15 år, i tvivl om depression.

kr12345

Hej jeg er en dreng på 15. Jeg er blevet i tvivl om jeg har fået en depression.
Jeg har i næsten hele mit liv følt mig anderledes end andre, jeg har aldrig rigtig haft nogle venner som jeg følte gad mig. De sidste 3 år er det blevet værre.
Det er svært at beskrive hvordan det forholder sig. Men det er som om at jeg hele tiden er deprimeret/ked af det. Men engang imellem er jeg også glad i små perioder, hvor det dog føles som om at den deprimerede følelse ligger lige inde bag ved og venter på at komme frem så snart det mindste dårlige sker, og det gør den også.

Jeg har græt ofte de seneste måneder, men nu føler jeg mig på en ubeskrivelig måde så tom, at jeg ikke kan græde mere.

Jeg har haft det sådan i lang tid, og derfor vil jeg gerne have svar på om det ér en depression jeg bare har prøvet at skjule, men som hele tiden kommer frem, og som nu ikke vil forsvinde.
Jeg er også de sidste par måneder fået følelsen af angst når jeg er i blandt andre mennesker. Jeg sveder virkelig meget, og jeg kan mærke at jeg ikke er mig selv. Jeg er blevet så negativ og føler at jeg har lavet en hel facade når jeg er ude blandt andre. Jeg føler også at jeg efterhånden som årene er gået, er blevet god til at skjule min tristhed overfor andre. Selvom jeg faktisk har brug for at nogle støtter mig og bekymrer sig om mig..
Jeg føler at det at have en depression er meget alvorligt, og derfor har jeg det sådan at det skal være virkelig slemt før jeg vil fortælle nogle om det. For jeg vil ikke have følelsen af at "alle kan få en depression." Jeg vil også bare gerne have svar og hjælp fra nogle, da jeg føler mig utrolig ensom.

På det seneste har jeg også lagt mærke til at jeg svigter min familie meget. Jeg er blevet egoistisk og selvcentreret, og det værste ved det er at jeg er bevidst om jeg, men på samme tid ikke kan stoppe det. Jeg er blevet træt af skolen og føler efterhånden at jeg kun kan være mig selv når jeg er alene, derfor tror jeg også at jeg er begyndt at isolerer mig.

Til sidst vil jeg også bare gerne vide hvad det fører med sig at have en depression, skal man indlægges på psykiatrisk afdeling eller skal man blive hjemme fra skole i noget tid?

Håber i forstår mig og vil hjælpe mig. Og hvis nogle har oplevet det samme vil jeg meget gerne høre det.

altastar1975

I mine ører lyder det som en depression. Jeg lider selv af kronisk depression. Men det bedste du kan gøre er at tage en snak med din læge, eller sundhedsplejersken på din skole.For hvis det er en depression, så er det vigtigt at du får talt om det, og evt får noget behandling. At gå med ubehandlet depression bliver kun værre med tiden. Som du nok selv kan mærke. Håber du vil overveje alvorligt at få noget hjælp til det. Og når du føler dig klar, så meld ud over for din familie

Carla1234

Hej du.
Du må ikke være bange for at gå til andre uanset hvad grunden er. Det kunne godt lyde som om, du måske har en depression, men den eneste det kan slå det fast er enten din læge eller en psykiater! At du fortæller nogen om din tilstand betyder ikke, at du 'skal' indlægges på psykiatrisk afdeling. Det kommer helt an på, hvad du har brug for.

Jeg havde selv en depression for to år siden da jeg var på din alder. Du bør vide, at nogle folk får Antidepressive, som er piller, der giver dig en smule overskud til at bearbejde dine problemer. Dog giver de helst ikke Antidepressive til unge!

Jeg håber virkelig, at du vil åbne op omkring hvordan du har det. Jeg har oplevet, at det kan blive værre, hvis man går alene med det. Hvis du er nervøs for at fortælle dine forældre det, kan du aftale en tid med din læge uden at dine forældre skal være med - hvis lægen bedømmer at du er tæt på eller har depression, vil han/hun henvise til en psykiater/psykolog, som så vil hjælpe dig!

Du skal være velkommen til at skrive til mig hvis du har flere spørgsmål skal du bare skrive til mig! Du kan få min mail hvis det er! Held og lykke med det hele

Knus Carla

EmmaCarlsen6

Hej, jeg er en pige på 14 snart 15 år. Jeg har selv haft en depression for nogle år tilbage, og ved derfor en masse omkring det. Jeg gik rundt i lang tid, og havde det skidt uden at jeg vidste jeg havde en depression. Jeg havde det ligesom du har det, jeg virkelig let ked af alt ting, jeg kunne ikke lide at være sammen med andre og jeg ekskluderede mig for fællesskabet. Min mor vidste det ikke, og jeg prøvede altid så godt jeg kunne at lade som om alt var godt. Men på et tidspunkt undrede hun sig over hvorfor jeg aldrig lavede noget efter skole, at jeg altid ville være alene og aldrig sagde noget mens vi spiste. Hun spurgte om jeg var okay, om alt var godt i skolen osv.. Jeg blev ved med at sige at alt var godt, indtil der var gået nogle måneder så sagde jeg hvordan jeg havde det til hende. Min mor sagde derfor om jeg ville snakke med en psykolog om det. Jeg vidste ikke hvad det indebar, men sagde bare uden videre ja.

Da jeg havde gået til psykologen i noget tid, meldte de ud at jeg havde en svær depression. Jeg blev ikke indlagt. Men jeg fik nogle antidepressiv piller, og min mor begyndte at spørger meget mere ind til mig og give mig en masse kærlighed. Det hjalp efter et års tid, og jeg er virkelig glad for at jeg fik sagt det til min mor, for det har også gjort mit forhold til hende meget bedre.

Derfor synes jeg helt klart du skal snakke med dine forældre om det, selvom det kan være svært. Ikke kun for at du kan finde ud af om du har en depression, men også så de ved det og kan age hensyn til det. For forholdet med ens forældre, kan være med til at påvirke en rigtigt meget.

Håber du kan bruge det til noget, og finder ud af det. Mange hilsner Emma :-)

PS. Hvis du finder ud af at du har en depression, så husk at gør ting der gør dig glad. Og prøv selv at bearbejde din depression, det kan være svært, men det bedste ville være hvis du prøver at få det bedste ud af alt det du laver. Og prøv måske at spørg dine forældre om i ikke kan tage ud og lave skovtur, eller noget andet hyggeligt der gør dig glad.