Tungt deprimeret ekskæreste med barn.
Hej.
Jeg slog op med min kæreste igennem 8 måneder i et forhold som på alle måder startede på den mest fantastiske måde.
Alt fungerede, men hans ekstreme aktivitetsniveau udmattede mig mere og mere samtidigt med at vi fik mindre og mindre tid til hinanden. Han begyndte også at ændre adfærd overfor mig. Til sidst slog jeg op selvom jeg stadig elskede ham fordi vi havde flere og flere fuldstændigt tåbelige skænderier, som ingen af os helt forstod.
Bruddet var grimt og smertefuldt og endte meget dramatisk... I takt med at det langsomt gik op for mig, at problemerne i vores forhold hang sammen med at han havde udviklet en tung depression grundet en alvorlig situation i hans familie og at jeg som pårørende også havde udviklet milde tegn på at være blevet "smittet": jeg var apatisk, irriteret, var mere og mere negativ.
Problemet var/er at han er dele far til en alvorligt handikappet pige. Efter at jeg vedvarende havde forsøgt at få ham til læge med sin depression endte det med at jeg skrev til kommunen, da hverken hans familie eller venner reagerede på mine forsøg på at få dem til at reagere for at hjælpe ham og hans datter.
Jeg har orienteret ham om alt hvad jeg har gjort inden jeg gjorde det og forklaret, igen og igen, at det er nødvendigt med lægebehandling og at hans datter - som alle børn - bliver voldsomt påvirket af det. Hun er dog ikke, grundet sit handikap, selv i stand til at forklare eller forstå den slags.
Jeg har på alle måder forsøgt at komme i kontakt med ham og forklare alvoren. Jeg har endvidere en alvorlig mistanke om, at han rent faktisk har haft et psykotisk sammenbrud. Han isolerede tydeligvis sig selv og datteren, drak og var direkte ondskabsfuld overfor mig mange gange efter bruddet.
Jeg kan endvidere (fordi jeg arbejder med IT) konkret konstatere at han på forskellige måder stadig indirekte "opsøger" mig... Faktisk dagligt på forskellige måder.
Det er nu tre måneder siden jeg slog op. Jeg er nærmest blevet ramt af et knust hjerte to gange. Først da jeg slog op med ham... Også da det gik op for mig, at årsagen var depression og ikke ham.
Jeg prøver stadig at skrive til ham på mail. Ligger små videofilm op på maks 3 min. Af gangen...
Men... Hvor længe skal jeg blive ved?
... Hvornår... Opgiver man den man elsker og bekymringen for et barn?
Jeg slog op med min kæreste igennem 8 måneder i et forhold som på alle måder startede på den mest fantastiske måde.
Alt fungerede, men hans ekstreme aktivitetsniveau udmattede mig mere og mere samtidigt med at vi fik mindre og mindre tid til hinanden. Han begyndte også at ændre adfærd overfor mig. Til sidst slog jeg op selvom jeg stadig elskede ham fordi vi havde flere og flere fuldstændigt tåbelige skænderier, som ingen af os helt forstod.
Bruddet var grimt og smertefuldt og endte meget dramatisk... I takt med at det langsomt gik op for mig, at problemerne i vores forhold hang sammen med at han havde udviklet en tung depression grundet en alvorlig situation i hans familie og at jeg som pårørende også havde udviklet milde tegn på at være blevet "smittet": jeg var apatisk, irriteret, var mere og mere negativ.
Problemet var/er at han er dele far til en alvorligt handikappet pige. Efter at jeg vedvarende havde forsøgt at få ham til læge med sin depression endte det med at jeg skrev til kommunen, da hverken hans familie eller venner reagerede på mine forsøg på at få dem til at reagere for at hjælpe ham og hans datter.
Jeg har orienteret ham om alt hvad jeg har gjort inden jeg gjorde det og forklaret, igen og igen, at det er nødvendigt med lægebehandling og at hans datter - som alle børn - bliver voldsomt påvirket af det. Hun er dog ikke, grundet sit handikap, selv i stand til at forklare eller forstå den slags.
Jeg har på alle måder forsøgt at komme i kontakt med ham og forklare alvoren. Jeg har endvidere en alvorlig mistanke om, at han rent faktisk har haft et psykotisk sammenbrud. Han isolerede tydeligvis sig selv og datteren, drak og var direkte ondskabsfuld overfor mig mange gange efter bruddet.
Jeg kan endvidere (fordi jeg arbejder med IT) konkret konstatere at han på forskellige måder stadig indirekte "opsøger" mig... Faktisk dagligt på forskellige måder.
Det er nu tre måneder siden jeg slog op. Jeg er nærmest blevet ramt af et knust hjerte to gange. Først da jeg slog op med ham... Også da det gik op for mig, at årsagen var depression og ikke ham.
Jeg prøver stadig at skrive til ham på mail. Ligger små videofilm op på maks 3 min. Af gangen...
Men... Hvor længe skal jeg blive ved?
... Hvornår... Opgiver man den man elsker og bekymringen for et barn?
