Depressiv kæreste
Hej. Min kæreste og jeg har været sammen i 1.5 år. Hun har i ca. 6-7 måneder været depressiv. Vi er begge 20 år.
Hun har haft meget stress og haft meget at se til med studentereksamen, hun har ryg gigt jeg har mistet min mor 2 måneder til kræft, før hun det blev slemt. Jeg har altid været her for hende. Da hun var blevet indlagt på psykiatrisk i et par dage, kom jeg hver dage. Selvom vi bor godt 100 km fra hinanden.
Pga. et astmaanfald fandt lægerne ud af hun har fået rytmeforstyrrelser af hendes antidepressive medicin, hvilken hun blev taget af med det samme.
Efter der, havde hun det lidt svært. Men det hele faldt på plads.
For 3 uger siden, siger hun lige pludselig at hun er meget forvirret omkring alting. Hun vidste slet ikke om hun fortsat ville dyrke hendes interesser, og hun for første gang var nødt til at lytte til sig selv. Hun havde dårlig samvittighed over, hun ikke kunne give mig det, jeg gav hende.
Efter knapt en uge, kørte jeg op til hende og vi blev enige om, at gå fra hinanden.
Hun har ikke vist stærke signaler for, hun ikke ønskede mig længere. Vi har kysset og været intime selv op til øjeblikket inden hun sagde det til mig.
Hun siger hun har brug for at tænke det hele igennem og hun er meget opsat på en rejse hun skal på i 2 måneder til april.
Hun har dårlig samvittighed over os. Vi har været igennem rigtig meget på meget kort tid. Men jeg aner ikke om jeg bare skal give hende tid eller presse på.
Det er næsten 14 dage siden vi gik fra hinanden. Vi skrev lidt sammen i 4-5 dage efter vi var gået fra hinanden, men hun sagde til sidst det var for hårdt og hun kom til at savne mig for meget når vi skrev, og ikke kunne holde ud at skrive indtil denne "sorg-boble" forsvandt så vi måske kunne skrive stille og roligt igen. Hun
Hun sagde, hun ikke kunne være sammen med mig lige nu, men ville ikke holde på mig indtil hun skulle rejse.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg i denne situation skal gøre. Jeg vil gøre alt, men hun ønsker at løse problemet selv. Det respektere jeg og siger jeg gerne vil snakke eller skrive, hvis hun får brug for det.
Skal jeg give hende tid? Eller skal jeg forvente vi er gået død i vores forhold pga. jeg har mistet min mor og hun har fået denne slemme depression.
Det er en meget svær situation. Jeg vil gerne give hende plads. Men hun skal først rejse og 4 måneder og meget kan nå at ske inden for den tid. Vi har haft det rigtig godt sammen, men vores forhold har primært vægtet på de negative ting i stedet for gode oplevelser. Kan et stykke tid fra hinanden give en ny frisk start?
Jeg håber nogle kan give mig et råd, for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.
Hun har haft meget stress og haft meget at se til med studentereksamen, hun har ryg gigt jeg har mistet min mor 2 måneder til kræft, før hun det blev slemt. Jeg har altid været her for hende. Da hun var blevet indlagt på psykiatrisk i et par dage, kom jeg hver dage. Selvom vi bor godt 100 km fra hinanden.
Pga. et astmaanfald fandt lægerne ud af hun har fået rytmeforstyrrelser af hendes antidepressive medicin, hvilken hun blev taget af med det samme.
Efter der, havde hun det lidt svært. Men det hele faldt på plads.
For 3 uger siden, siger hun lige pludselig at hun er meget forvirret omkring alting. Hun vidste slet ikke om hun fortsat ville dyrke hendes interesser, og hun for første gang var nødt til at lytte til sig selv. Hun havde dårlig samvittighed over, hun ikke kunne give mig det, jeg gav hende.
Efter knapt en uge, kørte jeg op til hende og vi blev enige om, at gå fra hinanden.
Hun har ikke vist stærke signaler for, hun ikke ønskede mig længere. Vi har kysset og været intime selv op til øjeblikket inden hun sagde det til mig.
Hun siger hun har brug for at tænke det hele igennem og hun er meget opsat på en rejse hun skal på i 2 måneder til april.
Hun har dårlig samvittighed over os. Vi har været igennem rigtig meget på meget kort tid. Men jeg aner ikke om jeg bare skal give hende tid eller presse på.
Det er næsten 14 dage siden vi gik fra hinanden. Vi skrev lidt sammen i 4-5 dage efter vi var gået fra hinanden, men hun sagde til sidst det var for hårdt og hun kom til at savne mig for meget når vi skrev, og ikke kunne holde ud at skrive indtil denne "sorg-boble" forsvandt så vi måske kunne skrive stille og roligt igen. Hun
Hun sagde, hun ikke kunne være sammen med mig lige nu, men ville ikke holde på mig indtil hun skulle rejse.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg i denne situation skal gøre. Jeg vil gøre alt, men hun ønsker at løse problemet selv. Det respektere jeg og siger jeg gerne vil snakke eller skrive, hvis hun får brug for det.
Skal jeg give hende tid? Eller skal jeg forvente vi er gået død i vores forhold pga. jeg har mistet min mor og hun har fået denne slemme depression.
Det er en meget svær situation. Jeg vil gerne give hende plads. Men hun skal først rejse og 4 måneder og meget kan nå at ske inden for den tid. Vi har haft det rigtig godt sammen, men vores forhold har primært vægtet på de negative ting i stedet for gode oplevelser. Kan et stykke tid fra hinanden give en ny frisk start?
Jeg håber nogle kan give mig et råd, for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.
