Den positive oplevelse

lotte123lotte123
Redigeret 11 oktober, 2015, 12:07 i Hvordan gik behandlingen?
Jeg synes også, den positive oplevelse skal nævnes, selv om denne historie absolut IKKE startede med seriøs forståelse.

I et par år har især jeg, men også min mand bemærket, at noget ikke helt er som det skal være. Min mand har gradvist ændret adfærd, kun med småting, men alligevel nok til, at vi efterhånden har reageret. Hans søster fik for ca 1½ år siden konstateret Altzheimer, hans mor havde det, og derfor har lige netop den sygdom spøgt i baghovedet. Vi har flere gange talt om det, og derfor gik vi her i foråret til lægen, der bare totalt afviste det som noget vås.

Hun tog dog en test, og selv om vi jo klart fortalte, at han slet, slet ikke er der, hvor han sætter skoene i køleskabet osv, gennemførte hun en tåbelig test, hvor han skulle fortælle, hvilken ugedag, det var, hvor han befandt sig og den slags ting, som han naturligvis har fuldt styr på – og så afviste hun i øvrigt alt, hvad vi ellers kunne berette om tydelig ændret adfærd. Min mands søster, der altså har haft sygdommen konstateret i 1½ år, kan i øvrigt også sagtens klare denne tåbelige test, som den praktiserende læge altså åbenbart bruger som parameter.

Han er der, hvor vi f.eks. kan aftale et eller andet, for at have glemt det et øjeblik efter, eller måske endda komme 10 minutter efter og sige, at han har fået en god ide – og altså foreslå det, vi lige har talt om. Bliver også noget forvirret, hvis han skal have flere bolde i luften på en gang – noget han ikke har haft problemer med før.

Altså for os klart noget, vi synes, der skulle reageres på, men lægen sagde uden videre nej. Oven i købet med bemærkningen, citat: ”I øvrigt hvis det skulle vise sig at være Alzheimer, kan det være fuldstændigt ligegyldigt, for der er alligevel ikke noget at gøre ved det.”

Vi har været på en længere rejse i sommer, og nej – ingen problemer med f.eks. at køre bil, men igen og igen de der småting, så da vi kom hjem, gik vi derned igen og insisterede på en henvisning til hukommelsesklinikken. Hun gav os den meget modvilligt, og fortalte han givet ville blive afvist, for det var ganske enkelt noget pladder.

To dage efter lå der besked i e-boksen fra hukommelsesklinikken med tider til forundersøgelse,scanning, rygmarvsprøve og en række andre prøver – og det oven i købet med start ugen efter, og det til trods for at vores læge givet har oplyst, at det hele er noget pjat.

Vi var til den første undersøgelse i mandags, skal i fast rutefart her de næste uger til alle mulige tests og prøver – afslutningsvist har vi også fået en tid d. 1. december, hvor alle prøvesvar foreligger og vi kan få en diagnose.

Hold da op – man rykker hurtigt og kvikt på den hukommelsesklinik. Dog – det skal lige nævnes at selv lægen på sygehuset var helt paf over denne hurtige reaktion og ligeledes hurtige tider til alle de tests og prøver, min mand skal igennem. Han spurgte os endda (med glimt i øjet) om, vi spillede golf med den ledende overlæge, for det går godt nok overordentligt hurtigt, og er noget usædvanligt. Men det sker jo, hvorfor jeg også gerne vil fortælle det her.

Nej – det er ikke sjovt, og især jeg går med en stor, tyk klump i maven af angst for svaret, men desværre er både min mand og jeg klar over, at der er noget galt, og skulle det være Alzheimers, så ved vi jo godt, at hvis det bliver ”fanget” så tidligt som muligt, så ER der jo en hel del at gøre medicinsk. Nej – den kan ikke kureres, men kan ”skubbes”, så udviklingen nok ikke stopper, men går meget, meget langsommere, hvorfor det jo er afgørende at få handlet.

Noget vores læge simpelt hen ikke aner – hun er i øvrigt ikke vores læge længere.

Men – en absolut positiv oplevelse med hukommelsesklinikken, som jeg synes, jeg vil dele.

Kommentarer

  • Hej, der er meget I kan gøre, for at bremse symptomerne.

    Denne side er på engelsk, det var lige den der dukkede op først:

    https://translate.google.dk/translate?h ... rev=search

    "Pycnogenol ® er især god til at beskytte hjerneceller fra oxidant og inflammatorisk skader i Alzheimers sygdom. Det forsinker celledød efter udsættelse for den farlige "Alzheimers protein" kaldet Abeta (amyloid beta), og andre oxidant stressfaktorer.

