Depression eller stress?
Jeg er en pige på 20 år, der søger hjælp til mit spørgsmål om problemer, som jeg har kæmpet med i de sidste halve år. Jeg har haft problemer med at koncentrere mig. Det er særligt gået ud over min store interesse for historier, jeg kan ikke fokusere på dem i ret lang tid og mister hurtigt lysten til at skrive dem. Det sker før jeg overhovedet får skrevet noget. Nu synes jeg bare, at det er blevet ligegyldigt, fordi jeg ikke kan koncentrere mig om dem længere. Når jeg er hos mine forældre, så skal der ikke meget til før jeg går op i det røde felt og bliver sur. Jeg har været sur og gal hele sidste weekend uden at vide hvorfor. Og hver gang vi er på ferie sammen, så er jeg ALTID sur, ligegyldigt hvor meget jeg sover natten før. Jeg langer hele tiden ud efter min søster, fordi jeg er jaloux på hende. Jeg har en hjertefejl og autisme, og det er af den grund, jeg er jaloux på hende. Søndag aften brød jeg helt sammen, pga. mine koncentrationsproblemer. Jeg har haft sværere ved at overskue ting, og vil (helst) ikke på besøg hos nogle. Jeg vil allerhelst sidde alene på mit værelse, hvor jeg kan sidde for mig selv med mine tanker. Når jeg er ude på det bofællesskab jeg bor på, så holder jeg igen med alle mine følelser, fordi jeg ved, at det nok ikke vil gå godt, hvis jeg kommer med sure udbrud. Jeg er bange for, at folk vil gøre grin med mig. Når jeg kommer hjem til min mor, så er det ligesom der, hvor jeg lader mine følelser komme ud, hvis man skal sige det sådan. Alle tror, at jeg altid er glad og smilende, men sådan er det i virkeligheden ikke. Jeg bruger ikke min fantasi til mine historier længere, tværtimod bruger jeg den til onde, dystre tanker. Tanker om, at det ville være bedre, hvis jeg ikke var her, at jeg kun skaber problemer for min familie, at de ikke elsker mig, at jeg er værdiløs... Det eneste, der kan få mig til at lade være med at tænke sådan er musik. Jeg håber, at jeg kan få en idé om, hvad jeg der er galt, for jeg har ingen anelse selv, og det går mig meget på.
Kommentarer
Jeg har selv GUA og har haft mange følelses- og sociale problemer.
Det lyder som om du bliver udsat for alt for meget pres i hverdagen og derfor hele tiden er stresset og nemt bliver sur, som reaktion på, at der stilles alt for høje krav i forhold til, hvad du egentlig kan klare.
Det lyder ikke som om du har depression.
Først får man stress og hvis det ikke bliver behandlet kan det ende med en depression.
Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre om en mulighed for at trække dig væk til rolige omgivelser, hvis det bliver for meget.
Derudover synes jeg du skal prøve med nogle dybe indåndinger og noget meditation og mindfulness i rolige omgivelser.
Jeg synes også i skal prøve at se, om i kan gøre så der ikke er så mange ting der støjer eller distrahere, så du kan koncentrere dig.
Derefter kan man langsomt tilføje flere lyde og på den måde optræne koncentrationen.
Du kan også begynde at gå til f.eks. skydning eller dart eller spille computerspil f.eks. royalgames.com, hvor man skal koncentrere sig i kortere tid ad gangen.
I kan også prøve hjemmetræning og med lidt papirarbejde få kommunen til at betale.
Det kan i læse mere om her, samt finde nyttig viden om de forskellige diagnoser.
hjernetips.dk
Man kan endda komme helt af med diagnosen samt problemerne.
Antidepressiv medicin skal kun tages i brug i yderste nødstilfælde efter min mening.