Svigtende potens og manglende udløsning
Jeg ved godt der er stillet rigtig mange spørgsmål angående svigtende potens herinde, og der er givet rigtig mange svar.
Jeg er sammen med en dejlig mand på 37 år, og han betyder virkelig alt for mig. Siden vi i starten startede med være sammen, da gik der næsten 3 måneder inden vi kunne gennemføre et samleje. Jeg tog det slet ikke så tungt, var mega glad for manden, og tænkte det bare var præstations angst!
Problemerne fortsatte dog, og jeg synes selv, at vi har været gode til snakke omkring det - jeg er ihvertfald MEGET åben om, at få det til at virke.
Han har aldrig rigtig haft et forhold, hvor de har dyrket normal sex. Jeg slår størstedelen af problemerne hen med, at det er ganske enkelt uerfarenhed.
Her igår havde vi så snakken igen, og jeg føler mig bare som en rigtig dårlig kæreste, der higer og higer efter noget der måske er ganske uopnåeligt. Jeg er også begyndt tænke på, om han kan fejle andet, noget mere alvorligt, og det er jo ikke sådan spørge med.
Når vi har sex, så lykkedes det til tider, hvor han kan holde den, men ofte falder den efter 30 sek ( og dette er vel ganske normalt )
I perioder over flere måneder sker der intet. Og jeg kan mærke hans skuffelse, og det smitter også af på mig, bliver så ked af han "lider".
Han har sagt, at han i rigtig lange perioder, over flere måneder heller ikke har kunne få udløsning ved onani. Er dette normalt ?
Han kan næsten aldrig få udløsning sammen med mig. Ej heller hvis det bliver gjort på mange måder osv.
Igår sagde han så, at han egentlig er ligeglad med sin impotens, fordi sex betyder så lidt for ham. AV, jeg blev SÅ ked af det. Jeg har virkelig været der for ham, vil gå hele vejen og støtte ham, vil gøre alt, for han også kunne få et bedre sexliv. Og jeg har nævnt for ham, at han kan fejle andet alvorligt, derfor måske potensen svigter.
Hvorfor er det jeg ikke kan få ham til lægen? Er det så "farligt" snakke om sådan problemer. Jeg er virkelig bange for om han kan fejle noget alvorligt.
Jeg tænker også, at det nok aldrig bliver bedre, når han ikke synes han har et problem. Han siger han aldrig har haft lyst til sex, hverken med sig selv eller andre pga han tager en afstand fra sig selv! Nogle gange er der gået 4 måneder imellem han har onaneret.
Jeg er bare rigtig ked af det idag, såret og overvejer nu snart bryde forholdet. Men jeg har SÅ dårligt med det. Vi har virkelig prøvet på 117 forskellige måder, og jeg elsker være sammen med ham, men få at vide at de 117 forskellige måder har været fuldstændig ligemeget, fordi han egentlig slet ikke gider sex, det gør bare ondt.
Han er en smule nærig med sine følelser. Sex kan ikke binde os sammen, dette kan ikke være limen i vores forhold - så må man vel finde andre udveje, og den der kærlighed er han bare så dårlig til vise. Han er SÅ stædig og tvær engang imellem, og smider det hele efter mig. Jeg er så træt af få at vide, at alle andre heller ikke har sex HELE tiden ( jeg synes ikke at have sex eller bare være intime med hinanden hver 14 dag er HELE tiden )
Jeg har ikke snakket med andre om det, fordi ingen andre skal vide noget om dette problem. Men jeg kan bare snart ikke mere nu.
Jeg tænker også, at han har opgivet mig - elsker mig slet ikke nok til få noget som helst til virke, ej heller bare "elske" med mig på en anden måde. Måske er det bare en grund til komme af med mig på den lidt tarvelig måde.
Jeg ved dog, at han er glad for mig, han er bare dårlig til vise det. Han vil gerne være sammen med mig hele tiden, det er ikke noget med han stikker af, vi er sammen næsten dagligt.
Han siger han ønsker sig børn. Men det bliver jo godt nok meget svært i fremtiden, når manden ingen lægehjælp ønsker sig og kun kan få udløsning her 6 måned.
Hvad siger i? Er det her forhold helt håbløst?
Jeg er sammen med en dejlig mand på 37 år, og han betyder virkelig alt for mig. Siden vi i starten startede med være sammen, da gik der næsten 3 måneder inden vi kunne gennemføre et samleje. Jeg tog det slet ikke så tungt, var mega glad for manden, og tænkte det bare var præstations angst!
