Er det normalt at en neurolog gør sådan?

ahappysong93

For nogle dage siden havde jeg en samtale med en 11-årig pige. Hun fortalte at hun havde været til neurolog fordi hun døjer med hovedpiner. Jeg spurgte ind til hvordan det havde været og hun fortalte blandt andet at han havde bedt hende om at tage sko, strømper og bukser af og gå frem og tilbage foran ham. Det syntes hun var skørt, fordi det jo var hendes hoved der skulle undersøges, men han fortalte at det var for at se om hun gik skævt.
Det synes både hun og jeg egentlig lyder som en rimelig forklaring. Men jeg er jo ikke læge og efter jeg har gået og tænkt over det nogle dage er jeg alligevel blevet usikker.
Pigens forældre var ikke med til mødet med neurologen og hun har ikke fortalt det til nogen af dem efterfølgende. Derfor føler jeg, som den eneste voksne der kender til episoden, et ansvar for at sikre mig at det der foregik ikke var forkert.
Mit spørgsmål er altså om du selv eller nogen du kender har oplevet at blive undersøgt på samme måde i forbindelse med hovedpiner?

lotte123

Jeg tilstår, at jeg ikke har forstand på det og at jeg ikke vil gøre en mus til en elefant, men det jeg synes virker galt er, at denne pige ikke har fortalt om det til sine forældre.

Hvorfor har hun ikke det? Er det fordi hun har følt, at der var noget forkert i det, noget hun føler sig flov over?

Og - har hun det sådan, synes jeg bestemt, der er grund til at handle.

Jeg synes sådan set ikke, det er i orden at en voksen mand (heller ikke en læge), der er alene med et mindre barn, forlanger at hun skal klæde sig af.

I øvrigt mener jeg, det efterhånden er helt standard, at når et barn er ved lægen - og tøjet skal af, så har lægen netop sikret sig ved, at der altid er f.eks. en sygeplejerske til stede - netop for at undgå forkerte misforståelser.

ahappysong93

Hun var ved neurolog i fredags og har været på besøg hos mig hele weekenden fordi hendes forældre skulle til et bryllup. Da jeg talte med hende havde hun altså ikke haft særlig meget tid til at snakke med hendes forældre.
På mig virkede det ikke som om hun skammede sig over noget. Hun fortalte historien med et smil på læben og syntes bare at det var lidt skørt. Min tanke var bare at hvis det er forkert det er sket, skal det vel meldes uanset om barnet har forstået at det er forkert eller ej. Problemet er at jeg ikke ved om det er forkert. Måske er det ganske almindeligt og neurologen har bare begået den fejl ikke at have en sygeplejerske tilstede. I så fald er han jo i hvert fald ikke en sexforbryder.
Jeg har snakket i telefon med hendes mor her til aften og hun vil prøve at tale med hende om episoden i morgen.
Tak for input.
Jeg vil stadig gerne høre fra folk der har oplevet lignende konsultationer.

persille1

Jeg har været et par gange hos ortopædkirurg og jeg kan fortælle det er helt normalt. Ortopædkirurgen kunne ud fra min gangart se forskelligt. Jeg var godt tilfreds, for jeg var klar over han havde ret i det han fortalte mig. Jeg tog også noget af tøjet af og det forstår jeg udmærket for ellers kan benene jo ikke ses og måden at gå på.
En neurolog undersøger jo nerve forstyrrelser.

Jeg siger dog som lotte123, der bør være en sygeplejerske tilstede, når der er tale om et barn. Men der er jo mangel på personale, så måske er der en naturlig forklaring.

PS. Men det gør mig "gnaven", at lige meget hvilken læge man er hos skal man altid tage tøjet af og på under fuld beskuelse.
Nå ja, han var høflig og kiggede på sin skærm, medens jeg tog mine strømpe bukser på igen, men det generer mig grusomt at man skal tage tøjet på uden en skærm man lige kan sidde bag ved.
Når man er ældre kan det være anstrengende at hive de strømper på igen og jeg føler mig til grin.

Det generer sikkert også et barn at tage tøjet af og på under "opsyn". Mærkeligt læger slet ikke tænker på den slags. Mon de selv ville bryde sig om det.


Ps en gang til.
Jeg ved nu fra en anden, en neurolog også undersøger på samme måde.

lotte123

Jeg forsøger gerne at forholde mig til det, der rent faktisk står, men selvfølgelig kan det ikke undgås, at man alligevel får tolket på tingene.

”Pigens forældre var ikke med til mødet med neurologen og hun har ikke fortalt det til nogen af dem efterfølgende.” Jeg fik klart indtrykket, at hun havde undladt at fortælle netop det, fordi hun ikke kunne – og altså ikke, at det skyldtes, at hun ganske enkelt ikke havde haft muligheden for det.

Og – det var netop det, at hun havde undladt at fortælle noget sådant, der fik mig til at reagere, som jeg gjorde.
Og netop ” Derfor føler jeg, som den eneste voksne der kender til episoden, et ansvar for at sikre mig at det der foregik ikke var forkert. ”, giver også indtryk af en pige, der føler sig usikker på det skete og har givet dig sin fortrolighed om noget, som hun ikke har kunnet fortælle sine forældre.

Men – sådan var det så ikke.

Og ja, jeg undrer mig faktisk over, at en så lille pige går alene til en speciallæge, men det er så en anden snak.