Føler mig presset og alene
Hej.. Jeg håber jeg kan få lidt vejledning og råd herinde. Jeg er 29 år, snart 30, og i fast forhold. Vi har været kærester i 1 1/2 år nu og han er 28. Vi har før snakket om børn og ved det er noget vi begge ønsker. Jeg har epilepsi, ikke svær epilepsi, men får dagligt medicin får at holde mig anfaldsfri. I sommers fandt jeg ud af at jeg havde haft en ufrivillig abort da jeg begyndte at bløde kraftigt. Jeg aborterede selv uden yderligere problemer, bortset fra mange smerter. Jeg var derefter meget bange for ikke at kunne blive gravid igen og kunne ikke forstå hvorfor det kunne ske eftersom jeg er på p-piller. Fandt derefter ud af ved undersøgelser at min epilepsi medicin i løbet af årene har svækket virkningen af mine p-piller. Snakkede med min kæreste om alt dette, da vi jo skulle tage stilling til om jeg skulle have p-piller med højere hormon i. Men han sagde ikke rigtig noget til det og fortalte ham at risikoen var tilstede. Vi har i noget tid snakket om at starte på børn indenfor 6-9 mdr.
Skulle have haft min menstruation d.12 og fik den ikke. Tog test og var ved lægen. Resultat jeg er gravid. Ca. 6+5 nu. Jeg var ekstremt nervøs for at fortælle min kæreste det da jeg ikke vidste hvordan han ville tage det nu det var så uventet.
Han havde en ekstremt kraftig reaktion. Basalt set sagde han "jeg er ikke klar til børn og det ved du".. Jeg er klar om 6-9 mdr og det ved jeg".. Han blev nærmest tosset og sagde indirekte at enten hed det abort eller så måtte jeg finde en anden. Var total i chok og ked af det. Da jeg havde håber vi kunne få en snak omkring det. Han ville overhovedet ikke snakke om det og gav mig skylden. Dagen efter skulle jeg på job og var måske ikke i det bedste humør da jeg tog afsted. Han skrev pludselig en masse beskeder til mig om at jeg skulle stoppe det dårlige humør og han var ved at få en depression igen. Og dette bragte dårlige minder (anede hverken han havde haft en depression eller prøvet abort tidligere). Jeg var fuldstændig i chok. Jeg fik at vide at hvis ikke det stoppede så kom hans hjerte til at gøre noget han ikke havde lyst til. Jeg kunne ikke snakke med ham. Jeg prøvede om aftenen men han blev sur og gal og sagde at det ikke var verdens undergang. Jeg skulle nok snart blive mor..?! Så sagde jeg til ham at vi måtte vente nogle år og så se fordi jeg tydeligt kunne mærke han ikke var i nærheden af klar. Til det sagde han "nej, jeg ved at jeg er klar om 6-9 mdr"..
Jeg tog til lægen dagen efter og tudede da jeg ikke kan derhjemme. Jeg fik sendt anmodning afsted om en abort selvom jeg har det dårligt med det. Jeg er stadig i chok da jeg sidder ved lægen og kan slet ikke overskue jeg står i den her situation med den mand jeg elsker. Jeg har altid vidst han har svært ved følelser men dette virker ekstremt for mig og viser tegn på dybere følelser omkring det. Når man slet ikke vil nævne det så er der noget galt tænker jeg.
Allerede 2 dage efter lægen modtager jeg e-post om at skulle på sygehuset d. 4. Januar. Jeg fælder en tåre og han bliver sur og vil ikke holde om mig eller trøste mig. Jeg er bange og ked af det.
I går skulle han holde fødselsdag. Jeg satte mine følelser på hold og satte en facade op. Om natten da han kom fuld hjem siger han pludselig "grunden til jeg ikke kan snakke om det, er at det gør ondt". Og så ville han ikke snakke mere.
Da han fik at vide jeg var gravid siger han at jeg er skruk og ikke skal presse ham.
Men det her er ikke min skyld og vi har været 2 om risikoen.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. At være alenemor er ikke min drøm og slet ikke med epilepsi. Jeg føler allerede er begyndende had til ham fordi han ikke vil snakke med mig om bare muligheden for at beholde barnet. Altså vi bor sammen og har fællesøkonomi osv. Specielt når han så siger 6-9 mdr..
Er bange for jeg vil fortryde aborten og måske vil få svært ved at blive gravid igen. Er bange for konsekvenserne ved det og ville ønske han bare ville åbne op og snakke en smule om det..
Nogen der har prøvet noget bare en smule lignende.
