Hvordan får jeg hende tilbage..
Håber jeg kan finde noget hjælp herinde..
Jeg var i et forhold i lidt over 2 år. Vi havde et rigtig godt liv sammen. Vi gjorde hinanden lykkelige. Vi elskede hinanden og vi fik endda en hund sammen. Hun var ikke blot min kæreste, men også min allerbedste ven. Vi havde boet sammen, i halvandet år, ved hendes mor. Det gik vældigt fint, men hun fik et job, hvor hun skulle bo ude. Det gik fint med, at vi ikke skulle være sammen heletiden, men det var blot mærkeligt. Efterhånden som hun var flyttet, begyndte jeg at være sammen med vennerne ofte. Måske lidt for meget. Når jeg kørte ud til hende, for at vi kunne være sammen, tog jeg afsted kort tid efter, for at være sammen med vennerne. Vi havde altid aftalt, at vi skulle hygge med en film osv.. Det har jeg ikke kun gjort en gang, men flere gange. Efter noget tid, følte hun sig ikke elsket, værdsat eller vigtig. Det kan jeg også godt forstå, at hun ikke gjorde. Hun græd hver aften, fordi hun følte sig overset og ikke elsket. Hun havde enlig kun mig tilbage, som hun ville være sammen med. Da jeg var på arbejde en dag, slog hun op over telefon, fordi hun ikke kunne slå op, over face to face.. Jeg skyndte mig ud til hende da jeg fik fri. Hun havde taget sin beslutning og hun var ikke til at rykke på. Jeg var grædefærdig og kunne ikke forstå, at vores forhold var forbi. Jeg skriver til hende heletiden. jeg kan overhovedet ikke lade hende være, fordi at jeg elsker hende himmelsk højt! Det er blevet for meget for hende, og hun blokerede derefter mit nummer og på de sociale medier. Hun har sagt, at efter hun er blevet single, føler hun sig fri og glad. Hun er begyndt at være sammen med, alle hendes veninder igen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor hun ikke følte sig fri i vores forhold. Jeg holdte hende ikke tilbage, på nogen måder. Da vi var sammen, havde hun ikke lyst til at se hendes veninder. Hun havde kun mig og hendes familie. Hun er en pige, som er god til at ligge en facade på hendes følelser. Hun viser dem ikke og er glad og smilende heletiden. Jeg har brugt rigtig mange penge, tid og kærlighed på hende. Efter vi er slået op, tænker jeg konstant på hende. Jeg har både købt smykker og blomster til hende. Jeg har virkelig prøvet alt, men hun er ikke til at rykke på. Jeg har spurgt om vi ikke skulle snakke, om hvad der er sket, men det vil hun ikke. Vi har overhovedet ikke snakket ud, om hvad der er sket. Vi har kun skrevet via telefon om det. Jeg havde et arbejde, som kørte mig psykisk ned. Jeg har ikke været mig selv, i det sidste halve år, af vores forhold. Det var i den tid, hvor hun følte sig glemt og ikke elsket. Dagen efter vi var slået op, sagde jeg mit arbejde op begrund af hende. Jeg ville blive mig selv igen, så jeg kunne være der for hende. Jeg føler at jeg er blevet straffet, for at ikke være mig selv. Jeg er helt tom inden i, og ved virkelig ikke hvad jeg kan gøre mere for hende. Jeg havde købt en rimelig dyr julegave til hende, men hun ville ikke tage i mod den. Jeg prøver ikke at købe hende, men vil blot forkæle hende, for det fortjener hun.
Jeg er virkelig ulykkelig uden hende. Hun har hjulpet mig rigtig meget. Været der for mig, hvor jeg havde brug for det. Hun er utrolig perfekt for mig, og hun er den eneste ene. Hun har skrevet flere gange, at vi ikke kan være sammen med mig mere, efter hvad der er sket. Hun vil gerne komme videre og blive glad igen. Jeg kan bare ikke lade hende være.. Jeg elsker hende virkeligt højt, og vil gøre alt for hende. Det er ca. 2 måneder siden, vi slog op.
