Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg har været min mand utro - Nu skal jeg bevise mit værd

Redigeret 6 august, 2015, 16:16 i Utroskab
Hej,

Jeg er en kvinde på 29år. Gift på 1 år, og har været sammen med min mand i 6½år. Vi har 2 drenge. Den ene er min fra tidligere.

Jeg har for 1 uges tid siden indrømmet utroskab. I første omgang 1 gang tilbage i 2013, men en bekendt. Vi havde ikke sex, men intime berøringer.

Igen for ca. 10 uger siden, da min mand og jeg havde en meget stor krise, og var tæt på skilsmisse. Her så jeg desværre selvsamme mand igen, ingen sex, igen intime berøringer. Jeg så desværre også en anden, som jeg lod slikke mig 2 gange. Intet andet, men det er selvfølgelig nok i sig selv, det er jeg klar over.

Jeg har først efter denne indrømmelse, selv erkendt hvad jeg har gjort.

Jeg har en mand som selvfølgelig er dybt ulykkelig og frustreret over jeg 1. har sagt ja i kirken på trods af første gang i 2013.
2. Jeg gjorde det igen og sagde ingenting, før jeg virkelig blev gået på klingen.

Min mand har selvfølgelig utrolig svært ved at stole på mig nu og vil se jeg kan bevise mit værd. Altså være ærlig og give ham alt det jeg ikke har kunne de sidste par år, som han siger. Dvs. ærlighed og seksuel handling i en eller anden forstand.
Han har nogen fantasier han gerne vil have udlevet, og noget af det kan eks. være min måde at vise det på. Og forhåbentlig med tiden også få tilgivelse.

Som han sagde i dag " Du har siddet med en anden mands pik i din hånd, imens din vielsesring var på"

Det gør sku ondt at høre, men er jo fortjent.

Hvorfor har jeg været utro? Jeg er selv i gang med at finde ud af det. Jeg har booket en tid til psykolog om 6 dage. Men pt. kan jeg "kun" sige mangel på bekræftelse, begær og så en kæmpe frustration.

Mine spørgsmål er så:

Hvordan viser jeg det bedst?
Hvordan kommer jeg asap i gang med at leve op til hans forventninger, og det med at gøre hvad jeg siger jeg vil.
Jeg har en tendens til at gøre hvad jeg selv har lyst til. Eks. vasketøj, børn osv. i stedet for at fokusere på ham seksuelt eller ikke seksuelt.

Jeg håber inderligt på gode råd, da jeg selv åbenbart er for lad/doven/egoistisk til selv at vide hvordan jeg kommer videre og vinder hans kærlighed og tillid tilbage.

På forhånd tak
ChaCha

Kommentarer

  • Hej
    Du har været utro, på grund af en flugt fra problemerne, søgt bekræftelse andre steder.
    Nu har du dårlig samvittighed, men jeg tror den bedste måde, du kan vise din mand, at det er ham du elsker, det er at finde følelserne for ham, igen. Den bedste måde man kan tilgive på, er ved at mærke ægte kærlighed fra den person, der svigtede.. jeg taler af erfaring.

    Hvis du kæmper for, at præstere noget, uden at have følelserne med, bliver det kunstigt.
    Hvis du elsker din mand, så vis det af et ærligt hjerte.
    Held og lykke :)
  • Tusind tak for dit svar.
    Og du har ret. Vi har talt meget om det, og er enige om at ærligheden er alfa og omega for vores forhold.
    Vi har valgt at kæmpe. Spille med åbne kort og vise hinanden kærlighed.
Log in eller Registrér for at kommentere.