Elsker han virkelig højt og ved han bliver en fantastisk far. Er bange for han selv fortryder. Vi har er dejligt og harmonisk forhold men denne reaktion har skræmt mig fra vid og sans
Aner ikke hvad jeg skal gøre og er ked af det hele tiden uden at kunne vise det.
Skulle have haft min menstruation d.12 og fik den ikke. Tog test og var ved lægen. Resultat jeg er gravid. Ca. 6+5 nu. Jeg var ekstremt nervøs for at fortælle min kæreste det da jeg ikke vidste hvordan han ville tage det nu det var så uventet.
Han havde en ekstremt kraftig reaktion. Basalt set sagde han "jeg er ikke klar til børn og det ved du".. Jeg er klar om 6-9 mdr og det ved jeg".. Han blev nærmest tosset og sagde indirekte at enten hed det abort eller så måtte jeg finde en anden. Var total i chok og ked af det. Da jeg havde håber vi kunne få en snak omkring det. Han ville overhovedet ikke snakke om det og gav mig skylden. Dagen efter skulle jeg på job og var måske ikke i det bedste humør da jeg tog afsted. Han skrev pludselig en masse beskeder til mig om at jeg skulle stoppe det dårlige humør og han var ved at få en depression igen. Og dette bragte dårlige minder (anede hverken han havde haft en depression eller prøvet abort tidligere). Jeg var fuldstændig i chok. Jeg fik at vide at hvis ikke det stoppede så kom hans hjerte til at gøre noget han ikke havde lyst til. Jeg kunne ikke snakke med ham. Jeg prøvede om aftenen men han blev sur og gal og sagde at det ikke var verdens undergang. Jeg skulle nok snart blive mor..?! Så sagde jeg til ham at vi måtte vente nogle år og så se fordi jeg tydeligt kunne mærke han ikke var i nærheden af klar. Til det sagde han "nej, jeg ved at jeg er klar om 6-9 mdr"..
Jeg tog til lægen dagen efter og tudede da jeg ikke kan derhjemme. Jeg fik sendt anmodning afsted om en abort selvom jeg har det dårligt med det. Jeg er stadig i chok da jeg sidder ved lægen og kan slet ikke overskue jeg står i den her situation med den mand jeg elsker. Jeg har altid vidst han har svært ved følelser men dette virker ekstremt for mig og viser tegn på dybere følelser omkring det. Når man slet ikke vil nævne det så er der noget galt tænker jeg.
Allerede 2 dage efter lægen modtager jeg e-post om at skulle på sygehuset d. 4. Januar. Jeg fælder en tåre og han bliver sur og vil ikke holde om mig eller trøste mig. Jeg er bange og ked af det.
I går skulle han holde fødselsdag. Jeg satte mine følelser på hold og satte en facade op. Om natten da han kom fuld hjem siger han pludselig "grunden til jeg ikke kan snakke om det, er at det gør ondt". Og så ville han ikke snakke mere.
Da han fik at vide jeg var gravid siger han at jeg er skruk og ikke skal presse ham.
Men det her er ikke min skyld og vi har været 2 om risikoen.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. At være alenemor er ikke min drøm og slet ikke med epilepsi. Jeg føler allerede er begyndende had til ham fordi han ikke vil snakke med mig om bare muligheden for at beholde barnet. Altså vi bor sammen og har fællesøkonomi osv. Specielt når han så siger 6-9 mdr..
Er bange for jeg vil fortryde aborten og måske vil få svært ved at blive gravid igen. Er bange for konsekvenserne ved det og ville ønske han bare ville åbne op og snakke en smule om det..
Nogen der har prøvet noget bare en smule lignende.
Elsker han virkelig højt og ved han bliver en fantastisk far. Er bange for han selv fortryder. Vi har er dejligt og harmonisk forhold men denne reaktion har skræmt mig fra vid og sans
Aner ikke hvad jeg skal gøre og er ked af det hele tiden uden at kunne vise det.
Kommentarer
Du har virkelig brug for nogle værktøjer, og da især til at indse, at din kæreste da i den grad ikke er god for dig. Han kører på dig i helt urimelig grad, og jeg kan slet, slet ikke forstå, hvordan du kan elske en person, der opfører sig sådan overfor dig – hvordan du overhovedet kan forvente, at han vil blive en fantastisk far, hvis bare han lige får lov til at vente nogle måneder mere.
Nu er et barn jo ikke noget, man bare lige kan bestille til levering en bestemt dato. Hvad nu hvis du får denne abort nu, og så om 6-9 måneder, når han er klar, som han har lovet 100% han er; ja, så bliver du bare ikke gravid inden for det tidsrum?
