Indstillinger
Ud af medicinen.
Hejsa.
Det er ret vært for mig, at starte denne tråd ud. Fordi jeg har ret svært ved lige at placere mig selv i det hele pt.
Men vil forsøge at gøre en lang historie kort.
Jeg er i dag 30 år gammel. Da jeg var omkring de 19 år, gik jeg ned med stress og depression. Jeg drak rigtig meget, så kom på antabus. Samtidig fik jeg hjælp fra en alkoholkonsulent og en terapeut. Det gik lidt op og ned, men jeg endte ude i hashmisbrug også. Og genoptog drikkeriet efter 13 måneder. Jeg har været i "misbrugs-systemet" næsten lige siden. Dog stoppede jeg med at drikke alkohol (snart 4 års ædrulighed) og hashen kom jeg også ud af (snart 5 års dag). Det jo alt sammen meget godt og helt fantastisk. Blev ved med at tale med min misbrugskonsulent indtil ca. feb. i år. Turde ikke helt slippe ham. Siden da har jeg "klaret mig selv":). Oveni det hele, kom jeg dengang også på depressive piller. Cymbalta 60 mg. Og har taget dem i 10 år. Det har været oppe og vende flere gange, at jeg skulle stoppe, men det bare ikke blevet. Det tog jeg så selv hånd om, for en måned siden. Og så er vi ved i dag.
Jeg tog en kold tyrker som man siger. De første 14 dage var vildt voldsomme fysisk set. Føler det så småt er ovre. Men de sidste 14 dage her, er det bare som om jeg er faldet totalt tilbage til da jeg var 19. Ved ikke om jeg direkte er faldet ud i depression igen, men tror jeg er ret meget på vej... I hvert fald er jeg mega stresset.
Det gør mig stresset, at jeg forlanger rigtig meget af mig selv. især at jeg skal have det sådan og sådan, fordi jeg nu er kommet så langt mht. alkohol og hash (som jeg har levet ret højt på)
Jeg bliver angst, stresset og ked af, at jeg er "faldet" tilbage i nedtrykt sind. Det hele farer rundt i hovedet på mig. Føler jeg skal have kontrol over alt, hvilket jeg også gjorde, ubevidst, da jeg var på pillerne. Men nu kan jeg ikke engang tale med min mor, læge eller venner uden at je føler jeg ikke kan være mig selv.
Det giver mig også en masse vrede, at alle omkring mig, taler om, at jeg måske ikke skulle være stoppet med de piller. hvilket måske kan være sandt, men nu er verden sådan, og jeg vil bare så gerne ud af dem.
Jeg vil gerne bare kunne slappe mere af i det hele, og give mit hoved tid til at falde til ro igen. Men for satan hvor tankerne flyver rundt... Især at jeg burde have det sådan eller sådan, eller jeg burde være sådan og sådan. Det simpelthen så mega anstrengende.
Nå men tror egentlig bare jeg, med denne tråd, gerne vil tale med ligesindede, som forstår hvad jeg gennemgår... Eller måske kan nikke genkende til bare lidt af det... Sorry hvis det står noget roddet, men det afspejler vist mit sind meget godt:)
Det er ret vært for mig, at starte denne tråd ud. Fordi jeg har ret svært ved lige at placere mig selv i det hele pt.
Men vil forsøge at gøre en lang historie kort.
Jeg er i dag 30 år gammel. Da jeg var omkring de 19 år, gik jeg ned med stress og depression. Jeg drak rigtig meget, så kom på antabus. Samtidig fik jeg hjælp fra en alkoholkonsulent og en terapeut. Det gik lidt op og ned, men jeg endte ude i hashmisbrug også. Og genoptog drikkeriet efter 13 måneder. Jeg har været i "misbrugs-systemet" næsten lige siden. Dog stoppede jeg med at drikke alkohol (snart 4 års ædrulighed) og hashen kom jeg også ud af (snart 5 års dag). Det jo alt sammen meget godt og helt fantastisk. Blev ved med at tale med min misbrugskonsulent indtil ca. feb. i år. Turde ikke helt slippe ham. Siden da har jeg "klaret mig selv":). Oveni det hele, kom jeg dengang også på depressive piller. Cymbalta 60 mg. Og har taget dem i 10 år. Det har været oppe og vende flere gange, at jeg skulle stoppe, men det bare ikke blevet. Det tog jeg så selv hånd om, for en måned siden. Og så er vi ved i dag.
Jeg tog en kold tyrker som man siger. De første 14 dage var vildt voldsomme fysisk set. Føler det så småt er ovre. Men de sidste 14 dage her, er det bare som om jeg er faldet totalt tilbage til da jeg var 19. Ved ikke om jeg direkte er faldet ud i depression igen, men tror jeg er ret meget på vej... I hvert fald er jeg mega stresset.
