Har det svært
Hej jeg er en fyr i midt fyrrene som altid har boet selv og faktisk aldrig haft en kæreste af den ene eller anden grund.
Jeg har normalt haft det fint nok som jeg levede og har en ven jeg har støttet mig op af igennem tiden som minder en del om mig selv.
Men med tiden er vi begge endt på førtidspension og han er ikke altid nem at få fat på da han sidder oppe hele natten og sover det meste af dagen væk.
Jeg har dog et arbejde hos et privat firma om foråret og sommeren som betyder meget for mig.
Jeg kan mærke jeg har fået det skidt på det sidste. Der er også sket mange ting efter hinanden.
Det startede med at jeg måtte tage afsked med mine kære katte som betød meget for mig, men jeg fik desværre allergi overfor dem. Efter dette synes jeg det er gået nedadbakke for mig psykisk. Det var så slemt at jeg ikke kunne holde ud at være alene hjemme og måtte tage om til mine forældre.
Jeg overvejer stærkt at prøve at få en hund i stedet selv om lægen ikke anbefaler det.
Jeg har tidligere været i Distrikt psykiatrien men er ude af det nu. Får meget lille dosis af lykkepiller mod angst.
En anden grund er mine synsproblemer, har haft svært ved at gå med linser/briller. Føler mig hæmmet og indelukket af dem. Er mindre nærsynet så kan godt gå uden men om aftenen er det ikke så godt.
Jeg har fået gammelmandssyn så jeg har bestilt nye linser og briller.
Brillerne har jeg dog ikke modtaget endnu og håber sådan på jeg kan komme til at gå med dem, men er ikke optimist.
Jeg synes det hjælper med motion, så løber så snart vejret er til det og fået tilbud om at komme med til noget idræt med andre med problemer.
Jeg er nu blevet i tvivl om jeg har det godt nok til at skulle med min kammi til Gran Canaria til februar bør jeg melde fra eller er det mon bedst for mig at komme afsted?.
Gode råd modtages.
Jeg har normalt haft det fint nok som jeg levede og har en ven jeg har støttet mig op af igennem tiden som minder en del om mig selv.
Men med tiden er vi begge endt på førtidspension og han er ikke altid nem at få fat på da han sidder oppe hele natten og sover det meste af dagen væk.
Jeg har dog et arbejde hos et privat firma om foråret og sommeren som betyder meget for mig.
Jeg kan mærke jeg har fået det skidt på det sidste. Der er også sket mange ting efter hinanden.
Det startede med at jeg måtte tage afsked med mine kære katte som betød meget for mig, men jeg fik desværre allergi overfor dem. Efter dette synes jeg det er gået nedadbakke for mig psykisk. Det var så slemt at jeg ikke kunne holde ud at være alene hjemme og måtte tage om til mine forældre.
Jeg overvejer stærkt at prøve at få en hund i stedet selv om lægen ikke anbefaler det.
Jeg har tidligere været i Distrikt psykiatrien men er ude af det nu. Får meget lille dosis af lykkepiller mod angst.
En anden grund er mine synsproblemer, har haft svært ved at gå med linser/briller. Føler mig hæmmet og indelukket af dem. Er mindre nærsynet så kan godt gå uden men om aftenen er det ikke så godt.
Jeg har fået gammelmandssyn så jeg har bestilt nye linser og briller.
Brillerne har jeg dog ikke modtaget endnu og håber sådan på jeg kan komme til at gå med dem, men er ikke optimist.
Jeg synes det hjælper med motion, så løber så snart vejret er til det og fået tilbud om at komme med til noget idræt med andre med problemer.
Jeg er nu blevet i tvivl om jeg har det godt nok til at skulle med min kammi til Gran Canaria til februar bør jeg melde fra eller er det mon bedst for mig at komme afsted?.
Gode råd modtages.
