tør ikke gå til læge

silas2112

hej

jeg ved ikke hvad der er galt med mig. jeg tror jeg har en form for inkontinens. jeg kan ikke mærke at jeg skal tisse, det er ligesom om at min blære ikke sender signal om at jeg skal. men jeg er virkelig bange for at gå til læge og frygter at jeg ikke kan forklare dem det. hvad skal jeg gøre? nogen der har gode råd?

silas

lotte123

Jeg har ikke indtrykket af, at du er særlig gammel - i hvert fald slet ikke voksen?

Så - i første omgang synes jeg da, du skal tale med din mor eller far om det her. Ingen - og da slet ikke børn/unge - bør gå alene med sådanne bekymringer.

Og så skal du da nok til lægen, og sådan som du beskriver det her, kan lægen da sagtens få noget ud af. Han/hun vil givet stille nogle spørgsmål, og dem besvarer du så godt, du kan.

Det er altså ikke farligt at gå til læge; faktisk kan det være langt farligere at gå og frygte en hel masse, fordi man ikke tør få undersøgt, om der overhovedet er noget galt - og er der det, så gælder det da om, at få det behandlet hurtigst muligt.

silas2112

Jeg er 19 år gammel, og jeg har haft det siden jeg var 12 år Ca. Men mest om natten, og min mor og far tror at det er gået over for længst tør alså ikke at sige det til dem :-/

lotte123

Noget tyder på, at du har nogle andre - og langt alvorligere - problemer end det, du nævner her.

For der må jo være en årsag til, at du har valgt at gå sådan i syv år. Det må være ganske forfærdeligt at du føler, at du er nødt til at hemmeligholde dine problemer.

Din læge har altså tavshedpligt, og hvad tror du egentligt der ville ske, ske, hvis du hen til lægen og fortæller om det her?

Jeg gætter, at det værste der overhovedet kan ske, vil være at din læge siger "Hvorfor i alverden er du ikke kommet før?" Og så vil du med overvejende sandsynlighed få hjælp.

Og - når du alligevel er der, bør du nok også tale med lægen om din frygt for at søge hjælp, når du har brug for den.

Med mindre dine forældre er meget, meget mærkelige, så vil jeg også gætte, at de vil blive dybt ulykkelige over, at du har gået med det her alene i så mange år - for de kan jo ret beset ikke vide, du har et problem, hvis ikke de ved det. Vel?

Men - hvis der nu ER noget galt i forholdet til dine forældre, så er det her ikke noget, du behøver at involvere dem i - selv om det nok vil være sundt for dig at gøre det.

Er man bekymret for eventuel sygdom er ingen ting det værste, man overhovedet kan gøre. Søg hellere hjælp en gang for meget end en gang for lidt.