    Her på dansk:

    http://www.naturli.dk/artikel/forskning ... -virkning/

    Og så skal han selvfølgelig have alle gode vitaminer og mineraler.

    Held og lykke
  • Tak for din søde tilbagemelding.

    Umiddelbart virker det her lige lovlig reklameagtigt - men derfor skal det da med, hvorfor vi vil spørge lægerne til råds om det, og givet også de alternative behandlere, vi nok vil opsøge.

    Igen tak
  • Det var så lidt :) jeg reklamerer ikke :) men jeg har taget Pycnogenol i 4-5 år, og vil ikke undvære dem, det var på grund af overgangsalderen, men kunne læse, at det var godt for meget.

    Jeg vil ikke spise hvad som helst, og ikke søge hvad som helst - der skal ligge forskning bag, især når det drejer sig om alvorlige sygdomme !


    Der er kommet mange forskningsresultater vedrørende Pycnogenol.
  • Hej Lotte

    Jeg vil gerne komme med et lille bidrag.

    Først vil jeg sige, at det, din mand fejler, jo ikke nødvendigvis er Alzheimers. Der kan være andre tilstande, der giver de samme symptomer. Jeg aner intet om Alzheimers, og I har jo nok sat jer ind i tingene og ved, om der er en vis arvelighed.

    Men jeg vil fortælle, at jeg for snart 10 år siden oplevede, at jeg ikke fungerede ret godt. Jeg havde store problemer med hukommelsen. F.eks. blev min cykel hele tiden væk for mig. Jeg var ellers meget påpasselig med at indprente mig, hvor jeg satte den. Inden jeg gik ind i en forretning, kunne jeg stå og gentage for mig selv: ”Cyklen står ved telefonboksen”, men når jeg så et kvarter senere kom ud fra forretningen, havde jeg glemt alt om, hvor den stod, og jeg måtte gennemsøge et stort område af en travl og befærdet gågade, før jeg omsider fandt den, men så kunne jeg faktisk huske det: Nå ja, jeg satte den jo ved telefonboksen.

    Det var blot ét eksempel på de vanskeligheder, jeg havde. Jeg gik selvfølgelig til læge, og hun tog en række blodprøver, som viste, at jeg havde kaliummangel. Men det tillagde lægen ingen betydning. Hun sagde, at jeg bare skulle spise æbler eller drikke æblejuice og spise nogle bananer.

    Min læge gennemførte også den test, du beskriver, dvs. spurgte mig om mit navn og om, hvilken ugedag det var osv. Også jeg syntes, at det var en tåbelig test, for den var naturligvis meget let. Men lægen konkluderede, at der ikke var nogen tegn på sygdom.

    Altså måtte jeg prøve at kurere mig selv. Jeg gik direkte til helsekosten og købte kalium-tilskud. Efter ganske kort tid, blev mit kaliumniveau normalt, men det tog yderligere et par uger, før jeg fik hukommelsen tilbage.

    Det skal lige siges, at jeg også følte mig tørstig, omtåget og mere træt i den omtalte periode. Og så vidt jeg kan forstå, har din mand ikke andre symptomer end hukommelsesproblemer. Men jeg ville bare sige, at der kan være andre tilstande, der kan forårsage den slags.

    Når det kommer til kosttilskud, ville jeg – hvis jeg var din mand – uden tøven benytte mig af de muligheder, der foreligger – også selv om der kun er få indicier for, at det skulle hjælpe. Selvfølgelig skal man lige sikre sig, at kosttilskuddet er ufarligt og kan forenes med en eventuel anden medicin. Men hvis din mand faktisk har en alvorlig sygdom, har han jo ikke rigtig tid til at vente på mere sikre videnskabelige beviser.

    Jeg har selv benyttet mig af kosttilskud, når lægerne ikke har kunnet eller villet hjælpe. Og jeg har haft stor nytte af dem. Men selvfølgelig skal man ikke tro på hvad som helst.

    Min søster fik øjensygdommen AMD, som man bliver blind af. Da hun fik diagnosen, forelå der en undersøgelse, der tydede på, at et bestemt vitaminpræparat med stærke antioxidanter kunne hjælpe. Hun spurgte sin læge, om han kunne anbefale produktet, men lægen sagde nej, der forelå endnu ikke tilstrækkelige beviser på, at præparatet duede, sagde han. Det kunne min søster ikke vente på, for hun ville jo blive blind, mens hun ventede, så hun tog vitaminpræparatet, og reddede på den måde en del af sit syn.

