Min kæreste er selvretfærdig og vred
Jeg er en pige på 26 som er gravid i 7+5 uge og bor sammen med min kæreste på 32.
Vi har været kærester i 2 år og efter vi mødte hinanden flyttede hurtigt sammen.
Ved vi elsker hinanden og er gode til at grine sammen. Vi laver rigtig mange ting sammen og alle omkring os siger vi som skabt til hinanden. Han glæder sig over min graviditet og ønsker at få barnet med mig. Jeg ønsker også barnet, men efter som at vores forhold ikke altid er så lyserødt som det ser ud er jeg i tvivl om det er det rigtige at få barnet. Vi blev glade da vi fandt ud af jeg var gravid og har allerede sagt det til en del. Og det gør det nu endnu mere svært.
Mit problem er at min kæreste ikke er til at tale med. Han maler fanden på væggen og reagere meget voldsomt når en konflikt opstår. Han mener aldrig at det er ham der er noget i vejen med og skylder skylden meget hurtigt på mig. Han kaster og ødeligger ting og sviner mig til. Han siger tit nogle grænseoverskridende ting for at ramme mig. Og er ligeglad med at få mig til at græde. Han kan godt tale i telefon 5 min efter skænderiet hvor han griner, mens jeg stadig er helt ødelagt over situationen. Når jeg så prøver at komme til bunds i sagen lidt efter, nægter han at tale og fastholder at det ikke er ham den er gal med.
Han lyver tit og er meget hemmelighedsfuld. Han har røget en del hash og har intet arbejde pt eller uddannelse. Han siger tit at han føler jeg ser ned på ham fordi jeg selv læser og går meget op i at uddanne mig og ønsker han skal gøre det samme. Når han har penge kaster han rundt med dem og bruger en del penge på mig og bliver nærmest sur hvis jeg ikke tager imod dem. Når vi så bliver uvenner trækker han altid ”pengekortet”. Han bruger det som en salgs magt.
Han truer altid med at flytte, men gør det aldrig. Han siger jeg stjæler og er en dum so.
Eksempel. Jeg vil gerne vaske hans tøj og spøger om han vil ligge det frem til mig. Han siger han har travlt, men sidder bare på facebook. Det provokere mig så jeg hæver stemmen og spørger om jeg ligefrem skal tikke om at få lov til at vaske hans tøj?! Han går amok og begynder at sige at det er ham som har betalt mest i vores forhold. Jeg fortæller han det intet har med vasketøj at gøre. 20 min efter har han pakket sine ting og lejligheden er bombet.
Han nægter at havde gået over stregen og får altid mig til at føle sig skyldig.
Jeg vil rigtig gerne havde væres forhold til at fungere og i sær nu med en baby i maven.
Hvad skal jeg gøre? Vi kan ikke tale sammen. Han lukker af og begynder at råbe og blive ond vær gang. Jeg er bange for at han vil være voldsom selvom barnet er kommet. Ønsker ikke et barn skal være bange for at far skrider og høre på at mor er en dum so, fordi hun siger fra.
Føler ikke han har nogen respekt for mig. Jeg er også blevet konfliktsky pga. hans temperament. Han hiver bare en gammel afsluttet sager frem hvor jeg var dum og bruger dem imod mig gang på gang. Han køre rundt i de gamle sager og bruger dem som undskyldning for at blive ved med at være et ”dumt svin”.
Hvad er der i vejen med ham? Kan vi gøre noget?
Skal jeg få barnet fjernet?
Hvordan får jeg ham til at håndtere sin vrede?
Vi har været kærester i 2 år og efter vi mødte hinanden flyttede hurtigt sammen.
Ved vi elsker hinanden og er gode til at grine sammen. Vi laver rigtig mange ting sammen og alle omkring os siger vi som skabt til hinanden. Han glæder sig over min graviditet og ønsker at få barnet med mig. Jeg ønsker også barnet, men efter som at vores forhold ikke altid er så lyserødt som det ser ud er jeg i tvivl om det er det rigtige at få barnet. Vi blev glade da vi fandt ud af jeg var gravid og har allerede sagt det til en del. Og det gør det nu endnu mere svært.