Problemerne fortsatte dog, og jeg synes selv, at vi har været gode til snakke omkring det - jeg er ihvertfald MEGET åben om, at få det til at virke.
Han har aldrig rigtig haft et forhold, hvor de har dyrket normal sex. Jeg slår størstedelen af problemerne hen med, at det er ganske enkelt uerfarenhed.
Her igår havde vi så snakken igen, og jeg føler mig bare som en rigtig dårlig kæreste, der higer og higer efter noget der måske er ganske uopnåeligt. Jeg er også begyndt tænke på, om han kan fejle andet, noget mere alvorligt, og det er jo ikke sådan spørge med.
Når vi har sex, så lykkedes det til tider, hvor han kan holde den, men ofte falder den efter 30 sek ( og dette er vel ganske normalt )
I perioder over flere måneder sker der intet. Og jeg kan mærke hans skuffelse, og det smitter også af på mig, bliver så ked af han "lider".
Han har sagt, at han i rigtig lange perioder, over flere måneder heller ikke har kunne få udløsning ved onani. Er dette normalt ?
Han kan næsten aldrig få udløsning sammen med mig. Ej heller hvis det bliver gjort på mange måder osv.
Igår sagde han så, at han egentlig er ligeglad med sin impotens, fordi sex betyder så lidt for ham. AV, jeg blev SÅ ked af det. Jeg har virkelig været der for ham, vil gå hele vejen og støtte ham, vil gøre alt, for han også kunne få et bedre sexliv. Og jeg har nævnt for ham, at han kan fejle andet alvorligt, derfor måske potensen svigter.
Hvorfor er det jeg ikke kan få ham til lægen? Er det så "farligt" snakke om sådan problemer. Jeg er virkelig bange for om han kan fejle noget alvorligt.
Jeg tænker også, at det nok aldrig bliver bedre, når han ikke synes han har et problem. Han siger han aldrig har haft lyst til sex, hverken med sig selv eller andre pga han tager en afstand fra sig selv! Nogle gange er der gået 4 måneder imellem han har onaneret.
Jeg er bare rigtig ked af det idag, såret og overvejer nu snart bryde forholdet. Men jeg har SÅ dårligt med det. Vi har virkelig prøvet på 117 forskellige måder, og jeg elsker være sammen med ham, men få at vide at de 117 forskellige måder har været fuldstændig ligemeget, fordi han egentlig slet ikke gider sex, det gør bare ondt.
Han er en smule nærig med sine følelser. Sex kan ikke binde os sammen, dette kan ikke være limen i vores forhold - så må man vel finde andre udveje, og den der kærlighed er han bare så dårlig til vise. Han er SÅ stædig og tvær engang imellem, og smider det hele efter mig. Jeg er så træt af få at vide, at alle andre heller ikke har sex HELE tiden ( jeg synes ikke at have sex eller bare være intime med hinanden hver 14 dag er HELE tiden )
Jeg har ikke snakket med andre om det, fordi ingen andre skal vide noget om dette problem. Men jeg kan bare snart ikke mere nu.
Jeg tænker også, at han har opgivet mig - elsker mig slet ikke nok til få noget som helst til virke, ej heller bare "elske" med mig på en anden måde. Måske er det bare en grund til komme af med mig på den lidt tarvelig måde.
Jeg ved dog, at han er glad for mig, han er bare dårlig til vise det. Han vil gerne være sammen med mig hele tiden, det er ikke noget med han stikker af, vi er sammen næsten dagligt.
Han siger han ønsker sig børn. Men det bliver jo godt nok meget svært i fremtiden, når manden ingen lægehjælp ønsker sig og kun kan få udløsning her 6 måned.
Hvad siger i? Er det her forhold helt håbløst?
Kommentarer
1 : Dette er næsten et must for at få potensen tilbage. Knibeøvelser hver dag.
2 : Du kan også købe en penispumpe og når han er 75% stiv kan han få den på og det kan øge blodgennemstrømningen så Han kan blive hårdere og holde den oppe længere tid.
3 : Du kan også give ham lyst og mere erfaring med mange blowjobs og handjobs og lad ham vide at bare vil have ham.
4 : Strip.
5 : Porno.
God fornøjelse håber du får hamkampklar igen.