Det gør mig stresset, at jeg forlanger rigtig meget af mig selv. især at jeg skal have det sådan og sådan, fordi jeg nu er kommet så langt mht. alkohol og hash (som jeg har levet ret højt på)
Jeg bliver angst, stresset og ked af, at jeg er "faldet" tilbage i nedtrykt sind. Det hele farer rundt i hovedet på mig. Føler jeg skal have kontrol over alt, hvilket jeg også gjorde, ubevidst, da jeg var på pillerne. Men nu kan jeg ikke engang tale med min mor, læge eller venner uden at je føler jeg ikke kan være mig selv.
Det giver mig også en masse vrede, at alle omkring mig, taler om, at jeg måske ikke skulle være stoppet med de piller. hvilket måske kan være sandt, men nu er verden sådan, og jeg vil bare så gerne ud af dem.
Jeg vil gerne bare kunne slappe mere af i det hele, og give mit hoved tid til at falde til ro igen. Men for satan hvor tankerne flyver rundt... Især at jeg burde have det sådan eller sådan, eller jeg burde være sådan og sådan. Det simpelthen så mega anstrengende.
Nå men tror egentlig bare jeg, med denne tråd, gerne vil tale med ligesindede, som forstår hvad jeg gennemgår... Eller måske kan nikke genkende til bare lidt af det... Sorry hvis det står noget roddet, men det afspejler vist mit sind meget godt:)
Kommentarer
Har prøvet lidt med meditation, og vil virkelig give dig ret i, at det er mega svært, men glemmer at gøre det hver dag og så når det aldrig at blive en vane...
og når jeg sidder i det, er det også svært for mig at give helt slip, da jeg så føler jeg mister kontrollen, du ved:)
Det gør heller intet nemmere at jeg pt er syg, lige kommet på kontanthjælp, og samtidig jobsøgende... så der er gang i det hele pt:P
Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Cymbalta, oplevede
symptomer som:
•
svimmelhed, træthed, prikkende følelse som når noget sover, søvn-forstyrrelser (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), rastløshed
eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser, hovedpine, irritation, diaré,
forøget tendens til at svede eller svimmelhed.
Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få dage, men hvis du oplever meget generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.
Der er nu min erfaring, at læger ofte tror på lægemiddelproducenten, som typisk oplyser, at perioden med abstinenssymptomer er kortvarig.
Spørger man patienterne vil disse ofte oplyse, at perioden med abstinenssymptomer kan vare temmelig lang til, ja i måneder og optil år for visse vanedannede produkter.
Jeg håber, at du snart får det bedre.
Nu er det jo for sent at sige det til dig, men jeg vil ikke forspilde chancen for at sige det til andre, der ønsker at komme ud af psykofarmaka:
Husk at trappe langsomt og forsigtigt ud!
At stoppe med medicinen lige pludseligt er det samme som at bede om problemer! Man skal altid behandle sin hjerne varsomt.
Jeg ved, at der står i indlægssedler, at man skal trappe langsomt ud af psykofarmaka. Alligevel hører man gang på gang om mennesker, der tager en såkaldt ”kold tyrker”. Der må jo være et eller andet tiltrækkende ved tanken om at stoppe lige pludselig. Måske er det noget med, at man på den måde viser, at man har kontrol over sin egen situation. Men det er der jo ikke noget positivt ved, når man får det så dårligt.
Men som sagt: den advarsel kan du jo ikke bruge nu, her bagefter. Men måske kan andre bruge advarslen.
En anden ting er, at jeg undrer mig meget over tidspunktet. Hvis jeg skulle trappe ud af et antidepressivt middel, ville jeg aldrig trappe ud i den mørke årstid. Jeg ville vente til om sommeren. Selvfølgelig er det ikke alle, der har tendens til at blive vinterdepressive. Alligevel vil jeg mene, at en forsvarlig nedtrapning har størst chance for at lykkes uden tilbagefald, hvis man trapper langsomt og forsigtigt ud i sommerhalvåret.
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja jeg ved godt at en kold tyrker ikke altid er det bedste. Situationen havde også set helt anderledes ud, hvis jeg stadig havde min gamle læge, som desværre gik på pension. Vi havde en plan, men den røg helt væk da jeg fik den nye læge, som jeg har i dag.
Helt kold tyrker var det dog ikke, da jeg i en månedstid, lod der gå flere dage imellem pillerne.
Jeg må indrømme at jeg ikke har taget højde for årstiden, da jeg aldrig har haft tendens til vinterdepression:) Og tænker jeg kan finde "trøst" i julehyggen:)