Hjem Sind og psyke Angst

Kan angst vende tilbage efter mange års pause?

Redigeret 11 november, 2015, 16:30 i Angst
Hej netdoktor-brugere.

Jeg er en kvinde på 26 år, der i sommers afsluttede et 2-årig HF-forløb. Jeg har indtil for 2 måneder siden været en aktiv pige som trænede 5 gange i ugen, men siden min "sygdom" har jeg ikke orket det.

Kort beskrevet gennemførte jeg mit forløb med næsten kun 12 og 10 taller. Jeg kæmpede en hård kamp for at være en 12tals pige.
Min kæreste har stået uden arbejde i 5 måneder grundet en operation. Under mine eksaminer har jeg stået for alt herhjemme. Det har været hårdt.

Den 12 juli i år, opdager jeg at mine fødder sover. Jeg kan mærke pulsen og symptomerne bevæger sig videre rundt i kroppen. Jeg ryster, isoler mig, føleforstyrrelser i fingerne, ømme muskler, sitren, sovende fornemmelser i fødder, ømme finger, kløe, følelse af solbrændthed, overfølsom overfor skarpt lys, ondt i maven og vrede.
Først var jeg sikker på at det var starten på sklerose. Min læge tog mange prøver og konstaterede at jeg intet fejlede fysisk. Hun stillede mig diagnosen stress efterfuldt af generaliseret langt.
Jeg går nu til psykolog og får samtidig medicin for angsten.

Nu 2,5 måned senere er mange af mine symptomer faldet til ro men har stadig følgende: ryster, indre uro, ondt i maven og underlige forstyrelser i højre hånd. (Er også begyndt at komme mere ud)

Jeg føler ikke jeg kommer nogen vegne med medicinen eller psykolog behandlingen. Mine venner forstår mig ikke, de siger "der går nok væk i morgen".

Pludselig her til aften slog det mig, efter at have talt med min mor omkring det hele endnu en gang, at jeg som barn i en alder af 9-11 år, havde angst. Jeg har altid bildt mig ind at det var separations angst, men er nu ikke så sikker længere.
I 2 år isolerede jeg mig der hjemme og græd hvis mine forældre tog på arbejde.
Jeg fik aldrig behandling og det gik en dag i sig selv da jeg blev smidt på sommerlejr, trods min vilje.

Jeg er normalt en pige med stærk vilje kontrol, kæmper for det jeg står for og har altid haft en drøm om at hjælpe andre mennesker i forhold til psykolog faget.

Kan der være en sammenhæng? Kan det være en ubearbejdet angst som er vendt tilbage efter 17 år? Håber der er en derude som kan hjælpe mig?

Jeg står i den situation at jeg er begyndt på en videregående og jeg kæmper hver morgen for at komme i skole. Jeg prøver og prøver hele tiden på at finde et svar på hvad jeg fejler. Hvis dette er stress i form af angst, ved jeg ikke hvad jeg selv kan gøre for at fjerne det som udløser det.

Jeg ved ikke hvorfor jeg har det så skidt som jeg har det, og ved ikke hvordan jeg skal komme af med mine symptomer igen.
Jeg kan mærke min krop 22/7 og er ved at blive skør af denne følelse.

I fredags var jeg til kontrol hos min læge, som igen tog nye blodprøver. Hun har nu sagt at jeg skal stoppe mine p-piller (Vreya) og prøve nogle andre, da jeg kun har taget dem i 5 måneder. Hun mistænker også dem for at kunne spille en rolle.

Håber I kan og vil forsøge på at hjælpe mig. Jeg er i vildrede.

Mange hilsner Laura.

Kommentarer

  • Hej Laura

    Sådan som jeg forstår din situation, så har du stillet store krav til dig selv gennem lang tid.

    Alle mennesker kan bukke under, når de bliver udsat for store arbejdsbyrder.

    Jeg har ikke selv ret meget erfaring med angst. Det er især depression, der har plaget mig, men jeg har da oplevet angstanfald enkelte gange. Og angst og depression er vel lidt i familie med hinanden. Begge dele dukker op, når vi bliver presset over evne.

    Om det er samme slags angst, som dengang du var barn, er ikke nemt at vide. Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du frygter, at det er den samme angst, der nu er dukket op igen, og at der følgelig er et eller andet barndomstraume, som du er nødt til at få bearbejdet, før den ”nye” angst kan gå væk. Sådan tror jeg ikke, at det hænger sammen. Jeg tror, at du begge gange er bukket under for et pres.

    Jeg ser et mønster i mange af de indlæg, der kommer her i debatterne. Folk går til læge med fysiske symptomer, så som sitren og føleforstyrrelser i hænder eller fødder, og tit frygter de, at der er tale om sclerose. Lægen tager så nogle blodprøver, der ikke viser tegn på noget unormalt, og konkluderer så, at der er tale om angst eller stress.

