Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerter efter påbegyndt rodbehandling

I maj måned dette år fik jeg lavet et hul i højre side overmunden, den næstsidste tand. En måned efter dette kunne jeg stadig ikke tygge i denne side uden smerter og kulde gav små jag op i kinden, og fik derfor slebet lidt ned på plastfyldningen. Desværre hjalp det ikke, og efter en måned mere ville jeg have min tandlæge til at kigge på tanden igen. På dette tidspunkt havde de ferie lukket og jeg var så heldig, at en anden tandlæge ville kigge på den. De tog røngtenbillede, men de kunne ikke se, at der evt. var gået betændelse i en eller flere rødder. De sleb lidt mere og bad mig vente en måned mere, og hvis jeg stadig havde problemer skulle jeg have fat i min sædvanlige tandlæge.

Smerten når jeg tyggede på denne tand, samt smerte når jeg fik noget koldt på tanden var desværre ikke forsvundet derefter. Så jeg tog til min tandlæge i oktober måned. De fjernede den "gamle" plastfyldning og de kunne se, at det var meget tæt på nerven nedenunder, så de mente, at den eneste løsning var at få en rodbehandling. Slut oktober startede de på behandlingen, fandt 4 kanaler, som jeg tror de målte, rensede, skyllede og derefter fik jeg en midlertidig fyldning, som jeg skulle gå med i 3 uger. Ud fra hvad jeg har læst og fået fortalt, kan det gøre ondt i nogle dage efter. Det gjorde det skam også, og den bankende smerte jeg havde lige efter forsvandt også. Men det gjorde stadig ondt, når jeg prøvede at tygge på den og kulde var tanden stadig ikke glad for. Smerten centrerede sig ved mellemrummet mellem den rodbehandlede og bagerste tand. Midt november var jeg så tilbage i stolen igen og jeg fortalte om symptomerne jeg stadig havde. De fjernede den midlertidige fylding og rensede igen (tandlægen lugtede til filene) og sagde, at rødderne var som de skulle være, så de kunne ikke forstå at jeg stadig havde smerter. De så, at jeg havde et lille kariesangreb på den bagerste tand, men at det skulle ikke kunne give de smerter. De dækkede dog angrebet til, puttede en ny midlertidig fyldning i og tilsidst "lakerede" de begge tænder med noget jeg tror var fluor (forsvandt efter 2 dages tandbørstning), da det også måske kunne være mine tandhalse problemet lå i. Og desuden tror de, at jeg skærer meget tænder når jeg sover, så det skulle jeg prøve at lade være med ..

Dette er nu 1,5 uge siden og jeg kan stadig ikke tygge på tanden og smerten er stadig centreret på den inderste kant af de to bagerste tænder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det stadig skal gøre ondt, når tanden egentlig er død.

Skal jeg ringe til min tandlæge og fortælle dem, at jeg stadig har problemer, eller skal jeg bare lade være med at prøve at tygge i højre side, indtil jeg skal til tandlægen igen om 1,5 uge? Har i nogle foreslag til, hvad problemet kan være?

Det er noget frustrerende, da jeg har et hul i venstre side, også i overmunden på næstsidste tand, derskal ordnes, men jeg er så bange for, at det samme sker ved den tand, så jeg pludselig ikke kan tygge i begge sider.

Kommentarer

  • Du skal da ringe igen med det samme, det er bare IKKE i orden. Det koster jo en formue, at gå til tandlæge og skal bare være i orden når man får lavet noget.

    Havde selv samme problem for et par år siden, meget ondt i en kindtand, hvor jeg havde fået lavet et hul. Fik også slebet på den, fluor på og skulle selv smører tandpasta på nogen gange om dagen. Intet hjalp, var af sted igen og endte med en rodbehandling, fordi det viste sig at tanden var flækket et stykke nede. Det er sikkert sket første gang der blev boret i den.

    Det hele endte med at koste over 6000 kr

    Håber dine smerter meget snart forsvinder

    VH
    Connie
Log in eller Registrér for at kommentere.