Mit problem er at min kæreste ikke er til at tale med. Han maler fanden på væggen og reagere meget voldsomt når en konflikt opstår. Han mener aldrig at det er ham der er noget i vejen med og skylder skylden meget hurtigt på mig. Han kaster og ødeligger ting og sviner mig til. Han siger tit nogle grænseoverskridende ting for at ramme mig. Og er ligeglad med at få mig til at græde. Han kan godt tale i telefon 5 min efter skænderiet hvor han griner, mens jeg stadig er helt ødelagt over situationen. Når jeg så prøver at komme til bunds i sagen lidt efter, nægter han at tale og fastholder at det ikke er ham den er gal med.
Han lyver tit og er meget hemmelighedsfuld. Han har røget en del hash og har intet arbejde pt eller uddannelse. Han siger tit at han føler jeg ser ned på ham fordi jeg selv læser og går meget op i at uddanne mig og ønsker han skal gøre det samme. Når han har penge kaster han rundt med dem og bruger en del penge på mig og bliver nærmest sur hvis jeg ikke tager imod dem. Når vi så bliver uvenner trækker han altid ”pengekortet”. Han bruger det som en salgs magt.
Han truer altid med at flytte, men gør det aldrig. Han siger jeg stjæler og er en dum so.
Eksempel. Jeg vil gerne vaske hans tøj og spøger om han vil ligge det frem til mig. Han siger han har travlt, men sidder bare på facebook. Det provokere mig så jeg hæver stemmen og spørger om jeg ligefrem skal tikke om at få lov til at vaske hans tøj?! Han går amok og begynder at sige at det er ham som har betalt mest i vores forhold. Jeg fortæller han det intet har med vasketøj at gøre. 20 min efter har han pakket sine ting og lejligheden er bombet.
Han nægter at havde gået over stregen og får altid mig til at føle sig skyldig.
Jeg vil rigtig gerne havde væres forhold til at fungere og i sær nu med en baby i maven.
Hvad skal jeg gøre? Vi kan ikke tale sammen. Han lukker af og begynder at råbe og blive ond vær gang. Jeg er bange for at han vil være voldsom selvom barnet er kommet. Ønsker ikke et barn skal være bange for at far skrider og høre på at mor er en dum so, fordi hun siger fra.
Føler ikke han har nogen respekt for mig. Jeg er også blevet konfliktsky pga. hans temperament. Han hiver bare en gammel afsluttet sager frem hvor jeg var dum og bruger dem imod mig gang på gang. Han køre rundt i de gamle sager og bruger dem som undskyldning for at blive ved med at være et ”dumt svin”.
Hvad er der i vejen med ham? Kan vi gøre noget?
Skal jeg få barnet fjernet?
Hvordan får jeg ham til at håndtere sin vrede?
Kommentarer
Jeg kan desværre ikke sige, hvad du skal gøre i forbindelse med din graviditet.
Men hvis jeg var dig, ville jeg være meget betænkelig ved den kæreste. Du skriver først en hel masse positivt om jeres forhold, men bagefter kommer der virkelig mange ting, som ikke er til at leve med.
Noget af forklaringen på din kærestes opførsel er formodentlig, at han føler mindreværd, fordi han ikke har en uddannelse eller et arbejde, hvorimod du er i gang med at tage en uddannelse. Men at der er en mulig forklaring, gør altså ikke problemet mindre.
Jeg tror ikke på, at din kæreste kan ændre sig væsentligt. Jeg har kendt tilstrækkeligt mange mænd af den slags (herunder været gift med én af lignende type) til, at jeg tror på en ændring til det bedre.
Når det er hårdt at leve med den kæreste nu, hvordan bliver det så ikke, når der også kommer et barn at sørge for?
Mange hilsner
Kameliadamen
Desværre tror man altid man kan ændre personen, hvis bare man nu gør sådan og sådan, hvis nu o.s.v. Du burde læse bogen. Kvinder der elsker for meget. Den handler om af hvilken grund nogle kvinder absolut vil "plage" sig selv.
Jeg ved godt du lytter, men du tror ikke på det er sådan for dig. Sådan er vi mange, der har gjort og vi måtte derefter drage vores egne bitre erfaringer.
Man kan IKKE ændre mennesker, med tiden bliver det bare værre. Det er min erfaring.
Men under alle omstændigheder, så husk på, at du snart har ansvaret for et lille nyt liv. Jeg ved af personlige erfaringer hvordan det kan ødelægge ens liv for altid, at vokse op i et psykisk belastende miljø.
De bedste håb og tanker.