Hun elsker mig ikke mere
Jeg har valgt at høre "folket" her på netdoktor om mine tanker reaktioner er helt normale eller unormale.
Efter 25 års samliv så har min partner meddelt mig at hun ikke elsker mig mere, vi har haft et forhold med op og nedture som de fleste par har igennem et længere parforhold.
For ca 10 år siden fik vi et alvorligt hak i parforholdet da jeg fandt ud af at hun havde været mig utro med en af mine kammerater. Samtidigt fandt vi ud af at hun var gravid, det medførte en planlagt abort da jeg ikke ville have barnet pga. usikkerheden om det var mit barn eller en andens. Det var en hård process at komme igennem for os begge. Set i bakspejlet så kan man nok undre sig over at vi ikke flyttede fra hinanden, men jeg elskede hende og hun elskede mig så det var helt sikkert værd at prøve på at redde.
Efter en lang periode hvor tingene skulle bearbejdes begyndte jeg at have tillid til hende igen og var selv glad for at have min kæreste igen.
For 2 år siden var jeg på forretningsrejse til Spanien i en uges tid, da jeg kommer hjem og sidder ved min pc kan jeg se at der har været en masse beskeder imellem min kæreste og en kollega fra hendes arbejde, jeg får med det samme en dårlig fornemmelse og bliver ret jaloux / sur / ked af det alt sammen i en stor blanding. Jeg konfronterede hende med det og hun sagde der ikke var noget og det blot var for at hjælpe ham med nogle problemer i hans ægteskab. Efter den episode fortalte jeg hende at jeg ikke vil "dele" hende med andre og at jeg elsker hende overalt på jorden og min reaktion var pga. min kærlighed til hende.
Tingene går normalt efterfølgende hvor vi begge har en travl hverdag med arbejde og vores børn ( pige på 15 år og 4 år og en dreng på 14 år ). I oktober tager vi på en ferie og hygger os uden skænderier, en helt normal solferie. Lørdag aften på ferien sidder vi og skal til at på restaurant og så kommer der en sms på hendes telefon fra ham hun hjalp 2 år tidligere, jeg sad ved telefonen og kunne ikke undgå at se beskeden.
Jeg blev selvfølgelig ked af at der stadigvæk var kommunikation imellem dem.
Nu ca en mdr. efter vi er kommet hjem fra ferie er min kæreste kommet til mig med en meddelelse om at hun ikke elsker mig mere på den "måde" kun som en ven. Jeg kan ikke lade være med at have tanker om at hun har været mig utro igen, jeg kæmper virkelig imod og siger til mig selv at jeg skal tage mig sammen men det er sgu svært, det havde været nemmere tror jeg hvis jeg ikke elskede hende.
Jeg har aldrig følt sådan en smerte indeni som jeg har lige nu, selvom det er snart 2 uger siden hun sagde det til mig så gør det stadigvæk ondt. Vi har nu aftalt at jeg flytter og jeg har fundet en lejlighed hvor jeg flytter ind i denne uge.
Hun virker meget glad nu og er også meget kærlig overfor mig, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal handle, jeg vil virkelig gerne at vi kunne finde ud af tingene også selv om vi bor hver for sig, men er det holdbart ? Hun vil gerne give det et forsøg nu hvor vi skal bo hver for sig. Er jeg en idiot for at have lyst til at give det et forsøg eller skulle jeg tage smerten med det samme og prøve på at komme videre med mit liv som single ? Mvh
Jeg er 44 år og "hun" er 41 år.
Efter 25 års samliv så har min partner meddelt mig at hun ikke elsker mig mere, vi har haft et forhold med op og nedture som de fleste par har igennem et længere parforhold.
For ca 10 år siden fik vi et alvorligt hak i parforholdet da jeg fandt ud af at hun havde været mig utro med en af mine kammerater. Samtidigt fandt vi ud af at hun var gravid, det medførte en planlagt abort da jeg ikke ville have barnet pga. usikkerheden om det var mit barn eller en andens. Det var en hård process at komme igennem for os begge. Set i bakspejlet så kan man nok undre sig over at vi ikke flyttede fra hinanden, men jeg elskede hende og hun elskede mig så det var helt sikkert værd at prøve på at redde.
Efter en lang periode hvor tingene skulle bearbejdes begyndte jeg at have tillid til hende igen og var selv glad for at have min kæreste igen.
