Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Undervægtig, men hvorfor?

Redigeret 2 december, 2015, 15:12 i Sund kost
Hej Alle.
Jeg er en 19 årig pige, som er virkelig træt af min vægt...
Jeg vejer omkring de 49 kg og er 173 cm høj - det vil altså sige at jeg ifølge min BMI er undervægtig...
Da jeg har været "plaget" af undervægt i hele min opvækst, er jeg nu ved at gå ud af mit gode skind. Jeg har ikke haft den store vægtændring siden jeg gik i 9.klasse, hvilket altså er 3 år siden. Dog varierede min vægt omkring 4 kg da jeg for omkring 1,5 år siden startede på p-piller. Jeg stoppede med p-pillerne, men er igen startet for godt 5 uger siden (unden ændring i min vægt).
Grundet min lave BMI blev jeg af min læge henvist til en diætist, hvor jeg har været et par gange. Selv om jeg er oppe på de 6-8 måltider dagligt sker der ingen vægtvariation.... Jeg dyrker ingen sport, og spiser normalt.
Er der nogle der har nogle forslag til hvad jeg kan gøre?

På forhånd 1000 tak!

Kommentarer

  • Hvis du slet ikke kan tage på, vil jeg anbefale dig at finde et god weight gainer der er op 1200 kalorier pr. servering.

    Mvh Anders Vajhøj
    http://leasingoffer.dk
  • Tak for dit svar!
    Vil det også virke, hvis ikke jeg træner ved siden af? :-)
    Mvh
  • Hej med dig. Rent fysiologisk er vægttab og vægtforøgelse et spørgsmål om hvor mange kalorier du får ind og hvor mange kalorier du får ud.. Det er med sikkerhed mere nuanceret end det, men det er hvad videnskaben ved på nuværende tidspunkt.

    Du har altså et dagligt ligevægtsindtag, som er den mængde kalorier, som du skal indtage for hverken at stige eller falde i vægt. Det ligevægtsindtag beregnes på baggrund af din BMR (Basal Metabolic Rate + dit aktivitetsniveau).

    Jeg har beregnet dit ligevægtsindtag (det her er altid estimater) og den fortæller mig, at du skal have omkring 1911 kalorier om dagen (baseret på at du er en kvinde på 19 år som vejer 49 kilo, er 173 høj og har et mål om at bevare sin vægt og du er aktiv i din fritid 1-3 dage om ugen).

    Det ville være passende hvis du indtog omkring 81 gram protein, 253 gram kulhydrat og 64 gram fedt om dagen. Dertil vil det være fordelagtigt, hvis du indtager i omegnen af 24 gram fibre hver dag. Disse makrotal er baseret på dit mål og nordiske næringsstofanbefalinger.

    Jeg vil vove pælsen og sige at du ikke spiser nok. Husk på det ikke handler om hvor mange måltider du spiser om dagen, men den totale mængde kalorier som du indtager hver dag. En weight gainer kan være en løsning, men hvis jeg var dig, så ville forsøge at spise mere - måske nogle kalorietætte fødevarer som eksempelvis nødder. Håber du får klaret dit problem og jeg kunne hjælpe bare en lille smule.
Log in eller Registrér for at kommentere.