Dårligt knæ -søger opmuntring - feedback
Jeg kan bare ikke skrive min knæ historie kort. Men måske vil nogen læse og komme med lidt lys.
Jeg blev skadede mit knæ for 1,5 år siden ved fald på cykel. De første 3 måneder gik med krykker og læger der ikke kunne se hvad der var galt, kunne både strække og bukke, men ikke gå.
Ved mr scan finder man skadens omfang. Korsbåndet er revnet, der er fuldtykket bruskskade skade 1 * 1 cm, den ydre menisk er revet af ved rod, og den indre revnet. Det resulterede i akut operation hvor meniske der var revet af og heldigvis hel stiftesfast ved en speciel teknik, og der laves mikrofraktureing. Korsbåndet skal jeg forsøge at træne op, og leve uden. De kommende 2 mdr må jeg heller ikke støtte på knæet. Så der bliver et halvt års sygemelding på krykker.
Genoptræning er et langt sejt træk, og det bliver aldrig godt. Benet føles løst, og jeg har bare så ondt altid. Jeg klare sådan lige mit arbejde som sygeplejerske på en rolig funktion. Jeg opnår aldrig andet end haltende gang på et mere eller mindre strakt ben.
Kirurgen og jeg enes om rekonstruktiere korsbånd, der var løst med 9mm efter et år. Ved operationen finder man arvæv massivt i hele knæet, men den fasttømret menisk holder og der er kommet fint brusk dække på bruskskaden. Korsbåndet laves med hasesenen.
Det er 5 mdr siden og jeg klør på med genoptræningen. Træner vmo og meget med strøm.
OG det er blivet bedre. Jeg går stadig humpende, men i forhold til før så rigtigt. Jeg har også opnået mere styrke ( fra 5 cm forskel, til nu kun 1 cm forskel i låromfang). Jeg har trænet intensivt fra dag 1 for at undgå arvæv.
Men smerterne. Jeg har altid ondt. Føler jeg overbelaster mit knæ hver dag. Har 2 børn og forsøger at passe mit arbejde. Kan de fleste dage kun arbejde og så må min mand klare resten. Imens jeg ligger med is på knæet. I weekenderne går det lidt bedre og jeg kan få trænet, men i hverdagen kniber det. Men jeg træner 3 gode gange hver uge.
Jeg er bare så mør og ked af det. Og bange. Jeg har et et stykke tilbage af min genoptræning endnu, så ved godt at der er håb for det bliver bedre endnu. Men jeg har bare haft det dårligt så længe snart. At jeg frygter det aldrig bliver godt. Kunne godt bruge en historie der endte positivt ud...
Venligst mig og mit knæ.
Jeg blev skadede mit knæ for 1,5 år siden ved fald på cykel. De første 3 måneder gik med krykker og læger der ikke kunne se hvad der var galt, kunne både strække og bukke, men ikke gå.
Ved mr scan finder man skadens omfang. Korsbåndet er revnet, der er fuldtykket bruskskade skade 1 * 1 cm, den ydre menisk er revet af ved rod, og den indre revnet. Det resulterede i akut operation hvor meniske der var revet af og heldigvis hel stiftesfast ved en speciel teknik, og der laves mikrofraktureing. Korsbåndet skal jeg forsøge at træne op, og leve uden. De kommende 2 mdr må jeg heller ikke støtte på knæet. Så der bliver et halvt års sygemelding på krykker.
Genoptræning er et langt sejt træk, og det bliver aldrig godt. Benet føles løst, og jeg har bare så ondt altid. Jeg klare sådan lige mit arbejde som sygeplejerske på en rolig funktion. Jeg opnår aldrig andet end haltende gang på et mere eller mindre strakt ben.
Kirurgen og jeg enes om rekonstruktiere korsbånd, der var løst med 9mm efter et år. Ved operationen finder man arvæv massivt i hele knæet, men den fasttømret menisk holder og der er kommet fint brusk dække på bruskskaden. Korsbåndet laves med hasesenen.
Det er 5 mdr siden og jeg klør på med genoptræningen. Træner vmo og meget med strøm.
OG det er blivet bedre. Jeg går stadig humpende, men i forhold til før så rigtigt. Jeg har også opnået mere styrke ( fra 5 cm forskel, til nu kun 1 cm forskel i låromfang). Jeg har trænet intensivt fra dag 1 for at undgå arvæv.
Men smerterne. Jeg har altid ondt. Føler jeg overbelaster mit knæ hver dag. Har 2 børn og forsøger at passe mit arbejde. Kan de fleste dage kun arbejde og så må min mand klare resten. Imens jeg ligger med is på knæet. I weekenderne går det lidt bedre og jeg kan få trænet, men i hverdagen kniber det. Men jeg træner 3 gode gange hver uge.
Jeg er bare så mør og ked af det. Og bange. Jeg har et et stykke tilbage af min genoptræning endnu, så ved godt at der er håb for det bliver bedre endnu. Men jeg har bare haft det dårligt så længe snart. At jeg frygter det aldrig bliver godt. Kunne godt bruge en historie der endte positivt ud...
Venligst mig og mit knæ.
Kommentarer
Måske kan det homøopatiske middel mod smerter "Traumeel" hjælpe.
Det lindrer smerter efter operationer, i led, ryg og muskler specielt i arme og men.
Man kan få det i webshopper. Se på pricerunner hvor du kan få det billigst.
http://www.bedreform.dk/smertelindring-med-traumeel/
Mvh
Charaka