Cutter
Hej alle.
Jeg har simpelthen brug for hjælp.
Til begyndelsen. I løbet af slutningen af sidste skoleår, har der været nogle problemer hvor jeg tit blev gal på folk der irreteret mig, senere er det så udviklet sig til at jeg havde det skidt med mig selv.
Jeg er en dreng på 14,og har brug for hjælp, er det teenagere alderen som gør det her, og Forsvinder det bare?:
Jeg begyndte at teste mig selv på nettet og via apps, om jeg havde stress, og ifølge dem havde jeg både stress og depression. Jeg ved godt man ikke kan stole på dem, men jeg har ikke mod til at tage til læge eller andet.
I løbet af ferien har det så udviklet sig til at jeg fik en selvmordstanke, og valgte at skrive til BørneTelefonen. Efter svar fra dem om at jeg skulle snakke med mine forældre eller lærer har jeg dropper det, fordi jeg ikke turde.
Jeg begyndte at søge rundt på nettet om man ville dø af en overdosis pernodil, men læste mig frem til at det sjældent lykkedes, og det bare var smerter.
En dag da jeg fik et af de tidspunkter hvor jeg ikke gad mere, og var alene hjemme, der tog jeg en ledning og hang den ved en bjælke. Det lykkedes mig at komme op, men alligevel skete der et eller andet så jeg bare ikke kunne holde mig oppe uden at falde ned.
Det jeg skrev nu, var det et selvmordsforsøg eller tanke?
I løbet af sidste uge var jeg begyndt at få det dårligt med mig selv igen, og jeg tog derfor en kniv og skar mig i den ene overarm, omkring skulderen. Jeg skar ikke hul, men kun til at der blev lavet en ridse igennem huden. Efter et døgn begyndte der så at komme røde streger som var meget synlige. Jeg tog derfor en langærmet trøje på med i skole. Da der senere var nogle som spurgte hvorfor jeg havde trøje på svaret jeg at der var noget de ikke måtte se, i håb om de lagde mærke til det og ville spørge ind til det, men det ville de ikke.
Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg skærer i mig selv, men Det føles som om at det hjælper på mine problemer.
1. Var det et selvmordsforsøg det jeg gjorde, og er det normalt blandt andre på min alder?
2. Er cutting normalt, og skal jeg bare prøve at lade vær? Jeg mener det er vel ikke alvorligt?
3. Er jeg et normalt barn, med hensyn til selvmordstanker, stress mm?
4. Hvad gør jeg?
5. Kan børn få stress og depression?
Mvh Frederik
Jeg har simpelthen brug for hjælp.
Til begyndelsen. I løbet af slutningen af sidste skoleår, har der været nogle problemer hvor jeg tit blev gal på folk der irreteret mig, senere er det så udviklet sig til at jeg havde det skidt med mig selv.
Jeg er en dreng på 14,og har brug for hjælp, er det teenagere alderen som gør det her, og Forsvinder det bare?:
Jeg begyndte at teste mig selv på nettet og via apps, om jeg havde stress, og ifølge dem havde jeg både stress og depression. Jeg ved godt man ikke kan stole på dem, men jeg har ikke mod til at tage til læge eller andet.
I løbet af ferien har det så udviklet sig til at jeg fik en selvmordstanke, og valgte at skrive til BørneTelefonen. Efter svar fra dem om at jeg skulle snakke med mine forældre eller lærer har jeg dropper det, fordi jeg ikke turde.
Jeg begyndte at søge rundt på nettet om man ville dø af en overdosis pernodil, men læste mig frem til at det sjældent lykkedes, og det bare var smerter.
En dag da jeg fik et af de tidspunkter hvor jeg ikke gad mere, og var alene hjemme, der tog jeg en ledning og hang den ved en bjælke. Det lykkedes mig at komme op, men alligevel skete der et eller andet så jeg bare ikke kunne holde mig oppe uden at falde ned.
Det jeg skrev nu, var det et selvmordsforsøg eller tanke?
I løbet af sidste uge var jeg begyndt at få det dårligt med mig selv igen, og jeg tog derfor en kniv og skar mig i den ene overarm, omkring skulderen. Jeg skar ikke hul, men kun til at der blev lavet en ridse igennem huden. Efter et døgn begyndte der så at komme røde streger som var meget synlige. Jeg tog derfor en langærmet trøje på med i skole. Da der senere var nogle som spurgte hvorfor jeg havde trøje på svaret jeg at der var noget de ikke måtte se, i håb om de lagde mærke til det og ville spørge ind til det, men det ville de ikke.
Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg skærer i mig selv, men Det føles som om at det hjælper på mine problemer.
1. Var det et selvmordsforsøg det jeg gjorde, og er det normalt blandt andre på min alder?
2. Er cutting normalt, og skal jeg bare prøve at lade vær? Jeg mener det er vel ikke alvorligt?
3. Er jeg et normalt barn, med hensyn til selvmordstanker, stress mm?
4. Hvad gør jeg?
5. Kan børn få stress og depression?
Mvh Frederik
