Indstillinger
Måske lidt underligt
Har siden 6 år gammel været en del langsynet ( blogger , de første briller ) og dette er ikke blevet mindre. I dag er jeg + 7 - 1,5 105 DGr. samt ADD på 3, 5 0 Med denne korrektion ser jeg nogenlunde. Nu 66 år gammel til bil kørsel og arbejdsmæssige ting. Men jeg igennem de sidste 10 -12 år experimenteret med forskellige kontaktlinser for at opnå bedst muligt syn. Også i forbindelse med passende briller. Nu har jeg erfaret at hvis jeg bruger en en plus 20 kontaktlinse og en -13,5 -2,5 95 DGr. brille i enkeltstyrke så ser jeg perfekt både nær / fjern. Udover dette synes jeg nu at stærke nærsynet briller er pænere end meget langsynede briller. Jeg har faktisk brugt den kombination i snart 2 år og mine nærmeste har accepteret at jeg har konverteret fra plus til minus . Jeg har egentligt også altid ønsket at være nærsynet da jeg endelig begyndte at gå med briller. Måske er jeg mærkelig -:)???
Kommentarer
Jeg ved ikke om du har ret i din beskrivelse, som jeg ikke forstår eller du er måske "mærkelig ", som du skriver.
("Men på 10 linier beskriver jeg jo kun de fakta som er realiseret. Håber dette letter på forståelsen.")
Næe, jeg blev ikke meget klogere.
For mit eget vedkommende, jeg er nærsynet, er jeg gået fra at bruge minus 9 til minus 4. Men mindre styrke i læseglas, dog stadig for nærsynethed. Men det har jo ikke rigtig noget at gøre med dine afprøvninger, som jeg altså stadig slet ikke forstår.
Måske en optiker forstår det.
Nej, det har jeg ikke prøvet for mine øjne kan ikke holde kontaktlinser ud, desværre. Men kan du virkelig holde det ud. Ja, det må du jo kunne, når du siger det.
Faktisk en sjov/god ide, hvis det kan bruges.
Ja, nu har jeg læst det. Først da du skriver det bliver jeg klar over, der er mere at læse.
Jeg forstår dig meget bedre end du tror. Fordi jeg har en tæt inde på livet, som heller ikke bruger sine briller.
Det er det samme problem. Mor ønsker ikke brillerne skal bruges selv om hun er klar over det er nødvendigt. Hun er sikkert ikke helt bevidst om hendes modstand. Hvis hun dog vidste hvilke problemer hun skaber.
Som hos dig blander far sig ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke, at han ikke kan indse den er gal.
Jeg er ikke glad, for det er et problem. Hver eneste gang jeg ser ham, siger jeg du skal bruge dine briller. Du er så pæn med briller, dine øjne bliver så klare. Du kan jo ikke se klart, jeg ved det, for jeg er også nærsynet.
Åh, når jeg læser hvad du skriver tænker jeg, hvad skal jeg dog gøre.
Da jeg var lille opdagede min lærer jeg ikke kunne se og henvendte sig til mine forældre. Jeg kom til øjenlæge og han sagde, der ikke var noget galt, men han kunne give mig en indsprøjtning. !!!
Jeg stirrede rædselsslagen på min mor, som heldigvis sagde nej. Hun fortalte senere, at hun mente det var noget mærkeligt noget og derfor sagde hun nej.
Det har siddet i mit hoved at der var noget galt med min forstand, når jeg ikke skulle have briller, men en indsprøjtning. Men det må have været øjenlægen, der var noget galt med.
Der gik et stykke tid og læreren henvendte sig igen og vi tog til en anden øjenlæge, som sagde jeg var stærkt nærsynet. Jeg glemmer aldrig da brillerne kom med rutebilen og jeg fik dem på. Jeg kunne se.
Først valgte jeg stellet hos optikeren. Der var to slags at vælge imellem. Begge sorte runde, men stængerne var sorte eller guldfarvet . Optikeren sagde de helt sorte var sygekassebriller, så jeg valgte de andre med "guldstænger", man var vel lidt snobbet.
Ingen andre i skolen havde briller og det første der blev sagt til mig var: Hvor er du grim. "Brilleabe" "Brilleslange"
Men jeg beholdt dem på. Jeg så bladene på træerne, småsten på jorden, ansigternes smil. Jeg smilede ellers aldrig, for jeg kendte ikke smilet.
Jeg blev hurtigt den dygtigste til at læse. Efterhånden holdt de op med deres drillerier og andre fik også briller.
Man fik tilskud fra sygekassen, når styrken var høj. Jeg glemmer aldrig den minister, som fratog nærsynede tilskuddet, for som hun sagde: Det er meget værre for langsynede for de kan ikke se tæt på.
Hun anede overhovedet ikke hvad hun talte om. Hvor dum og uvidende må en minister være. Der er vist ingen grænser.
(Jeg siger briller, for jeg kan ikke lide ordet "Brille", det er så krukket. Mine børn fik briller. Jeg opdagede selv mine børn ikke kunne se. De beholdt dem på. Nu kan jeg se det var grundet min indstilling til problemet.
Vores historie burde forældre lære af. Hvor vigtigt det er at støtte sine børn i den slags. Man tror ikke det forekommer i dag, men det gør det. Jeg har det jo tæt inde på livet og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det mange gange. På grund af din fortælling ved jeg nu mere om hvad der gemmer sig bag det og jeg vil prøve at tale med "far".
Måske har dine omgivelser talt med dine forældre uden de har fattet alvoren.
Til sidst. Jeg får somme tider "følelser" af "noget". Jeg har oplevet mange underlige ting, men det er sagen uvedkommende. Jeg vil blot fortælle dig, jeg er vendt tilbage til dit indlæg mange, mange gange før jeg skrev. Der har været en "mening" med jeg skulle svare dig.
Tak for dit indlæg.
Det har jeg ikke noget imod.