Indstillinger
Misbrug af dankort
Min søn på 14 har brugt 2000 kroner med mit dankort på internet. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere på dette. Han skal selvfølgelig tilbagebetale, men jeg synes at jeg skal noget mere. Det skal siges at det er ikke første gang. Sidste gang brugt han 1500 kroner. Han bruger det til at købe spil for.
Hvad hjælper det at blive sur. Men der skal være konsekvenser. Ved bare ikke hvad. Hjælp.
Hvad hjælper det at blive sur. Men der skal være konsekvenser. Ved bare ikke hvad. Hjælp.
Kommentarer
Hvad skete der, da han havde stjålet de kr. 1.500,- fra dig? Hvis du/I bare er blevet ”sure” et par dage, og det så var det, er der måske ikke noget at sige til, at han har følt sig fristet igen.
Det er faktisk nu afsindigt vigtigt, at han får forstået, at en ting er, at han lige napper et bolche i skuffen, men det her? Det er ganske enkelt direkte kriminelt.
Det er på høje tid, at han lærer, at der er forskel på dit og mit; at hvis man vil have noget, så må man arbejde for det – og ikke bare tage selv.
Hvis han virkelig skal lære det, så skal der faktisk være nogle ret så alvorlige konsekvenser til nu – for ellers kan han meget nemt komme ind i en langt mere alvorlig kriminel løbebane – og ja, så alvorligt ser jeg faktisk på hans tyveri.
Mange steder er der SSP samarbejde – skole, politi - og hvis du virkelig vil gøre din søn en tjeneste, vil jeg foreslå, at du kontakter dette samarbejde og måske kan få en politimand til at forklare din søn, hvad han har gang i. Og jeg synes, at du/I sammen med politiet skal finde en konsekvens af hans handling, der er alvorlig nok til, at han virkelig tænker sig om en anden gang, inden han roder sig ud i ny kriminalitet.
Tilbagebetalingsproblematikken må I løse internt. Det lyder lidt voldsomt med SSP og Politi.
Men - jeg mener absolut ikke, det er for voldsomt at indrage SSP i denne sag, for der er jo noget helt, helt galt i denne her familie.
En dreng på 14 år, der ikke bare en, men nu to gange har stjålet et større beløb fra sin mors dankort, og åbenbart ikke første gang fik nogen form for forståelse af, at det faktisk er en ret så alvorlig ting?
Denne her familie har brug for hjælp, og de har brug for den nu. Denne dreng har alvorligt brug for hjælp til at indse, at sådan noget gør man altså bare ikke.
Da han har gjort det før, var der øjensynligt ikke specielle alvorlige konsekvenser - og et barn på en alder kan meget hurtigt få smag for de hurtige løsninger ved bare at tage selv, når der er noget, man gerne vil have, og hvad så, når han næste gang lige snupper noget fra en kammerat, eller ved et besøg hos en kammerats familie? Eller hos andre?
Skal han bare have et "fy, det må du ikke, men nu glemmer vi det igen"? Og skal han først lære det på den mest barske måde, når han møder det virkelige liv?
Og - hvordan skal man dog kunne leve i en familie, hvis man skal låse sine værdier inde - fordi ellers stjæler barnet dem? Og - oven i købet også være på vagt for om barnet finder ud af, hvor nøglen ligger?
Nej - det hænger jo ikke sammen.
Som jeg skrev til trådstarter:Hvis du vil gøre din søn en stor tjeneste, så få SSP involveret, få en politimand til at forklare din dreng, hvilket skråplan han er på vej ud i. OG - lad ham få nogle konsekvenser, der virkelig kan mærkes.
Tjenesten består i, at han virkelig får at vide, hvad han har gang i - og at du altså ikke kan beskytte ham, den dag han sidder i retten og idømmes en fængelsdom, fordi han ikke har lært, at man altså ikke bare tager. I og med, han har gjort det før, tror jeg faktisk ikke du selv formår, at få ham til at indse alvorligheden.
Men - det ville da være dejligt om flere ville byde ind her.