Contalgin
Jeg er en 55årig alene kvinde som kommer fra en dysfunktionel familie. Livet som barn indeholdt vold, incest, alkohol, medicin.... Fra jeg var teenager til jeg blev 40 lod jeg mig fange af alkoholen. Årtusindeskiftet så mig langt om længe ud af det misbrug. Under vejs har jeg skadet min krop, mine, knæer, hofter og min ryg. Pga dette har jeg måtte ty til stærk medicin. Det blev contalgin, da al andet var prøvet. Jeg ved jeg får løftede øjenbryn, men jeg fortæller det her som jeg oplevede det. Fra første gang jeg fik det, contalgin, var det som at komme hjem til mig selv. Ikke nok med at det tog de værste smerte, nej, pludselig kunne jeg genkende den pige jeg havde mistet så mange år tilbage. Jeg oplever at jeg på contalgin kan lave positive forandringer. Fra næsten ikke at have kunne komme op af sengen, er jeg nu oppe hver morgen klokken fem. Jeg har formået at strukturer min dag. Jeg starter med at skrive. Jeg laver øvelser i positive tankegange, finder gode minder frem, fremfor dårlige. Jeg cykler daglige ture, foder og strigler hestene, laver større eller mindre projekter.... Alt dette og meget mere har jeg fået gang i....jeg lever og jeg er glad! Før jeg fik contalgin lå jeg i sengen eller på sofaen det meste af dagen, jeg var langt nede, havde ofte selvmordstanker, isolerede mig, spiste meget lidt...... Jeg forsøgte mig med samtaler hos lægen, et længere pyskolog forløb, pyskriatrien og pyskofarmika, alternative vej og medicin.... Så efter et 'ikke' som varede næsten 40 har contalginen nærmest været et mirakel middel for mig og jeg troede at nu var jeg okay.
Men nej. For nu er det ikke godt længere, at få contalgin. Kun i begrænset perioder, siger de, fordi det er vanedannende. Jeg er lige ved at skrige, vil det så sige at jeg skal gå tilbage og være grønsag? Jeg er da sådan set ligeglad med om jeg er afhængig af det, når bare jeg får det godt af det! Alle er afhængig af noget, forskellen er jo hvor omsigs gribende afhængigheden er. Alkohol er no go for mig, fordi jeg total mister styring, udover det også er usundt. Kaffe er også vanedannende, men mister jo ikke hovedet af det. Og det gør jeg altså ikke på contalgin. Jeg forstår ikke at det nu skal tages fra mig......når nu det hjælper mig til at komme op og til leve et liv med lidt kvalitet. Er man ikke gået for langt med at skære ned? Er contalgin farlig i sig selv og i det lange løb? Hvad skal sådan en som mig nu gøre? Her fra januar vil min læge have mig i gang med at trappe ud af contalginen og jeg er dybt ulykkelig og bange. Hvad kan jeg gøre? Anett1960
Men nej. For nu er det ikke godt længere, at få contalgin. Kun i begrænset perioder, siger de, fordi det er vanedannende. Jeg er lige ved at skrige, vil det så sige at jeg skal gå tilbage og være grønsag? Jeg er da sådan set ligeglad med om jeg er afhængig af det, når bare jeg får det godt af det! Alle er afhængig af noget, forskellen er jo hvor omsigs gribende afhængigheden er. Alkohol er no go for mig, fordi jeg total mister styring, udover det også er usundt. Kaffe er også vanedannende, men mister jo ikke hovedet af det. Og det gør jeg altså ikke på contalgin. Jeg forstår ikke at det nu skal tages fra mig......når nu det hjælper mig til at komme op og til leve et liv med lidt kvalitet. Er man ikke gået for langt med at skære ned? Er contalgin farlig i sig selv og i det lange løb? Hvad skal sådan en som mig nu gøre? Her fra januar vil min læge have mig i gang med at trappe ud af contalginen og jeg er dybt ulykkelig og bange. Hvad kan jeg gøre? Anett1960
Kommentarer
Jeg synes du er utrolig sej. Du er kommet så langt i dit liv, ved at kæmpe.
Jeg er selv smertepatient på nedtrapning ( fra Tramadol) og er meget forundret over din læges fremgangsmetode. Vil dog gerne høre hvilken dosis du får og hvor meget du skal trappe ned ?
Mvh. Jette