    Jeg sender mine varmeste tanker og alle gode ønsker for jer

    Kameliadamen
  • Jeg – og vi – afviser absolut ikke diverse kosttilskud. Faktisk indtager vi allerede en del, og jeg/vi har bestemt også taget pigen65's forslag til os, og vil undersøge det nærmere.

    Men – som jeg ofte har plæderet for, så er min holdning også, at man i det mindste lige skal sikre sig, hvad det er for noget, der reklameres for som værende diverse ”mirakel-ting” - og det var måske lige netop vendingen, at ”miraklerne fortsætter” - eller hvad der lige stod, jeg studsede noget over.

    Ligeledes har jeg i den grad erfaret, at hvis en læge siger dette eller hint, så skal det ikke nødvendigvis tages for gode varer. Nej – vi er bestemt også der, hvor vi vil opsøge den alternative verden, som i hvert fald jeg har og har haft stor glæde af. Havde det ikke været for en helt vidunderlig akupunktør, så er jeg faktisk ikke en gang sikker på, at jeg ville have været her i dag, og da slet ikke med et så godt helbred, som jeg har nu.

    Men jo, Alzheimers kan godt være arveligt betinget. De ting, jeg oplever med min mand, har jeg f.eks. talt en del med min svoger om, (det er hans kone/min mands søster, der har fået sygdommen konstateret) og han genkender desværre det hele, hvorfor det også er der, vi er startet.

    Min mand er nu i gang med en række undersøgelser, der netop vil vise 100% om han har den sygdom, eller om han ikke har. Den medicin der gives for at sinke forløbet, kan netop kun bruges, hvis det ER Alzheimers – og ikke til andre former for demens eller som ”nå ja, vi kan da prøve medicin”. Så på den måde føler vi os i helt sikre hænder.

    Min mand er heldigvis ”kun” der, hvor der bestemt også på sygehuset er tvivl, hvorfor han nu gennemgår samtlige undersøgelser. Det betyder også, at hvis han har sygdommen, så er vi så tidligt ude, at der med stor sandsynlighed er meget, der kan gøres for at udskyde udviklingen. Så jo, der er da håb om, at han vil dø af alderdom, før det bliver helt galt, hvis det er.

    Det betyder dog ikke, at selv om den frygtede diagnose bliver stillet, at vi så ikke gør mere. Nej – jeg vil helt klart plædere herhjemme for, at vi opsøger den alternative verden, netop for at finde ud af, om der skal flere eller bedre kosttilskud eller andre former for naturmedicin til for at udskyde sygdommen endnu mere.

    Mit indlæg her var nu også mest for at fortælle at der faktisk også findes gode oplevelser i vores sundhedssystem – selv om der kan være lidt langt mellem ”snapsene”. Smil.

    Tusind tak for de gode og varme tanker - de luner i en tid, hvor man går med frygtens knude i maven.
  • Kameliadamen skrev: " Selvfølgelig skal man lige sikre sig, at kosttilskuddet er ufarligt og kan forenes med en eventuel anden medicin. Men hvis din mand faktisk har en alvorlig sygdom, har han jo ikke rigtig tid til at vente på mere sikre videnskabelige beviser."

    Svar: Det vil jeg give dig ret i.
    Nu skrev jeg ikke for at "få ret", men fordi jeg syntes det er en svær tid, for Lotte og hendes mand, i øjeblikket, og jeg har erfaring med Pycnogenol, og der er mange videnskabelige beviser, nu kender vi ikke resultatet endnu, og du har også ret i, at de symptomer kan skyldes andet, f.eks. kaliummangel.

    År 2004:

    http://www.vitalraadet.dk/304+M50ac8ade00d.0.html

    "I de seneste år har videnskaben vist, at forhøjet blodtryk er ansvarligt for over halvdelen af blodpropper i hjernen og hjertet. Tidligere forskning har vist, at Pycnogenol har en lang række positive virkninger på kroppens funktioner, men det er nyt, at det også kan sænke blodtrykket."

    _________

    Der er meget at læse om Pycnogenol på nettet, hvis det har interesse.. :)
  • Vi er i gang. Smil
Log in eller Registrér for at kommentere.