men – bevares, hvis jeg bliver voldsomt meget dårligere, kan jeg ”bare” ringe igen, så får jeg en akuttid, men så bare ved an anden læge. Så er det jeg selv skal vurdere, hvornår det er ”slemt nok”.
I det hele taget - lad være med at blive syg!! Og - når den tid kommer, så lad være med at vågne en morgen. Det er det nemmeste.
Jeg kontaktede min læge, som jeg har svært ved at træffe om morgenen. Fik tid hos en af de andre.
Hvor gør det ondt? Her.
Din mave sidder da ikke der.
Det ved jeg da godt, men jeg ved at smerterne skyldes mavesyre.
Så siger han til mig: Sådanne smerter må du aldrig ignorere, du skal ringe 112.
Ellers skete der ikke videre ved den konsultation.
Der gik nogle dage, så var det helt galt.
Da jeg vågnede, havde jeg ondt i brystet, og benene kunne ikke bære. Jeg havde kvalme og koldsved. Var rigtig på spanden.
Jeg forsøgte at kontakte lægen, uden held. Jeg fik det lidt bedre, men stadigvæk brystsmerter.
Jeg havde tid på sygehuset den dag. Så jeg futtede af sted, og tænkte, det er da ikke det værste sted at være, hvis jeg bliver rigtig dårlig igen.
Jeg holdt smerterne ud, til langt ud på eftermiddagen. Så stilnede de af.
Jeg var imidlertid noget beklemt ved situationen, og besluttede mig for, at ringe til vagtlægen. Der blev sendt en læge ud til mig. Han indlagde mig.
Det var ikke hjertet. De sendte mig til scanning af hjertet, og det er meget, meget fint. Blodkarrene er helt rene.
Det er jeg meget glad for at vide.
Så skulle jeg til kontrol hos halslægerne, her i sidste uge. De tager det mere seriøst med det mavesyre.
Jeg fortalte dem om mit besøg hos lægen. Nu ordner de det derfra, så jeg kommer til nogle mavemedicinere. De kan se i journalen, at jeg har fået behandling for mavesyre gennem en årrække, ca 10 år.
Mavesyre er ikke beregnet til at være i spiserør og hals, det ætser og ødelægger.
Så er der min ryg. Jeg ved ikke om man kan operere mere for spinalstenose. Det er jeg blevet to gange. Men jeg må jo forsøge, at få et svar på det. Jeg ved ikke hvordan fremtiden kan komme til at se ud, når nerverne i rygsøjlen afklemmes. Det gør ondt, og bentøjet svigter. Jeg har spinalstenose både i halshvirvlerne og i hele lændedelen.
Jeg går til træning o.s.v. Fik en tid hos fysioterapeuten, som jeg træner hos. Da han så min ryg i dag, kunne han se, at min ryg har det meget slemt. Han skulle være forsigtig.
Så tænker jeg, for katten da, mit hjerte er helt ok, så kan man leve i mange år, men hvilket liv bliver det?