Tak på forhånd - håber virkelig at i kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen
Christian
Jeg var i et forhold i lidt over 2 år. Vi havde et rigtig godt liv sammen. Vi gjorde hinanden lykkelige. Vi elskede hinanden og vi fik endda en hund sammen. Hun var ikke blot min kæreste, men også min allerbedste ven. Vi havde boet sammen, i halvandet år, ved hendes mor. Det gik vældigt fint, men hun fik et job, hvor hun skulle bo ude. Det gik fint med, at vi ikke skulle være sammen heletiden, men det var blot mærkeligt. Efterhånden som hun var flyttet, begyndte jeg at være sammen med vennerne ofte. Måske lidt for meget. Når jeg kørte ud til hende, for at vi kunne være sammen, tog jeg afsted kort tid efter, for at være sammen med vennerne. Vi havde altid aftalt, at vi skulle hygge med en film osv.. Det har jeg ikke kun gjort en gang, men flere gange. Efter noget tid, følte hun sig ikke elsket, værdsat eller vigtig. Det kan jeg også godt forstå, at hun ikke gjorde. Hun græd hver aften, fordi hun følte sig overset og ikke elsket. Hun havde enlig kun mig tilbage, som hun ville være sammen med. Da jeg var på arbejde en dag, slog hun op over telefon, fordi hun ikke kunne slå op, over face to face.. Jeg skyndte mig ud til hende da jeg fik fri. Hun havde taget sin beslutning og hun var ikke til at rykke på. Jeg var grædefærdig og kunne ikke forstå, at vores forhold var forbi. Jeg skriver til hende heletiden. jeg kan overhovedet ikke lade hende være, fordi at jeg elsker hende himmelsk højt! Det er blevet for meget for hende, og hun blokerede derefter mit nummer og på de sociale medier. Hun har sagt, at efter hun er blevet single, føler hun sig fri og glad. Hun er begyndt at være sammen med, alle hendes veninder igen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor hun ikke følte sig fri i vores forhold. Jeg holdte hende ikke tilbage, på nogen måder. Da vi var sammen, havde hun ikke lyst til at se hendes veninder. Hun havde kun mig og hendes familie. Hun er en pige, som er god til at ligge en facade på hendes følelser. Hun viser dem ikke og er glad og smilende heletiden. Jeg har brugt rigtig mange penge, tid og kærlighed på hende. Efter vi er slået op, tænker jeg konstant på hende. Jeg har både købt smykker og blomster til hende. Jeg har virkelig prøvet alt, men hun er ikke til at rykke på. Jeg har spurgt om vi ikke skulle snakke, om hvad der er sket, men det vil hun ikke. Vi har overhovedet ikke snakket ud, om hvad der er sket. Vi har kun skrevet via telefon om det. Jeg havde et arbejde, som kørte mig psykisk ned. Jeg har ikke været mig selv, i det sidste halve år, af vores forhold. Det var i den tid, hvor hun følte sig glemt og ikke elsket. Dagen efter vi var slået op, sagde jeg mit arbejde op begrund af hende. Jeg ville blive mig selv igen, så jeg kunne være der for hende. Jeg føler at jeg er blevet straffet, for at ikke være mig selv. Jeg er helt tom inden i, og ved virkelig ikke hvad jeg kan gøre mere for hende. Jeg havde købt en rimelig dyr julegave til hende, men hun ville ikke tage i mod den. Jeg prøver ikke at købe hende, men vil blot forkæle hende, for det fortjener hun.
Jeg er virkelig ulykkelig uden hende. Hun har hjulpet mig rigtig meget. Været der for mig, hvor jeg havde brug for det. Hun er utrolig perfekt for mig, og hun er den eneste ene. Hun har skrevet flere gange, at vi ikke kan være sammen med mig mere, efter hvad der er sket. Hun vil gerne komme videre og blive glad igen. Jeg kan bare ikke lade hende være.. Jeg elsker hende virkeligt højt, og vil gøre alt for hende. Det er ca. 2 måneder siden, vi slog op.
Tak på forhånd - håber virkelig at i kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen
Christian
Kommentarer
Måske har du været for længe om at indse det, så hendes følelser nu er væk. Sådan gik det i sin tid for mig, jeg mistede alle følelser for den mand, som alt for længe havde regnet med jeg altid ville være der. Da han endelig indså det og gerne ville have mig tilbage var det for sent.
Det hjælper jo ikke du elsker hende, hvis hun ikke elsker dig. Man kan ikke tvinge nogen til at føle noget man ikke gør.
Du skal nok komme over det igen. Efter et stykke tid vil du indse det selv om det er svært i øjeblikket.
Men ja.. Jeg burde nok bare lade hende være, og se hvad tiden bringer.