En kedelig omgang
Hej med jer.
Så sidder jeg igen ved tasterne og tænker.
Forhistorie:
Min konto på 30 år var mig utro sidste år. Det bad jeg også om råd til herinde omkring tidligere. Der er nu gået noget tid og jeg føler mig egentligt stadig i komplet frustration. Jeg havde på daværende tidspunkt et behov for, at hun førte min hånd igennem en trekant (med en anden pige), for at vi li'som kunne komme på niveau, og det behov er ikke blevet mindre. Dog har det været muligt for mig, at ligge det lidt på hylden på nuværende tidspunkt, så det kan give os noget ro.
Vi er startet i parterapi på hendes anbefaling og umiddelbart har det givet os noget godt. Vi har fået nogle redskaber, der skal lære os at kommunikere bedre, fremfor det er her katten (mig) efter musen (hende), så jeg ikke behøver at føle jeg snakker til en væg, og hvor hun kan få plads til at snakke, uden jeg bidder hovedet af hende. Så langt, så godt.
Derudover er jeg blevet bedt om at fjerne alle "deadlines" eller "udløbsdatoer", hvilket jeg også har gjort. Jeg havde ellers en der hed d. 01-01-2016. Jeg havde ønsket at hun ville give mere af sig selv, prøve at fylde min "kærlighedsbeholder" gennem mit "kærlighedssprog" mv. Dette er midlertidigt ikke lykkedes hende i en tilstrækkelig grad. Jeg føler stadig ikke at hun giver mig den kærlighed jeg har behov for at hun viser.
Jeg har i mellemtiden givet hende alt hvad hun kunne ønske sig, sikkert igennem tvivl og med bagvedliggende motiver såsom- (Så kan hun se hvad hun mister)-agtig holdning. Og jeg snakker ikke i småtingsafdelingen heller.
Jeg har skulle finde mig i både alle hendes løgne, bedrag, utroskab, at jeg har skulle tale med en af dem hun var mig utro med, at idioten er flyttet til nabobyen hvilket resultere i at vi er løbet på ham 2 gange nu, samt ALT det andet som tilsammen brygges til en dødelig cocktail af lort og lagkage (undskyld ordsproget).
Er følgende for meget at forlange?
1. At hun angre MEGET?
2. At hun gør alt hvad hun kan for at gøre det godt igen?
3. At hun viser hun elsker mig?
4. At hun guider min hånd, når jeg er ved at falde?
5. At hun gir mig mindst lige så meget som jeg gir hende?
Løgndetektor.
Nå, men derudover så har jeg stadig et problem med tilliden. Jeg har gentagne gange tidligere i dette forløb, truet hende med en løgndetektor. Hver gang jeg har gjort det, har hun fortalt mig lidt mere omkring utroskaben eller fortalt at hun havde direkte løget. Det er ved at være noget tid siden jeg sidst snakkede løgndetektor. Jeg overvejer ofte, hvorfor det ikke skal være fair at hun tager en. Hvorfor er jeg ikke i min gode ret til at kræve en, hvis det kan fjerne alle de spøgelser jeg konstant ser? Hvis nu jeg stillede hende et spørgsmål der lød- (har du lavet noget du ikke burde siden d. 05-06-2015), og svaret rent faktisk var positivt for mit vedkommende, hvorfor skulle svaret så ikke hjælpe mig?
Er det ikke mig der er blevet såret og mig der har brug for at have vished?
Jeg ved hvad resultatet ville være hvis det var negativt. Så ville jeg gå og spare mig mere smerte.
Nu sidder jeg så her og hun har mistet sexlysten mere eller mindre. Jeg kan ikke gøre hende våd ved at nusse hendes mis. Det var godt nok et nederlag. Ganske vist sad vi og så en film samtidigt, men jeg sad der i 20 minutter og pillede. Hun var KNAS tør. Intet... Mega nederlag og endnu et søm i kisten føltes det som om.
Jeg prøver virkeligt at komme udover at se hende med andre når vi knalder. Jeg ser dem stadig når vi hygger og lige så liderlig jeg kan være, lige så hurtigt kan den falde, hvis jeg begynder at få de tanker. Så hjælper ovenstående heller ikke på sagen, for hvor naiv er jeg, hvis jeg tror på hende, når hun siger at han heller ikke gjorde hende våd. Det var ikke derfor hun var der! klart!
Jeg føler virkeligt at jeg sidder i et vadested. Jeg har virkeligt brug for fysisk kontakt af betydning. En seksuel og sensuel kontakt, hvor man kan mærke at den anden vil en. Jeg mener, jeg er trods alt en veltrænet og sød fyr, hvor fanden er det den går galt? Hvad er det der gør, at jeg bare er så fucking svær at elske? Har fandeme overvejet intim massage på en klinik altså... Hvem fanden gør det?
Nå, men omvendt så synes jeg det er pisse trælst at sidde her og måbe og hyle. Jeg er normalt ikke typen der har ondt af mig selv. Jeg plejer at holde facaden og lade tingene glide af, men det her er sgu næsten en for stor en omgang.
Ville bare lade høre fra mig.
Den frustrede...
Så sidder jeg igen ved tasterne og tænker.
Forhistorie:
Min konto på 30 år var mig utro sidste år. Det bad jeg også om råd til herinde omkring tidligere. Der er nu gået noget tid og jeg føler mig egentligt stadig i komplet frustration. Jeg havde på daværende tidspunkt et behov for, at hun førte min hånd igennem en trekant (med en anden pige), for at vi li'som kunne komme på niveau, og det behov er ikke blevet mindre. Dog har det været muligt for mig, at ligge det lidt på hylden på nuværende tidspunkt, så det kan give os noget ro.