For 2 år siden var jeg på forretningsrejse til Spanien i en uges tid, da jeg kommer hjem og sidder ved min pc kan jeg se at der har været en masse beskeder imellem min kæreste og en kollega fra hendes arbejde, jeg får med det samme en dårlig fornemmelse og bliver ret jaloux / sur / ked af det alt sammen i en stor blanding. Jeg konfronterede hende med det og hun sagde der ikke var noget og det blot var for at hjælpe ham med nogle problemer i hans ægteskab. Efter den episode fortalte jeg hende at jeg ikke vil "dele" hende med andre og at jeg elsker hende overalt på jorden og min reaktion var pga. min kærlighed til hende.
Tingene går normalt efterfølgende hvor vi begge har en travl hverdag med arbejde og vores børn ( pige på 15 år og 4 år og en dreng på 14 år ). I oktober tager vi på en ferie og hygger os uden skænderier, en helt normal solferie. Lørdag aften på ferien sidder vi og skal til at på restaurant og så kommer der en sms på hendes telefon fra ham hun hjalp 2 år tidligere, jeg sad ved telefonen og kunne ikke undgå at se beskeden.
Jeg blev selvfølgelig ked af at der stadigvæk var kommunikation imellem dem.
Nu ca en mdr. efter vi er kommet hjem fra ferie er min kæreste kommet til mig med en meddelelse om at hun ikke elsker mig mere på den "måde" kun som en ven. Jeg kan ikke lade være med at have tanker om at hun har været mig utro igen, jeg kæmper virkelig imod og siger til mig selv at jeg skal tage mig sammen men det er sgu svært, det havde været nemmere tror jeg hvis jeg ikke elskede hende.
Jeg har aldrig følt sådan en smerte indeni som jeg har lige nu, selvom det er snart 2 uger siden hun sagde det til mig så gør det stadigvæk ondt. Vi har nu aftalt at jeg flytter og jeg har fundet en lejlighed hvor jeg flytter ind i denne uge.
Hun virker meget glad nu og er også meget kærlig overfor mig, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal handle, jeg vil virkelig gerne at vi kunne finde ud af tingene også selv om vi bor hver for sig, men er det holdbart ? Hun vil gerne give det et forsøg nu hvor vi skal bo hver for sig. Er jeg en idiot for at have lyst til at give det et forsøg eller skulle jeg tage smerten med det samme og prøve på at komme videre med mit liv som single ? Mvh
Jeg er 44 år og "hun" er 41 år.
Kommentarer
Som jeg læser det, så virker hun nu glad og varm – efter at have fået sagt det til dig; hun vil oven i købet gerne, at I forsøger igen om tingene kan fungere, men altså først efter I er flyttet fra hinanden.
Helt klart kan du sagtens bede om klart og tydeligt sprog; handler det om, at hun gerne vil prøve noget andet, men på den anden side, hvis ikke det fungerer, vil hun lige holde bagdøren åben?
Eller – handler det om, at hun har brug for at være alene og tænke sig grundigt om?
Jeg synes, du først og fremmest skal passe på dig selv; mærke tydeligt efter, hvad du kan holde til, hvad du vil lade dig byde.
I har børn sammen - og dem skylder I naturligvis, at I prøver alt hvad I kan for at få tingene til at fungere. Men – I skylder dem også, at der kommer orden og forudsigelighed i deres liv; det er ikke godt for dem, at I flytter fra hinanden, flytter sammen igen – for så at finde ud af, at I skal fra hinanden igen.
I må og skal være de voksne – og din kone kan altså ikke tillade sig, at så vil hun – så vil hun ikke. Hvis hun gerne vil tro på, at I kan finde ud af det alligevel, så skal du vel ikke flytte, men i stedet bør I opsøge en parterapeut, så I kan få hjælp til at komme videre sammen.
Så – mit forslag langt hen ad vejen er nok, at hvis hun ikke mener at elske dig mere, og at I skal flytte fra hinanden, så er det sådan I gør, og så er det slut. I vil så begge være helt fri til at komme videre i jeres liv.
Det vil give dig mulighed for at komme videre, i stedet for at sidde som en anden hundehvalp og vente på, hvad hun beslutter sig til.
Jeg synes faktisk, du skal melde det helt og aldeles klart ud for hende, at enten vil hun dig og jeres forhold – eller også vil hun ikke. Der er ikke noget med både/og.
Derfor vil jeg gerne vide om du kunne bruge mit input til noget - eller hvad??