ny med angst:(
Hej allesammen
Jeg har sådan brug for at vide, at der er håb forude.
Min historie er den, at jeg for et halvt år siden fødte mit andet barn. I graviditeten gik jeg ned med arbejdsrelateret stress. Jeg blev sygemeldt gik til psykolog og lige inden og efter fødslen var jeg faktisk okay igen.
Ca. tre måneder efter jeg havde født, begyndte angsten - flere i min familie lider af angst, så jeg var ikke i tvivl! Jeg kunne ikke handle, jeg kunne ikke køre bil - jeg tog fluks til psykolog igen. Jeg er nu i den situation, jeg klarer alle nødvendige hverdags ting og jeg har arbejdet intensivt med angsten. Jeg synes det er så mega hårdt at være i, hver gang jeg får lukket ned for en bekymring, ja så opstår der hurtigt en ny - min psykolog siger hele tiden at jeg skal tænke positive tanker, MEN DET KAN JEG IKKE! Mine tanker centrerer sig konstant om, hvis jeg dør fra mine børn, hvis der sker dem noget, kunne jeg finde på at skade dem, jeg føler mig utilstrækkelig på alle måder, som kæreste, mor, datter og veninde!! Jeg har på trods af angsten væmmelige symptomer holdt fanen højt og tænkt, at det bliver bedre - jeg har holdt fast i mine sunde vaner som at løbe 4 dage i ugen, spise sundt, struktur i min hverdag - NU kan jeg bare ikke mere! Jeg har kontaktet min læge, som jeg skal op til på mandag, jeg overvejer umiddelbart om medicin kunne være en løsning, så jeg kan få ro til at arbejde med tingene?!
Jeg har rigtig meget brug for at høre, at der er håb forude, at nogen af jer er på den anden side af angsten eller som har lært at leve med den!
Med venlig hilsen
solenskinner88
Jeg har sådan brug for at vide, at der er håb forude.
Min historie er den, at jeg for et halvt år siden fødte mit andet barn. I graviditeten gik jeg ned med arbejdsrelateret stress. Jeg blev sygemeldt gik til psykolog og lige inden og efter fødslen var jeg faktisk okay igen.
Ca. tre måneder efter jeg havde født, begyndte angsten - flere i min familie lider af angst, så jeg var ikke i tvivl! Jeg kunne ikke handle, jeg kunne ikke køre bil - jeg tog fluks til psykolog igen. Jeg er nu i den situation, jeg klarer alle nødvendige hverdags ting og jeg har arbejdet intensivt med angsten. Jeg synes det er så mega hårdt at være i, hver gang jeg får lukket ned for en bekymring, ja så opstår der hurtigt en ny - min psykolog siger hele tiden at jeg skal tænke positive tanker, MEN DET KAN JEG IKKE! Mine tanker centrerer sig konstant om, hvis jeg dør fra mine børn, hvis der sker dem noget, kunne jeg finde på at skade dem, jeg føler mig utilstrækkelig på alle måder, som kæreste, mor, datter og veninde!! Jeg har på trods af angsten væmmelige symptomer holdt fanen højt og tænkt, at det bliver bedre - jeg har holdt fast i mine sunde vaner som at løbe 4 dage i ugen, spise sundt, struktur i min hverdag - NU kan jeg bare ikke mere! Jeg har kontaktet min læge, som jeg skal op til på mandag, jeg overvejer umiddelbart om medicin kunne være en løsning, så jeg kan få ro til at arbejde med tingene?!
Jeg har rigtig meget brug for at høre, at der er håb forude, at nogen af jer er på den anden side af angsten eller som har lært at leve med den!
Med venlig hilsen
solenskinner88