Vi er startet i parterapi på hendes anbefaling og umiddelbart har det givet os noget godt. Vi har fået nogle redskaber, der skal lære os at kommunikere bedre, fremfor det er her katten (mig) efter musen (hende), så jeg ikke behøver at føle jeg snakker til en væg, og hvor hun kan få plads til at snakke, uden jeg bidder hovedet af hende. Så langt, så godt.
Derudover er jeg blevet bedt om at fjerne alle "deadlines" eller "udløbsdatoer", hvilket jeg også har gjort. Jeg havde ellers en der hed d. 01-01-2016. Jeg havde ønsket at hun ville give mere af sig selv, prøve at fylde min "kærlighedsbeholder" gennem mit "kærlighedssprog" mv. Dette er midlertidigt ikke lykkedes hende i en tilstrækkelig grad. Jeg føler stadig ikke at hun giver mig den kærlighed jeg har behov for at hun viser.
Jeg har i mellemtiden givet hende alt hvad hun kunne ønske sig, sikkert igennem tvivl og med bagvedliggende motiver såsom- (Så kan hun se hvad hun mister)-agtig holdning. Og jeg snakker ikke i småtingsafdelingen heller.
Jeg har skulle finde mig i både alle hendes løgne, bedrag, utroskab, at jeg har skulle tale med en af dem hun var mig utro med, at idioten er flyttet til nabobyen hvilket resultere i at vi er løbet på ham 2 gange nu, samt ALT det andet som tilsammen brygges til en dødelig cocktail af lort og lagkage (undskyld ordsproget).
Er følgende for meget at forlange?
1. At hun angre MEGET?
2. At hun gør alt hvad hun kan for at gøre det godt igen?
3. At hun viser hun elsker mig?
4. At hun guider min hånd, når jeg er ved at falde?
5. At hun gir mig mindst lige så meget som jeg gir hende?
Løgndetektor.
Nå, men derudover så har jeg stadig et problem med tilliden. Jeg har gentagne gange tidligere i dette forløb, truet hende med en løgndetektor. Hver gang jeg har gjort det, har hun fortalt mig lidt mere omkring utroskaben eller fortalt at hun havde direkte løget. Det er ved at være noget tid siden jeg sidst snakkede løgndetektor. Jeg overvejer ofte, hvorfor det ikke skal være fair at hun tager en. Hvorfor er jeg ikke i min gode ret til at kræve en, hvis det kan fjerne alle de spøgelser jeg konstant ser? Hvis nu jeg stillede hende et spørgsmål der lød- (har du lavet noget du ikke burde siden d. 05-06-2015), og svaret rent faktisk var positivt for mit vedkommende, hvorfor skulle svaret så ikke hjælpe mig?
Er det ikke mig der er blevet såret og mig der har brug for at have vished?
Jeg ved hvad resultatet ville være hvis det var negativt. Så ville jeg gå og spare mig mere smerte.
Nu sidder jeg så her og hun har mistet sexlysten mere eller mindre. Jeg kan ikke gøre hende våd ved at nusse hendes mis. Det var godt nok et nederlag. Ganske vist sad vi og så en film samtidigt, men jeg sad der i 20 minutter og pillede. Hun var KNAS tør. Intet... Mega nederlag og endnu et søm i kisten føltes det som om.
Jeg prøver virkeligt at komme udover at se hende med andre når vi knalder. Jeg ser dem stadig når vi hygger og lige så liderlig jeg kan være, lige så hurtigt kan den falde, hvis jeg begynder at få de tanker. Så hjælper ovenstående heller ikke på sagen, for hvor naiv er jeg, hvis jeg tror på hende, når hun siger at han heller ikke gjorde hende våd. Det var ikke derfor hun var der! klart!
Jeg føler virkeligt at jeg sidder i et vadested. Jeg har virkeligt brug for fysisk kontakt af betydning. En seksuel og sensuel kontakt, hvor man kan mærke at den anden vil en. Jeg mener, jeg er trods alt en veltrænet og sød fyr, hvor fanden er det den går galt? Hvad er det der gør, at jeg bare er så fucking svær at elske? Har fandeme overvejet intim massage på en klinik altså... Hvem fanden gør det?
Nå, men omvendt så synes jeg det er pisse trælst at sidde her og måbe og hyle. Jeg er normalt ikke typen der har ondt af mig selv. Jeg plejer at holde facaden og lade tingene glide af, men det her er sgu næsten en for stor en omgang.
Ville bare lade høre fra mig.
Den frustrede...
Kommentarer
Jeg tror endda, jeg var inde i denne tidligere debat, men indrømmer da gerne, at det kan jeg ikke huske.
Nu har du startet en ny debat, og jeg finder den dybt forvirrende, og kunne godt have ønsket, at du i stedet havde fundet den gamle debat frem og fortsat i den, så man havde en mulighed for at få lidt mere helhed.
Jeg kan i hvert fald ikke rigtigt finde hoved og hale i det her. Som jeg umiddelbart læser det her, er min første tanke, at I da begge vil have bedst af at stoppe og hver især komme videre med livet, for det her må da være ulideligt for jeg begge to.
Har du mulighed for at lægge en henvisning til den tidligere debat ind, så der kan komme noget baggrund?