    Jeg vil mene, at de fysiske symptomer, du nævner, lige så godt kan skyldes vitaminmangel, f.eks. B12-mangel eller D-vitamin-mangel. Desuden påstås det – jeg ved ikke, om det passer – at kroppen forbruger flere vitaminer og mineraler, når vi er stressede. Jeg tænker især på mineraler som zink og magnesium.

    Her er en liste over typiske symptomer på D-vitaminmangel:
    • Følelse af ”svaghed” – muskeltræthed.
    • Smerter og nedsat kraft i musklerne – spec. lår, læg, skuldre og nakke.
    • Almen træthed.
    • Smerter i knoglerne.
    • Prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder.
    • Krampetendens i arme og ben.
    • Uoverkommelighedsfølelse
    • Depression
    • Ledsmerter.
    • Bredsporet og vraltende gang
    • Besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper.

    Listen stammer fra en hjemmeside, der tilhører to praktiserende læger:
    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Kunne dine symptomer fra hænder og fødder ikke minde om punkt nr. 5: ”Prikkende, stikkende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder”?
    Og smerter i musklerne har du jo (Punkt 2)

    Typiske symptomer på B12-vitaminmangel er f.eks. føleforstyrrelser, f.eks. i fødderne. B12-vitamin-mangel kan også føre til psykiske symptomer. Det kan du f.eks. læse om hos den såkaldte radiodoktor, Carsten Vagn-Hansen:
    http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... 12-vitamin

    Jeg synes ikke, at der er noget underligt i, at symptomer, der måske stammer fra vitaminmangel, gør én urolig, og fører til, at man begynder at fokusere meget på sin krop på en uheldig måde, som gør én mere stresset og bange.

    Så derfor vil jeg råde dig til at blive tjekket for vitamin- og mineralmangel, hvis det ikke allerede er sket. Det kan være, at du allerede er blevet tjekket, og at alt er normalt, og det er jo bare godt, hvis det forholder sig sådan. Men min erfaring er, at praktiserende læger undervurderer problemer som følge af vitamin- og mineralmangel.

    Selv havde jeg, uafvidende, i årevis voldsom jernmangel, men mine læger affejede mig med, at det var psykisk eller overgangsalder-problemer. Det ironiske er, at jernmangel både kan give depression og hjerteproblemer, og begge tilstande døjede jeg med i mange år uden at kunne få lægehjælp.

    Hvis jeg var dig, ville jeg derfor sørge for at blive tjekket for vitamin- og mineralmangel, hvis det ikke allerede er sket.

    Derudover ville jeg prøve at nedsætte kravene til mig selv. Det er fint at kæmpe for det, man gerne vil, men det er også vigtigt at give sig selv hvile og ro.

    Du skriver, at du plejer at træne meget, men at du ikke orker mere. Hvis jeg var dig, ville jeg dyrke noget motion, der mere lægger vægt på ro og såkaldt ”grounding”, og sikrer, at du får en sundere kropsbevidsthed. Her tænker jeg på en fornemmelse for kroppen, der fokuserer på styrke og ligevægt og ikke på mulige sygdomstegn.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Kære Kameliadamen.

    Tusinde tak for dit svar.
    Jeg har overset dit svar, da jeg "plejer" at få beskeder via mail når der svares på mine oplæg.
    Dette beklager jeg.

    Jeg har nok fået taget over 30 blodprøver, både på B,D,hæmoglobin og mange andre. Som du selv skriver, så er alt normalt.

    Jeg har faktisk selv haft jern-mangel i tankerne - dette vil jeg gøre min læge opmærksom på næste gang.

    Jeg har i fredags fået konstateret laktose-intolerance - den havde hun lige overset. Ups.

    Hun ved så ikke om det kan være derfor jeg er så syg.
    Hyppigst er det mave problemer man har der, hvilken jeg meget sjælendt har.
    Jeg er stoppet med alle slags mælkeprodukter, men symptomerne er endnu ikke forsvundet.

    Jeg er bare snart derude, hvor jeg ikke ved om det er mig den er galt med, eller om jeg virkelig mangler andet end laktase enzymet i min krop..

    Venligst Laura.
  • SezteC92SezteC92
    Redigeret 7 november, 2018, 20:43

    Jeg ved det er 4 år gammelt indlæg men hold da kæft at det er de akkurat det samme symptomer jeg har/havde

    Fik laktoseintollerance i 2009 men lægerne fandt det først i 2014 . Samme år fik jeg en diagnose som angst (2009)
    Pga de samme symptomer som du skrev

    I 2016 fandt min læge at det var kaliummangel men min angst er dæmpet efter kalium piller får dog af og til tilbagevendt nervøsitet når min kaliumtal når 3.0

Log in eller Registrér for at kommentere.