Det gør du måske først om 12 måneder? Hvad så? Er hans ”klar”tidspunkt så passeret og han er ude igen?
Hvorfor har han aldrig fortalt dig om, at han har haft en depression? Er der andre ting, han ikke har fortalt dig? Hvorfor var du bange for at fortælle ham, at du er gravid?
Jeg mener, hvis I virkelig elsker hinanden, så burde I kunne dele sorger, glæder og bekymringer – og det da uden at frygte reaktioner fra partneren.
Hvis du vælger dette barn, skal du indstille dig på, at du med stor sandsynlighed skal være alenemor. Måske han vil holde ved, men du vil givet opleve total brok og ballade gennem hele graviditeten, og ja, så kan det da være han ændrer mening senere, men … helt ærligt, er det virkelig noget, du vil risikere at lade dig byde?
Han HAR fået at vide, at dine p-piller måske ikke var helt stabile, men han har jo også været med til at tage chancen, ikke?
Jeg synes, du hurtigst muligt skal få fat i noget professionel hjælp, så du kan få hjælp til at tage den rette beslutning for DIG SELV i forbindelse med, om du skal have det barn eller ej. Du skal have hjælp til at tage en beslutning for DIG og for det barn.
Har du familie, venner og veninder der kan hjælpe og støtte dig? Har du økonomien i orden?
6-9 måneder burde ikke gøre en forskel for faderen, hvad kan ændre sig så meget på den tid?
Jeg kender ingen der har fortrudt at få børn. Men jeg ved hvordan det føles at fortryde at vælge et barn fra. Og det ønsker jeg ikke for nogen. Nu var min situation ekstrem.
Har du kontaktet mødrehjælpen? Jeg fik hjælp hos dem efter det var sket, hun var så sød og god hende jeg var i kontakt med.
Jeg vil meget gerne skrive med dig, hjælpe dig, fortælle om min situation privat, hvis du kan bruge det til noget. Det er forfærdeligt det du går igennem.
Hvor står du lige nu?
Jeg skal ind til scanning her kl 10 i dag og se hvor langt jeg præcist er og har heldigvis en veninde der tager med mig.
Jeg tror ikke jeg kan forklare hvor ulykkelig jeg er. Jeg føler mig skyldig som om det er min skyld. Min kæreste kunne holde lidt om mig i nat men foruden det vil han hverken snakke med mig eller noget. Han vil knap kigge på mig og føler mig beskidt og kan ikke engang forklare hvorfor
Hvis smitter via blod, sex og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og ved amning.
Kondom beskytter mod at man smitter en anden. Men man kan godt få en kombinationsbehandling som gør at hiv smittede ikke kan smitte andre når man har seksuelt sammenleje.
Hvad er symptomerne?
Det er kun ca. 50 procent af alle dem som bliver smittet, som mærker de første symptomer på hiv, som kan optræde ca. 14 dage efter at man er blevet smittet.
Symptomerne på at man har hiv kan være at man får feber, halsbetændelse, hævede lymfeknuder, mavesmerter, svamp i munden, hovedpine, muskel og ledsmerter røde pletter og knopper.
Disse symptomer forsvinder efter 2-4 uger.
Efter nogle år kommer der en række infektioner og sygdomme, som f.eks. Herpes ved kønsdelene, svamp i munden, diarre og vægttab og mange andre symptomer som jeg ikke gad og skrive ned.
Hvordan kan man blive testet for om man har hiv ?
Man for taget en blodprøve, hos en læge eller på et sygehus.
Testen kan udføres 4 uger efter at man er blevet smittet.
hvad er følgerne af hiv?
Hvis man bliver smittet med hiv, så har man det hele ens liv, his man ikke får en behandling kan man ende med at dø. Ganske få dør af det.
I 2014 bliv der anmeldt 249 tilfælde af hiv i Danmark, hvor henholdsvis 192 af dem var mænd og 57 var kvinder.
Der er omkring 6866 mennesker som har hiv i Danmark , største delen af dem er voksne mellem 30-40 år gammel
Det er nogle vældig gode informationer, du her kommer med.
Men – hvorfor i alverden har du lagt dem ind i denne debat, der overhovedet intet har med hiv at gøre?
Det da helt relevant at komme med sådanne informationer, men jeg vil da foreslå dig, at du i stedet åbner en debat – f.eks. under emnet ”Kønssygdomme”, og skriver der. Der er da større muligheder for at nogle det kan have relevans for også ser det.
I øvrigt kunne det være helt fint, hvis ”dentvivlende29” ville melde tilbage og fortælle, hvordan tingene ser ud for hende nu.