Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mistanke om discus i nakken

Redigeret 24 november, 2015, 16:35 i Diskusprolaps
Hej,
For 5 år siden fik jeg et piskesmæld ifm. med et biluheld. Efterfølgende røntgen og MR skanning vidste ikke noget særligt, kun "ubetydelige" forandringer. Dette har undret mig, med de store gener jeg havde lige da det skete. Siden har jeg døjet med voldsomme hovedpine/migræneanfald, har i perioder ikke haft fuld følelse i armen, store smerter og problemer med at nakken "låser". Jeg har prøvet kiroprakter uden at det hjalp i det lange løb, FYS gav heller ikke noget og jeg går til en massør 1-2 gange pr. måned for bare at holde symptomerne nede.

Det sidste halve års tid er det blevet værre og værre, og de sidste 14 dage har jeg haft meget ondt. Jeg har ikke kunnet bevæge nakken ordentlig, har haft sovende arm, snurrende fingre osv. Nattesøvnen kniber det med, koncentrationen i løbet af dagen lige så. Jeg var ved lægen, som havde mistanke om at det var en discus. Han ville dog ikke tage et nyt røntgen eller MR skanning, og dette undrede mig, men "det viste jo ikke noget for 5 år siden"...
Han henviste mig til et genoptræningsforløb hos FYS samt givet recept på stærke Ipren. Er der nogen herinde som har erfaring med sådan en genoptræning?
Jeg er lidt skeptisk, eller måske mere desperat for jeg kan snart ikke holde det ud mere.
Håber, nogen har et svar for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og hvordan jeg kan få det bedre...
Mvh. den knap så positive lige pt...
Log in eller Registrér for at kommentere.